Akkrediterede skoler vil få forenklet adgang til at søge om tilskud til mobilitetsaktiviteter (rejser for elever og ansatte) via programmet for Erasmus+ i hele den resterende programperiode (2021-2027).
At have en Erasmus-akkreditering kan give mange fordele for jeres skole:
- Nem adgang til bevillinger
Med en Erasmus-akkreditering har I nem adgang til løbende at søge om tilskud til mobilitetsaktiviteter, og I behøver ikke at skrive detaljerede planer og aktiviteter hver gang. I stedet laver I en simpel tilskudsanmodning.
- Mulighed for at vokse og udforske
Erasmus-akkreditering giver jer mulighed for at afprøve nye ting: en ny type aktivitet, en ny partnerorganisation - alt sammen uden at I behøver at skrive endnu en komplet ansøgning eller have jeres samarbejdspartnere fundet på forhånd.
- Investering i fremtiden
Med en nem og løbende adgang til bevillinger kan I fokusere på jeres langsigtede mål og bruge mobilitetsaktiviteter til gradvist at hæve kvaliteten af læring og undervisning eller ungdomsarbejdet i jeres organisation til et nyt niveau.
Deadline for ansøgning: 19.oktober 2022.
Læs mere her
Få hjælp til din ansøgning på kurset Global dannelse 21-23.september - læs mere her