Aktiviteten kan blandt andet være politiske debatarrangementer, Frirumsdebatter, ungdomsmøder med europæiske unge, kulturaktiviteter, gæsteforelæsere og så videre. Pengene er bevilliget af Europa-Nævnet. Aktiviteterne vil blive vurderet ud fra følgende kriterier, hvoraf de to første er et krav:
- Oplysning og debat om det europæiske fællesskab
- Alle skolens elever deltager
- Gerne et åbent arrangement (lokale, forældre mm.)
For yderligere information eller indsendelse af ansøgning skriv til Jakob Clausager Jensen, jcj@efterskoleforeningen.dk.
Efterskolerne har tidligere benyttet Elena Askløf og Peter Laugesen fra voreseuropa.dk til lignende arrangementer. De har siden 2014 holdt flere hundrede foredrag, workshops, undervisningsdage og debatarrangementer. Deres arrangementer egner sig til alle aldersgrupper, men særligt til unge mellem 15 og 30 år, da det er mødet med denne aldersgruppe foredragene tager udgangspunkt i. Elena og Peter engagerer eleverne i refleksion, diskussion og ikke mindst med en viden og en anden vinkel på Europa end nogen andre. Læs mere om Vores Europa og hvilke oplæg de kan tilbyde jer her.
Efterskolerne har også benyttet DEO's rollespil til at sætte fokus på EU og det europæiske fællesskab. Der kan være mellem 55-110 elever per rollespil (flere er også en mulighed). Læs mere her.