Konferencen om Europas fremtid står netop nu højt på den politiske dagsorden, hvor borgere i hele EU opfordres til bidrage med deres input og ønsker for fremtidens Europa. Til dette EPAS-seminar sætter vi fokus på to af de emner, som har stor betydning for fremtiden - nemlig klima og EU’s plan for genopretning ovenpå Corona. Med eksperter, som har fingeren på pulsen, vil vi give jer et nuanceret blik på emnerne, som I forhåbentlig kan tage med tilbage til klasseværelserne. Derudover vil Europe Direct give jer indblik i, hvordan I nemt får adgang til materialer og oplysning om EU, og så skal vi naturligvis have tid til at tale sammen. 

Tilmelding

Dato: Tirsdag den 23. november 2021

Program:
09.15 Morgenkaffe 

09.30 Velkomst og opvarmning
          v/Anne Mette Vestergaard og Emilie Jensen, Europa-Parlamentets kontor i Danmark

10.00 Hvad gør EU for klimaet? - EU's 'fit for 55' og FN's klimatopmøde COP26 
          v/Jesper Theilgaard, uafhængig klimaekspert og stifter af klimaformidling.dk

11.00 Kaffepause og tid til at netværke

11.30 Europe Direct og skolernes info points
          v/Thomas Ellegaard Langholz, Europe Direct Odense
          Vi får et indblik i bibliotekets services og hvordan man bestiller materialer.
         
12.30 Frokost og tid til at networke samt kigge på materialer

13.20 Workshop 
          v/Anne Mette Vestergaard og Emilie Jensen

13.35 Genopretningsplanen – den handler om meget andet end økonomi 
          EU har en plan- og den handler om meget mere end de 750 mia.euro
          v/Karin Axelsson EU-korrespondent for Politiken

14.35 Opsamling på dagen

14.50 Kaffe og kage samt tid til individuelle spørgsmål om EPAS-programmet.

15.00 Tak for i dag