I dette års program er der både noget for den helt nye vejleder, dem med nogle få års erfaring og dem med mange års erfaring. Alle oplæg kan også have interesse for din ledelse og dine kolleger, så de er meget velkomne på konferencen.
Undervejs i dagene er der netværksmøder, som netværkslederne står for. Netværkslederne mødes d. 30. august med Efterskoleforeningens vejlederkonsulent for at planlægge indholdet på møderne. Netværkslederne og Efterskoleforeningens Vejledningsudvalg hjælper for øvrigt til med afviklingen af de mange oplæg på konferencen.
Indholdet og programmet
Torben Vind Rasmussen, formand for efterskolerne, indleder konferencen, hvorefter Lene Tanggaard holder et oplæg med titlen ”Dannelse og vejledning”. Derefter er der frit valg mellem mange forskellige oplæg, som vælges på dagen. Der er ingen forhåndstilmeldinger på dem.
Længere nede i nyhedsbrevet finder du beskrivelser af de valgfri oplæg.
Mette Sanggaard, forstander på Ollerup Efterskole, vil sammen med konferencens husorkester stå for aftensangen. Den nye højskolesangbog vil ´danne rammen´ for aftensangen.
Konferencen sluttes af med oplæg fra Undervisningsministeriet, som fortæller om, hvad vi skal være særlig opmærksom på, og hvad vi kan forvente i det/de kommende år på vejledningsområdet.
Undervejs er der også tid til kollegialt samvær og erfaringsudveksling
Her kan du finde materialer fra Vejlederkonferencen 2021
Deadline er overskredet.
Læs om de valgfrie oplæg her:
Forældre som ressourcer
Måske møder du, som vejleder, ubevidst forældrene som kategorier, hvor du ubevidst tænker:
Eleven kommer fra ”et hjem med uddannelsesfremmed baggrund” eller eleven kommer fra ”et veluddannet miljø”, og får slet ikke lyttet ordentligt efter hvad de siger. Bliv klogere på, om du gør.
Og på hvilke mekanismer, der påvirker et valg. Hvad familien kan bidrage med i processen. Hvilke råd du kan give forældrene og hvilken rolle de egentligt har på elevernes valg.
Bo Klindt Poulsen, lektor, VIA University College
Oplægget er for: Nye, erfarne og ledelse
Bæredygtig vejledning – vejledningsmetode, der skaber håb om en bedre fremtid
Vejledningen blev opfundet til at løse de udfordringer, der opstår mellem individ og samfund i den moderne tidsalder. Nu står vi overfor en ny global udfordring, hvor vejledning igen kan spille en central rolle. For hvem skal redde kloden og hvordan?
Ja, det skal vi alle! Og vejledning kan hjælpe os hver især med at få øje på, hvordan vi gennem vores uddannelse, jobs og karrierer kan bidrage til at vende udviklingen. På dette oplæg vil jeg præsentere det vejledningsfaglige grundlag for bæredygtig vejledning, og jeg vil introducere en metodisk fremgangsmåde for bæredygtig vejledningspraksis.
God vejledningspraksis er med til at fylde unge med håb og mod på fremtiden, og det er der i den grad behov for lige nu.
Kom og få en booster-vaccination, der injicerer dig med inspiration og konkrete metoder til at udvikle din vejledning, så den bliver mere bæredygtig.
Miriam Dimsits, Konsulent i karrierevejledning. Underviser på Basis kursus og PD-modulet Vejledning i efterskolen
Oplægget er for: Nye, erfarne og ledelse
Illustreret vejledning
Kan man tegne sig til større opmærksomhed og engagement?
Vi taler og taler og taler.
Stiller spørgsmål og taler lidt igen …
Alle disse ord og overvejelser, der hænger i luften, kan være svære at huske.
Ofte holder engagementet og hukommelsen ikke engang til eleven skal hjem på weekend. Eller overlever turen ned på værelset ...
På denne workshop skal du lære at tegne de mest grundlæggende ikoner, så du kan visualisere alt det, I taler om. Ambitionen er, at vejledningen skal op på opslagstavlen på elevværelserne og på køleskabet hjemme hos forældrene, og at tegningerne fungerer som visuelle dåseåbnere til vigtige samtaler.
OBS. Det er en 'tussen-i-hånden-workshop, hvor vi skal tegne og ikke bare tale!
Mette Ullersted, grafisk facilitator, Playmaker
Oplægget er for: Nye, erfarne og ledelse
Helt ny vejleder? – Få en rundvisning i vejlederens værksted
Vejlederens opgaver er mange, og det kan virke som en uoverstigelig opgave, du har kastet sig ud i.
Hvad er værd at vide, og vigtigt at prioritere i den første tid som vejleder?
Hvilke krav, forventninger og forhåbninger er der til de nye ansvarsområder.
Hvem kan hjælpe?
Hvilke værktøjer hænger på væggene i redskabsskuret, og hvordan bruges de?
