Nu er der åbent for tilmelding til årets vejlederkonference, som i 2019 byder på et væld af oplæg, faglige input og inspiration til din vejledningspraksis.
Der er i alt over 25 oplæg. Nogle er ’must-see-destinationer’ og andre kan du selv vælge. Som altid er der også tid til erfaringsudveksling i det fri og en god latter.
Det får du:
- 27 siders konkret inspiration til arbejdet med studievalgsportfolien med sig hjem.
- Information om de nye bekendtgørelser på vejledningsområdet ved specialkonsulent Hanne Woller fra Undervisningsministeriet.
- Mød den nyslåede professor MSO i karrierevejledning, Rie Thomsen, der giver sit blik på efterskolevejledningen. Hvad er særligt værdifuldt? Hvor hænger vi i bremsen? Hvad er hendes bedste råd til os?
- Oplæg ved fremtidstræner Henrik Good Hovgaard, der tager os med på en rejse ud i fremtiden og giver os et indblik i “Fremtidssansen”, en ny egenskab der bliver essentiel for alle, der vil navigere i fremtiden.
- Bliv klogere på bæredygtig vejledning.
- UU-vejleder fortæller om, at ´livet ikke er slut´, selvom en elev kan reagere sådan, når vurderingen ikke-uddannelsesparat gives.
- Efterskoler, der sammentænker brobygning, samarbejde med virksomheder og den obligatoriske opgave med innovation som omdrejningspunkt
- Hvordan tegninger kan bruges i dine individuelle samtaler og i grupper.
- Optagelse og adgangskrav
- Hvordan årsplanen for optagelse.dk-processen 19/20 ser ud. Ved Bjarne Frandsen, Viby Efterskole og Anders Lundbye fra STIL/optagelse.dk
Der er også samtaler rundt om bålet, hvor du hører du et kort oplæg, der enten er provokerende eller går lige i hjertekulen. Herefter er der tid til fordybende snak med oplægsholderen.
Dato og tid:
Mandag 16. september med ankomst fra kl. 9.00 til tirsdag 17. september kl. 13.00.
Sted: Vingstedcentret mellem Billund og Vejle