For elever i læse- og skrivevanskeligheder.
Alle de boglige fag foregår på mindre niveaudelte hold. IT-hjælpemidler i alle fag. Alle elever i 9. eller 10. klasse går til de afsluttende prøver.
10. klasse i kombination med verdensborger linie. 5 linjer og mange valgfag. Egen idrætshal, værksteder mv. Bagland: KFUM-KFUK.
Efterskole for normaltbegavede unge i læse- og skrivevanskeligheder. (Ordblindeefterskole)
Beliggenhed
Farsø Efterskole ligger smukt med udsigt ud over Limfjorden ca. 6 km fra Farsø. Til skolen hører et dejligt naturområde på ca. 12 ha. Eleverne kan medbringe egen hest.
Bagland
Skolens bagland består af en stor skolekreds samt repræsentanter fra KFUM og KFUK i Danmark og Y´s Men´s klubberne lokalt. Skolen har rod i KFUM-Spejderne og FDF. .
Værdigrundlag
Skolens værdigrundlag tager udgangspunkt i et kristent livssyn.
Undervisningen og samværet på skolen foregår i et miljø, der bygger på tillid, medansvar og engagement.
Det lægges vægt på at styrke elevernes selvværd i et fællesskab, hvor alle kan føle sig værdsat.
Undervisningen
I dansk, matematik, naturfag /fysik-kemi, samfundsfag/geografi og engelsk undervises på mindre niveaudelte hold. I faget dansk arbejdes der målrettet med at styrke elevernes læse- og skrivefærdigheder. For at opnå udbytte af undervisningen er det nødvendigt, at eleverne møder med en positiv og engageret indstilling til skolearbejdet.
Farsø Efterskole afholder folkeskolens prøver - såvel på 9. som 10. kl. niveau i alle fag bortset fra kristendom, som dog er et obligatorisk fag på skolen.
IT-hjælpemidler og Iphones
IT er integreret i undervisningen. Vi bruger computeren som et kompenserende hjælpemiddel i alle de boglige fag. Elever kan med fordel medbringe egen bærbar PC på Farsø Efterskole. Iphones, Ipads og smartphones inddrages ligeledes i undervisningen
Valgfag
Vi tilbyder ca. 25 forskellige valgfag indenfor områderne, friluftsliv, sejlads, jagt, idræt, musik/drama, træ- og metalsløjd, motorlære, gokart, landbrug, ridning, billedkunst, tøjdesign og it.
Boligforhold
Alle elever bor på nyere og dejlige 2, 3 eller 4 personers værelser. Eget bad og toilet for hver 2 værelser. Internetadgang på alle værelser - primært til undervisningsbrug. Der findes stort fælles opholdsrum med tekøkken, kiosk, billard, fodboldspil, airhochey og hyggekrog.
Skolen har egen idrætshal og værksteder som er åbne i fritiden til elevernes benyttelse.
Optagelse
- Kom evt. og se skolen og få en rundvisning af vores dejlige elever.
- Tilmeld dig via linket på vores hjemmeside under fanen: Tilmelding
- Endelig optagelse finder sted, når vi har haft en optagelsessamtale med Jer og jeres barn og modtaget dokumentationen for at jeres barn er i læse- og skrive eller matematikvanskeligheder.
- Pladsen er din, når indmeldelsesgebyret er indbetalt.