På efterskolerne indgår vejledning som en integreret dimension i efterskolens liv. Vejledning på en efterskole tager udgangspunkt i den enkelte unge men bruger også fællesskabets muligheder. På efterskolerne foregår vejledning som en proces hen over hele året. Formålet er at gøre de unge i stand til at træffe kompetente og reflekterede valg for fremtiden, som de bliver glade for.

I den integrerede vejledning samarbejder lærere og vejledere i vejledningsprocessen, hvor der er en klar rolle- og ansvarsfordeling.

Læs efterskolernes vejledningssyn her:

Efterskolernes vejledningssyn

Efterskolernes vejledningssyn er et fælles udgangspunk for vejledning på de enkelte efterskoler og er med til at støtte den enkelte vejleder i den daglige vejledningspraksis.

Værdier

  • Vejledning indgår som en integreret dimension i efterskolens arbejde med at danne og uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre og understøtter den enkelte skoles værdigrundlag.
  • Vejledning i efterskolen tager udgangspunkt i individet og er en proces, der har til formål at gøre alle unge livsduelige, uddannelsesparate og i stand til at træffe kompetente valg for fremtiden.

Formål

  • Vejledningsprocessen skaber muligheder for, at unge udvikler evner, kompetencer og holdninger og bliver bevidste om forhold af betydning for deres karrierevalg, så de styrkes i at tilrettelægge livsforløb og træffe reflekterede valg.
  • Vejledningsprocessen styrker unge i deres overgange til og deltagelse i ungdomsuddannelse og arbejdsliv.

Rum og rammer

  • Vejledningen udnytter efterskolens særlige rum med mulighed for alsidige, differentierede og meningsfulde vejledningstilgange og - aktiviteter.
  • Efterskolens fællesskaber er et væsentligt rum for vejledningen.

Samarbejde

  • Vejledningen foregår i samspil med de unge, deres forældre og eksterne samarbejdspartnere.

Etik

  • Vejledningen tager afsæt i etiske principper om tillid, respekt, ligeværdighed, uafhængighed og åbenhed i vejledningen.

Hent Efterskolernes Vejledningssyn her (pdf)


Syv eksempler på integreret vejledning

Gennem interviews med syv efterskoler, er der beskrevet nogle konkrete bud på vejledningspraksisser, som kan være inspiration for de enkelte efterskolers ledere, lærere og vejledere til arbejdet med den integrerede vejledning.

Der gives praksiseksempler på

  • Kollektive og undervisningsbaserede vejledningsformer med karrierelæring som omdrejningspunkt
  • Vejledning i fællesskaber
  • Praktikformer
  • Forældresamarbejde i vejledningen
  • Overgangsvejledning
  • Samarbejde med uddannelsesinstitutioner og virksomheder
  • Udvikling af målrettede brobygningsforløb
  • Kvalificering af samtalerne på skolerne og af vejledningsdimensionen
  • Det tværfaglige samarbejde på skolen

Trine Hinchely Harck foretog interviewene, bearbejdede stoffet og skrev fortællingerne.

Link til 7 fortællinger - erfaring fra den integrerede vejledning


Vejledning i samspil

- Et forsknings projekt om efterskolernes vejledning.

Vejledning i Samspil er titlen på resultatet af et forskningsprojekt fra 2009-11, hvor efterskolens uddannelsesvejledning blev evaluereret og dokumenteret. Resultatet blev grundlaget for, at vejledningen nu er en integreret del af efterskolernes samlede liv, og at efterskoleformen har sit Vejledningssyn.

Undersøgelsesprojektet udførtes af Ulla Højmark Jensen, Docent, ph.d., og Rie Thomsen, Professor MSO i karrierevejledning på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) for Efterskoleforeningen.
Undersøgelsen varede fra januar 2009 til juni 2011.

Projektet stillede følgende tre hovedspørgsmål:

1. Hvordan tilrettelægger efterskolerne deres uddannelses- og erhvervsvejledning?
2. Hvordan oplever de unge vejledningsprocessen?  Oplever de, at de får den nødvendige viden om arbejdsmarkedet og uddannelsesmuligheder? At de får rum til selvrefleksion? At de bliver i stand til at handle?
3. Hvordan kan efterskolernes uddannelses- og erhvervsvejledning kvalificeres og udvikles, så efterskolerne udnytter efterskoleformens særlige muligheder i forhold til at bidrage til 95 procentmålsætningen?

Resultatet af projektet, som udkom i bogen "Vejledning i Samspil, Evaluering og dokumentation af efterskolens vejledning", viste bl.a., at efterskolerne har gode muligheder for at give en effektfuld vejledning ved at organisere vejledningen som en integreret del af efterskolens samlede liv.

Det viste sig også, at relationen mellem vejleder og efterskoleeleven, samt at det interne samarbejde mellem vejleder og faglærer, ligesom det eksterne samarbejde mellem efterskolen, den kommunale vejledning og Ungdomsuddannelserne, tillægges at have betydning for effekten af vejledningen.

Disse konklusioner lå godt i tråd med en anden stor undersøgelse fra 2011 Clearing House, UVM  hvis resultat bl.a. viste: ”at det, der bidrager mest til vejledning som følelse af afklaring og til beslutningskompetencen, er en kombination af flere vejledningstiltag, som indgår som en del af læseplanen.”
Ydermere siger Clearing House´s undersøgelse også, at den personlige relation mellem vejleder/lærer og den vejledte tillægges en væsentlig betydning.

Forskningen viste altså, at en bestemt form for organiseringen af vejledningen giver størst effekt. Den integrerede vejledning. Det uddybes og vises i en model med 4 typologier: En stabil, integreret, parallel og fleksibel vejledning. Modellen danner et godt udgangspunkt for en evaluering og analysering af ens vejledningspraksis, som kan medføre til udvikling. Denne model kan også anbefales at bruge i andre vejledningssystemer end efterskolens.

Elevernes syn på vejledningen
Til grundlag for resultatet ligger også en undersøgelse af elevernes syn på vejledningen. Gennem flere interviews med elever, som var 4 måneder inde i deres ungdomsuddannelse, fik man belyst om efterskoleopholdet og vejledningen havde betydning for deres videre forløb i deres uddannelsesvalg. Eleverne sagde bl.a., at de havde lært at strukturere deres hverdag og lektier, samt havde fået tillid til egne evner, altså mere selvværd. Eleverne ytrede dog ønske om at blive udfordret på deres valg. De afklarede ønskede en mere klar tilbagemelding fra faglærerne på, om de fagligt var klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der bliver også peget på udfordringer i vejledningen, som f.eks. tydelighed i ansvarsfordelingen mellem vejleder/elev og forældre, specielt forældresamarbejdet nævnes her, efterskolevejlederens uddannelsesniveau samt brobygning.

Resultatet bidrog og bidrager stadig til refleksion, nytænkning og inspiration til vejledningen, samt masser af hjælp til dette gennem mange gode anbefalinger, anvisninger og konkrete bud.