IBO-Modellen er titlen på en ny bog, der beskriver en nyudviklet projektmodel til grundskolernes arbejde med karrierelæring, vejledning og brobygning til ungdomsuddannelserne. Den nye innovationsdidaktik giver elever bedre grundlag for at vælge ungdomsuddannelse
Forfatteren til bogen og udvikleren af modellen er Karin Skjøth, projektleder på Tietgen: 
”IBO-modellen er udtænkt som en reaktion på at især den Obligatoriske Selvvalgte Opgave i 10.kl ikke er tilstrækkelig i forhold til at give elever nye indsigter i deres karrierevej”, siger hun. 

Nytænkningen i IBO-modellen er blandt andet at eleverne via et selvvalgt tema skal nytænke og forbedre noget hos en selvvalgt virksomhed. Senere i forløbet skal eleverne bruge ungdomsuddannelsernes faglighed under brobygningsforløbet til at forbedre deres ide til virksomhederne. 
Bogen henvender sig til undervisere og vejledere især i 9. og 10.kl., samt undervisere på ungdomsuddannelser, der ønsker et bedre udgangspunkt til en ny og mere relevant brobygning. Derfor præsenterer bogen et nyt brobygningsmindset, der ikke kun handler om ”How to fit in”, men om at vække interesse for den faglighed, som ungdomsuddannelserne har, fordi eleverne skal bruge den til at gøre deres ide bedre. 
Målet er, at elever kan træffe deres valg af ungdomsuddannelse på et mere oplyst grundlag, baseret på ny viden og indsigt:
”At eleverne er i kontakt med virksomheder og ungdomsuddannelse med en helt konkret selvudviklet innovationsopgave er medvirkende til et større engagement blandt eleverne. Og med engagement følger også bedre læring, der er opstået via nysgerrighed, undren og eksperimenteren,” siger Karin Skjøth. 
Se videopræsentation af IBO-modellen 
her og se flere videocases fra elever, der har gennemført IBO- modellen på hjemmesiden. 

Fakta:
IBO Modellen er udviklet sammen med en lang række efterskoler og ungdomsuddannelser over de sidste 3 år og støttet af Forsøgs-og Udviklingsmidlerne. 
IBO Modellen indgår pt i et stort projekt fra Tietgen i samarbejde med Efterskoleforeningen. E2E fra Efterskole til Erhvervsuddannelse og som er finansieret af uddannelsespuljen i Region Syddanmark – her vil næsten 2000 elever over to år udarbejde en Innovations-Brobygnings-Opgave - se 
www.e2e-syd.dk
Bogen kan købes til 275,- kr. på 
www.ibo-modellen.dk