Du får en guidet rundtur i vejlederens ´redskabsskur´, og værktøjer og brugsanvisninger vil være tilgængelig for dig resten af konferencen.
Lis Brok-Jørgensen, Vejlederkonsulent, Efterskoleforeningen
Oplægget er for Nye og ledelse
Den forberedende grunduddannelse (FGU)
FGU er 2 år gammel men…
Hvordan fungerer den i praksis?
Hvad kendetegner uddannelsen, og hvad kendetegner FGU eleverne? Og hvordan vejleder man til den?
Hvordan skal du som vejleder spotte en kommende FGU elev, og hvad er din opgave?
SPS - støtte på FGU? Hvordan og hvorledes?
Find ud af hvad du som minimum skal vide om FGU’en som efterskolevejleder.
Vi ser bl.a. på målgruppevurdering, samarbejdet med den kommunale vejleder og sammen tegner vi et billede af vejen til en FGU.
Vi ser også på mulighederne i uddannelsen og på, hvad man kan bagefter.
Alt i alt er du blevet lidt mere ”FGU klog,” når du har hørt dette oplæg.
Anne Marie Nyborg, Leder UU Sydfyn
Oplægget er for: Nye, erfarne og ledelse.
Giver din vejledning mening?
Inger-Lise Lund Petersen fra Københavns Produktionshøjskole har i samarbejde med det franske universitet, Conservatoire national des arts et métiers forsket i, hvad der bidrager til vejledtes oplevelse af at leve meningsfuldt.
Forskningsprojektet viser, at arbejdet med Eksistentiel vejledning i en gruppekontekst bidrager til
- en oplevelse af mindsket pres og øget afklaring omkring uddannelse og job
- en erkendelse af hvordan mening opdages, og hvad et bæredygtigt liv kan være.
Få indblik i hvorfor det er relevant at arbejde med oplevelsen af mening i en vejledningskontekst, og hvordan det kan gribes an.
Inger-Lise Vanja Lund Petersen, Lektor, Københavns Professionshøjskole
Oplægget er for: Nye, erfarne og ledelse.
Optagelse.dk 2021/22 -årshjul
Vi gennemgår årshjulet for optagelse.dk-processen for skoleåret 2021/22.
Følg med her og få det store overblik.
Styrelsen for IT- og Læring (STIL) under BUVM og Efterskoleforeningen bladrer køreplanen igennem og guider jer i fællesskab til, hvordan valg-processen håndteres gennem optagelse.dk.
Vi vil komme ind på deadlines i processen, UPV, karakterer-håndtering og meget mere.
Årshjulet udleveres til alle i papirform.
Dette oplæg er et must for dig, der vil have styr på deadlines og planer.
Bjarne Frandsen, Viby Efterskole/Efterskoleforeningen og Anders Lundby, STIL, Undervisningsministeriet
Oplægget er for: Nye, erfarne og ledelse.
EUD/EUX
Hvilke kompetencer er egentlige gode at have, når man vælger en erhvervsuddannelse?
Der gives også gode råd til, hvordan man kan forberede eleverne – og erhvervsskolen - på overgangen fra efterskole til erhvervsuddannelse. Og hvad du som vejleder kan fortælle eleverne/forældrene om erhvervsuddannelserne, når den unge skal træffe det endelige uddannelsesvalg.
Hør også om skolehjem, hvor eleverne kan bo mens de uddanner sig, hvis de har langt til deres uddannelsessted.
Helene Rossing, Uddannelsesleder, Learnmark
Oplægget er for: Nye, erfarne og ledelse.
Den svære samtale – den udfordrende samtale – med elever
Hvad er det, der er så svært eller udfordrende ved de svære samtaler i vejledningen? Hvem er det svært for? Og hvordan kan man arbejde med det?
I denne workshop går vi tættere på det, der ofte kaldes de svære samtaler i vejledning.
- Er samtalen svær, fordi emnet er svært at tale om?
- Fordi eleven er fåmælt?
- Har eleven så få erfaringer at refleksioner over og drøftelser af fx uddannelsesvalg er svært?
- Eller noget helt andet?
Randi Boelskifte Skovhus, Lektor, PhD, VIA University College
Oplægget er for: Nye, erfarne og ledelse
Deltag i udvikling af brobygning og blev klogere på praksisfaglige fællesskaber
På denne workshop får I ideer til, hvordan I kan udvikle på brobygning indenfor de givne rammer og samtidig arbejde med vejledning, karrierelæring, verdensmål og praksisfaglighed på en ny og mere elevinvolverende måde.
Vær med i en levende workshop hvor I skal være aktive, lege med muligheder, tænke stort, og ende ud med konkrete idéer til nye brobygningsformer, som I kan tage med hjem.
Vi tager afsæt i principperne fra Innovations-Brobygnings-Opgaven (den alternative OSO), der kan inspirere og give nye muligheder i at tænke i praksisfaglige fællesskaber.
Karin Skjøth, Projektleder E2E, Efterskolerne
Oplægget er for: nye, erfarne og ledelse.
