Disse spørgsmål diskuteres i Global dannelse – praksis og potentialer på danske efterskoler efter, at Iben Jensen har tilbragt et år på danske efterskoler – hjemme og ude – for at forsøge at indkredse, hvorvidt, hvordan og i hvilke situationer der er potentiale for ligeværdige og livsoplysende kulturmøder og i hvilke situationer kulturmøder snarere reproducerer koloniale forhold mellem nord og syd.
Bogen henvender sig til alle med interesse for læring og kulturmøder, undervisere og ledere på gymnasier, friskoler, højskoler og efterskoler som arbejder på at skabe rum for global dannelse gennem ligeværdige kulturmøder.