Efterskolerne er Erasmus+akkrediteret indtil 2027, hvilket betyder, at du som efterskoleansat har mulighed for gratis at deltage i Efterskolernes europæiske kurser eller et selvvalgt kursus i Europa. I denne runde kan der søges om kurser, som afholdes inden for perioden 1. juni 2023 til 31. august 2024. Det er efterskolen, der skal søge på vegne af medarbejderne og tilmelde sig Efterskolernes fælles ansøgning. Der er deadline for ansøgninger til europæiske kurser 14. januar 2023.
Find et kursus for dig
Efterskolerne udbyder løbende følgende kurser:
- Studietur til Bruxelles
Du får en viden om EU’s institutioner, det daglige arbejde i Bruxelles og nuværende og fremtidige problemstillinger inden for det europæiske fællesskab. Der vil bl.a. være fokus på, hvordan man som skole kan arbejde med EU i undervisningen og i hverdagen på skolen.
- Kontaktseminarer i Riga og Paris
Seminaret sætter fokus på undervisning i bæredygtighed, global dannelse og rejser. På seminaret parres du med andre undervisere fra skoler i hele Europa.
- Studietur til en UWC-skole i Europa
Du besøger en UWC-skole i Europa, og på studieturen er der fokus på, hvordan efterskoler kan arbejde med global dannelse.
Find dit eget kursus:
Kravene for selvvalgte kurser er, at kurset skal udbydes i Europa og skal omhandle enten global dannelse, bæredygtighed eller EU og det europæiske fællesskab. Kurset må vare op til ti dage. Det er også muligt at komme på ’job-shadowing’ og følge en lærer i et andet land i Europa i to til 60 dage.
Hør mere på digitalt infomøde 14. december
Onsdag 14. december 2022 kl. 15-16 inviteres du og dine kolleger til digitalt informationsmøde, hvor du vil høre mere om de europæiske kurser og få hjælp og vejledning til ansøgningsprocessen.
Tilmeld dig digitalt informationsmøde her
Læs mere om kurser og ansøgning her
Læs mere
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev(e). Når du trykker tilmeld, giver du automatisk dit samtykke til brugen af dine data i forhold til vores privatlivspolitik.