Mange forældre stiller lukkede spørgsmål, når samtalen falder på uddannelse: ”Er det her noget for dig?”, ”Hvad vil du være?”

Det er typiske spørgsmål fra velmenende forældre, som kan få de fleste teenagere til at klappe i eller svare handlingslammet med ét: ”Det ved jeg ikke.”

I forældreindsatsen DitBarnsFremtid er der udviklet otte samtaleemner og en række spørgsmål, i et lille hæfte, som skal være med til at skabe gode samtaler mellem de unge og deres forældre. Mange af spørgsmålene kan også bruges i undervisningen og i den integrerede vejledning.

Frem til april 2020 er der mulighed for at rekvirere hæfter gratis, som kan uddeles til efterskoleforældrene. Man kan også give eleverne en konvolut med hjem til forældrene.

OBS. Mange af jer rekvirerede hæfterne på Vejlederkonferencen i september eller lige herefter. De hæfter, som omtales her, er en ny version, hvor podcast-serien Samtaler om uddannelse også omtales.


Link til Samtaler om uddannelse

Sådan kan samtalehæfterne rekvireres
Skriv en mail med navn og arbejdssted, adresse og evt. tlf. til: 
kgh@unord.dk, Kira Gilling Hansen, projektleder, Ditbarnsfremtid.dk.


Mere info
fra og om forældreindsatsen DitBarnsFremtid:
Stil de rigtige spørgsmål
Se Samtalehæftet (Pdf)
Brev fra DitBarnsFremtid til undervisere og uddannelsesvejledere.
Om DitBarnsFremtid