Brobygning, OSO, erhvervspraktik

I 8. klasse kan efterskoleeleverne tilbydes introduktionskursus. Varigheden er en uge, og eleverne skal i introduktionsursus til mindst én erhvervsuddannelse eller én erhvervsgymnasial ungdomsuddannelse.

Det er de kommunale vejledere der koordinerer introkurserne.

1. Lovens krav
2. Forsikringsdækning
3. Koordinering af Brobygning
4. Brobygningsdokumentation på afgangsbevis
5. Tilmelding af elever til et brobygningsforløb
6. Transport refusion
7. Tilsyn i forbindelse med brobygning
8. Meritgivende brobygning

1. Lovens krav

9. klasse
For 9. klasse kan (ikke skal) der tilbydes brobygning fra 2 til 10 dage. Det er efterskolen som vurderer elevens behov for dette, og det er skolens leder, der fastsætter omfanget af brobygningen.

10. klasse med prøver
I 10. klasse er der øget vægt på vejledning og vejledningsaktiviteter. Det betyder, at efterskolen skal tilbyde brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med uddannelsesperspektiv.

Kravene er som flg.:

• 1 uge svarende til 21 timer, som svarer til 28 lektioner á 45 minutter. Disse kan lægges på enkeltdage (5 dage) over en periode, eller på 2 eller 5 dages forløb.
• Der skal brobygges til mindst én erhvervsuddannelse (EUD) eller til én erhvervsgymnasial uddannelse (HHX, HTX).
• Hvis eleven ønsker et STX eller HF-forløb skal eleven derfor også på et erhvervsrettet forløb. (EUD, HHX, HTX)
• Derudover kan der tilbydes indtil 5 ugers frivillig brobygning  

Brobygningsbekendtgørelsen

Elever på 10. årgang
For elever, der går på 10. årgang, kan (ikke skal) der tilbydes brobygning. Jvf. Brobygningsbekendtgørelsen, Kap 3

Anbefaling
Det anbefales, at der afsættes ressourcer så lærere/vejledere kan følge eleverne på de uddannelsesinstitutioner, som skolen brobygger til. På den måde får man et indtryk af brobygningsforløbet og kan få en personlig kontakt med relevant personale på ungdomsuddannelsen.

2. Forsikringsdækning
Statens forsikring dækker, hvis elever selv kommer til skade eller forvolder skade når de er i brobygning i 9. og 10. klasse. De også er dækket ind på virksomhedsbesøg i ex. forbindelse med faget uddannelse og job i 9. klasse, introkurser i 8. klasse mv.
Mere om elever og forsikring (UVM)

Anmeldelse af skade
Det er efterskolen, der skal anmelde skaden digitalt.
Vejledning og anmeldelse

3. Koordinering af Brobygning
Det er den kommunale ungeindsats (KUI) der er udpeget til at være koordinatorer for tilmelding af efterskoleelever til brobygningsforløb. KUI skal også sørge for, at der sker en evaluering af brobygning, dvs. af tilmeldingsprocessen samt udbud af forløb.
Det er vigtigt, at efterskolerne er repræsenteret ved disse evalueringer, da der oftest også planlægges det kommende års fordeling af uger til efterskolelever. De foregår typisk ved et møde, som KUI indkalder til. Der kan også deltage repræsentanter fra ungdomsuddannelserne.

4. Brobygningsdokumentation på afgangsbevis
Brobygningsforløbet kan, hvis eleven ønsker det, påføres elevens afgangsbevis med angivelse af indhold og tidsmæssigt omfang af forløbene. Læs om bevis for 10. klasse

Hvis eleven har gennemført et meritgivende brobygningsforløb på 5 uger, skal der på dokumentet også være en angivelse af merittens omfang. Eksempelvis gennem en indholdsbeskrivelse af forløbet. Læs om meritgivende brobygning i punkt 8.

5. Tilmelding af elever til et brobygningsforløb
Den kommunale ungeindsats (KUI) bruger oftest et it-program som tilmeldingsredskab. F.eks. brobygning.net eller brobygning.unoung.dk I de programmer kan den enkelte efterskole selv tilmelde eleverne til brobygning, samt følge eleverne mens de er i brobygningsforløbet.
En efterskole kan også lave en individuel aftale med det lokale KUI, hvordan eleverne bliver tilmeldt. Hvis det aftales, at KUI tilmelder eleverne for efterskolen, opkræves oftest et beløb for denne ydelse.
OBS: Grønlandske elever skal oprettes direkte i systemet. Kontakt derfor den lokale KUI.