Et kig ind i det almene gymnasium - STX
Hvordan ser efterskolevejledningen ud set med gymnasiets øjne: Hvilke udfordringer, muligheder og behov kan med fordel adresseres til vejledningen på efterskolerne?
Hør også om:
- hvad gymnasiernes erfaring siger om det faglige niveau for elever, der kommer fra 9. og 10.kl. med prøver versus en prøvefri 10. kl.
- hvad efterskolerne kan forberede eleverne personligt og socialt på inden start?
- hvordan optagelsesprøven og den efterfølgende samtale foregår. Set både fra gymnasiernes og elevernes side.
Der gives også gode råd til uddannelsesparathedsvurderingen af elever, som ønsker at tage en STX. Og meget, meget mere.
Jakob Thulesen Dahl, rektor, Skanderborg Gymnasium
Oplægget er for: Nye, erfarne og ledelse.
Sådan kan trivsel og vejledning gå hånd i hånd. Bliv klog(ere) på trivselsforløbet Me&We
Hvordan kan Me&We bidrage til at udvikle elevernes sociale og personlige kompetencer, så disse bringes i spil i en integreret vejledningskontekst?
Få en indflyvning til Me&We og gå hjem med et par aktiviteter lige til at afvikle med eleverne.
Hør hvordan deltagelsen i Me&We har været med til at styrke den integrerede vejledning på Levring Efterskole og få eksempler på hvordan vejledningen kan koble sig på Me&We aktiviteterne, når projektleder Mie Juul Ingerslev interviewer vejleder og lærer Sandra Hein.
Mie Juul Ingerslev
Projektleder for Me&We, Efterskoleforeningen
Sandra Hein
Vejleder og lærer, Levring Efterskole
Oplægget er for: Nye, erfarne og ledelse.
Vejledning af grønlandske elever
Efterskolen skal generelt vejlede de grønlandske elever på lige fod med de danske. Grønlandske elever skal også deltage i brobygning, praktikforløb og lave obligatorisk selvvalgt opgave (10. kl.).
De fire Grønlandske Huse i Danmark har ansvaret for den specifikke vejledning angående det grønlandske uddannelsessystem.
Hvordan samarbejder vi så bedst om uddannelsesvejledningen for de grønlandske elever?
På workshoppen mødes efterskolevejledere med medarbejderne fra Grønlandske Huse i Ålborg, Århus og Odense med efterskolevejledere for at sætte fokus på rolle- og ansvarsfordelingen af uddannelsesvejledningen.
Hvad skal efterskolen gøre? Hvad skal de Grønlandske Huse gøre?
Du får først et oplæg om de vigtigste fokuspunkter, knaster og muligheder og derefter mødes deltagerne med de vejlederne fra de Grønlandske huse, som deres elever hører til.
Lis Brok-Jørgensen, Vejledningskonsulent, Efterskoleforeningen
Oplægget er for efterskoler med grønlandske elever.
UG UG UG, sagde vejlederen
UddannelsesGuiden - i daglig tale UG - er portalen, hvor du finder information om og inspiration til valg af uddannelse. Portalen indeholder artikler om alle uddannelser og mange jobs, samt optagelsesregler og info om uddannelsessystemet. Sidst men ikke mindst så findes der på portalen en række værktøjer, hvor elever og deres forældre kan undersøge mulighederne i forbindelse med valg af uddannelse.
Vi viser de nyeste værktøjer og inviterer dig til at se hvordan vi arbejder med indholdet, for at gøre det relevant for målgruppen. Oplægget er både for dig, som er en erfaren vejleder og dig, som er helt ny.
Oplægsholdere
Kasper Hein og Lene Fogh fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Oplægget er for: Nye, erfarne og ledelse.
Samskabende vejledning
Hvordan er det lige, man får eleverne inddraget aktivt i vejledningen, så de tager medansvar for vejledningen og de aftaler, som vejledningen munder ud i?
I dette oplæg bliver du præsenteret for Den samskabende procesmodel, som er en visuel, synlig procesmodel til brug i vejledninger. Modellen er udviklet i et forsøg på at få vejledningen til at blive mere samskabende. Modellen understøtter elevens aktive deltagelse i hele vejledningsforløbet, og et udvalg af vejledningsmetoder, som er tilknyttet modellens faser, er også med til at understøtte elevens aktive deltagelse.
Citater fra afprøvninger af modellen:
”Jeg synes at det var rigtig godt selv at være med i samtalen. Jeg har tidligere oplevet at vejlederen bare snakkede og snakkede og nærmest sagde til mig, hvad jeg skulle i stedet for at drage mig ind i samtalen”.
”Det var fedt at have modellen synligt under hele samtalen. Jeg fik også at vide at jeg skulle være med til at udfylde modellen sammen med vejlederen. Det havde jeg aldrig prøvet før.”
Oplægget tager afsæt i bogen Samskabende vejledning, der udkom i foråret 2021.
Marianne Tolstrup, lektor, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole