Vi har fået en henvendelse fra Kommunernes Landsforening (alle KUI-er) om, at det desværre ikke er alle efterskoler, der er opmærksomme på proceduren, når en elev stopper på efterskolen. Derfor denne oversigt over, hvad vi SKAL gøre, og hvad vi KAN/BØR gøre:
SKAL gøres
Det er need-to at melde via systemet tilbagemelding.dk, at eleven er stoppet på skolen. Det gøres via skolens elevadministrations-system. Dette skal gøres umiddelbart efter, eleven er stoppet på skolen.
KAN/BØR gøres
Det er nice-to - og god stil - at melde, når en elev er stoppet på skolen direkte via mail til elevens vejleder i hjem-KUI.
Man kan finde elevens vejleder på en af disse to sider:
Unoung (for de kommuner der bruger systemet UnoUng)
Min vejleder (for de kommuner der bruger systemet UVData/UVVej)
Der findes desværre pt. ikke en oversigt over, hvilke kommuner der bruger hvilket system. Så den ’smarte’ metode er, at hvis den ene side ikke kan finde eleven, så kan den anden.