6. Transportrefusion
Efterskoler har mulighed for at få tilskud til skolens udgift til elevtransport mellem efterskolen og brobygningsinstitutionen efter fradrag af et beløb per elev til egendækning. Bevillingen til formålet dækker langt fra de faktiske udgifter.
Bevillingsadministrationen er således tilrettelagt, at der er størst tilskudsdækning for de skoler, der har den største udgift per elev. Bevillingsadministrationen varetages af Efterskoleforeningen.
Læs mere her

7. Tilsyn i forbindelse med brobygning
Under transporten mellem efterskole og brobygningsinstitutionen er det efterskolens tilsynspligt som gælder. I Bekendtgørelse om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden står i §4: Hvor undervisningen er henlagt til lokaliteter uden for skolen, skal der, når forholdene kræver det, etableres fornødent tilsyn med elevernes færden mellem de pågældende undervisningssteder. Tilsynspligten omfatter tillige en eventuel fælles befordring til og fra arrangementer, som skolen forestår.
Denne §, som også gælder for efterskolen siger, at det er op til forstanderen at sikre sig, at eleverne kan transportere sig selv mellem efterskolen og brobygningsstedet på forsvarlig vis.
På brobygningsstedet er det den pågældende brobygningsinstitution som har tilsynspligten. Hvis en elev af den ene eller anden grund sendes hjem til efterskolen, skal brobygningsinstitutionen sikre sig at efterskolen er bekendt med dette.
Brobygningsinstitutionen er forpligtiget på at føre tilsyn i de 21 timer som omfanget af brobygningsforløbet er pr. uge.

8. Meritgivende brobygning
Elever, der går i en almindelig 10. klasse, kan deltage i meritgivende brobygning på præcis fem uger. De fem uger ligger ud over den obligatoriske brobygningsuge, For elever, der går i prøvefri 10. klasse, kan forløbet være mellem 5 og 6 uger.
Læs mere

Om erhvervspraktik
Praktikken skal primært give den enkelte elev praktiske erfaringer, der kan bidrage til at inspirere, afklare og afprøve elevens valg af uddannelse og erhverv. Derfor skal praktikken være realistisk i forhold til elevens uddannelsesplan. Praktikken skal forberedes og efterbehandles af elev og vejleder.

Praktikken tilrettelægges af skolen, og skal som udgangspunkt ligge i undervisningstiden.

Hvis praktikken tæller med i undervisningsforløbet med tilskud, skal eleverne bo på skolen under praktikken. Undtaget herfra er praktik, der aftales med henblik på, at eleven efterfølgende kan få en læreplads. Det samme gælder for praktik i forsvaret/ved politiet eller specialpraktik f.eks. i et symfoniorkester eller på en uddannelsesinstitution, som kun findes enkelte steder i landet.

Praktik i udlandet
Hvis én elev ønsker praktik i udlandet dækker Statens Erstatningsordning ikke, med mindre virksomheden er registreret i Danmark.

Forsikringsforhold
I praktikperioden er praktikanten omfattet af statens erstatningsordning (BEK nr. 990 af 27/09/2019)
Det er efterskolen der skal anmelde skaden digitalt. 

OBS. Statens forsikring gælder også når eleverne er i brobygning i 9. og 10. klasse, på virksomhedsbesøg i ex. forbindelse med faget uddannelse og job i 9. klasse, introkurser i 8. klasse mv.
Se alle områder hvor forsikringen dækker Kap.5, §5

Anmeldelse, vejledning samt QA

Yderligere oplysning om håndtering af arbejds- og ansvarsskader (tingskader) Statens Selvforsikring

Praktikaftale
Det anbefales, at der er en skriftlig praktikaftale underskrevet af arbejdsgiver/praktikvært, elev og forældre i forbindelse med erhvervspraktikken. Det er typisk vejlederen, der udfærdiger praktikaftalen og sørger for, at den bliver underskrevet af parterne.

Det er ikke nødvendigt at have praktikværtens underskrift. En bekræftelse pr. mail eller pr. telefon inden praktik-formularen udsendes er i orden. Eksempel på formular i forbindelse med praktik(Formularen er i word, dvs. skrivbar version, så skolen kan lave sin egen)

OBS. Det er ikke et lovkrav, at der skal laves en skriftlig praktikaftale. Det må dog stærkt anbefales, at aftalen er skriftlig, så der ikke opstår uklarheder eller misforståelser undervejs i praktikforløbet.

OBS. Det er ikke et krav, at der i praktikaftalen står noget om forsikringsforholdene for, at eleven er omfattet af statens erstatningsordning. Men det kan være en god ide, at forsikringsforholdene bliver nærmere beskrevet i den praktikaftale, der indgås mellem skolen, eleven og praktikstedet. Det skaber klarhed over, hvad det helt præcist vil sige, at eleven er omfattet af statens erstatningsordning, så der ikke opstår uklarheder og misforståelser i løbet af praktikperioden. 

Obligatorisk Selvvalgt Opgave
Elever, som følger undervisningen i 10. klasse på en efterskole, skal udarbejde en personlig opgave, der tager udgangspunkt i uddannelsesplanen.

Den selvvalgte opgave handler om eleven og de overvejelser og oplevelser, eleven har været igennem for at træffe sit valg af uddannelse.
Arbejdet med denne opgave kan organiseres på mange måder, og efterskolen kan i denne sammenhæng udnytte sine særlige muligheder for en anderledes tilrettelæggelse.
Opgaven kan indgå i forbindelse med den obligatoriske brobygning.

Bekendtgørelse om obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse 

MULIGHEDER FOR KARRIERELÆRING
– om eksperimenterende obligatorisk brobygning og brobygningsrelaterede aktiviteter på efterskolerne

Dette hæfte har til formål at kvalificere det at bygge bro mellem skole og uddannelse/erhverv. Den giver inspiration for andre skoler i forhold til at ny- og gentænke den obligatoriske brobygning, de brobygningsrelaterede aktiviteter og sammenhængen i det samlede karrierelæringsforløb/integrerede vejledning for eleverne på efterskolerne.

Den giver anledning til at overveje, om skolerne gør det de ønsker at gøre, ligesom den kan anvendes til at få inspiration til, hvordan den obligatoriske brobygning og andre brobygningsrelaterede aktiviteter kan tilrettelægges og gennemføres på nye og anderledes måder.

Hent den her

Forskning peger på, at der er behov for vejlednings- og brobygningsaktiviteter, som er læringsbaseret og giver elever mulighed for at erfare og opdage nye perspektiver i forhold til uddannelse og job. 

”Vejledningsaktiviteter, der er koblet til undervisning med fokus på læring frem for det helt konkrete uddannelsesvalg ser ud til at få flere unge til at starte på en ungdomsuddannelse. Det gælder især blandt unge fra lavindkomstfamilier, viser en ny undersøgelse af Rie Thomsen, professor 

Spørgsmålet er hvordan vi åbner verden for de unge og præsenterer dem for det de ikke ved, at de ikke ved på en interessant og meningsfyldt måde? Hvordan styrker vi de unges robusthed og selvstændighed, så de styrkes i at tage en ungdomsuddannelse?
 
Undersøgelser viser at IBO-forløbet åbner elevernes orienteringer mod en større bredde af ungdomsuddannelser, fordi eleverne gennem brobygningsforløbet bliver præsenteret for problemorienterede og kreative arbejdsformer og dermed ledes ud på nye faglige stier og opdager nye muligheder.
 
IBO er en nytænkning af Obligatorisk Selvvalgt Opgave og brobygning i ét sammenhængende innovationsdidaktisk forløb. Det særlige er, at forløbet tager sit udgangspunkt i elevperspektivet og fører eleverne på nye faglige opdagelser og viden om uddannelsesveje og egne kompetencer og styrker. IBO er en unik måde at skabe relation til et erhvervsfagligt felt på. IBO kan erstatte det obligatorisk brobygningsforløb.
 
Et IBO-abonnement indeholder kursusforløb for alle lærere, adgang til undervisningsmaterialer, brobygningssite og konsulentkoordinering til samarbejde med erhvervsskoler om IBO-brobygningsforløbet mm. Læs mere på www.ibo-modellen.dk 

Vores opgave på efterskolerne er at modne eleverne og ikke mindst bidrage til deres læring og almene dannelse. Når det handler om uddannelsesvalg, skal vi vise de unge deres muligheder inden for alle områder og dermed kvalificere dem til at træffe deres eget valg.

Erhvervsorienterede overgange - generel vejledning
Erhvervsorienterede overgange - virksomhedssamarbejde

Uddannelse og Job er et obligatorisk emne i folkeskolens 8. og 9. klasse, og efterskolen skal stå mål med dette. 

Formålet er, at den enkelte elev tilegner sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder og indser værdien af, at gennemføre en uddannelse. Eleven skal opnå mulighed for at forberede sit uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en række beslutninger, der må træffes ud fra egne forudsætninger, behov, holdninger og de samfundsmæssige muligheder.

Undervisningen i Uddannelse og Job er en del af grundlaget for den enkelte elevs uddannelsesplanlægning, da den også er med til at kvalificere samtalerne i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesplanen/studievalgsportfolien/afrapporteringsskemaet i slutningen af 9. og 10. klasse.

Hent inspiration til undervisningen i uddannelse og job