Af Louise Wethke Buch
Søndag 30. maj 2021 afholder Hjerteforeningen Landsuddeling, hvor de samler penge ind for at dele hjertestartere ud. Efterskoler har blandt andre mulighed for at samle ind for Hjerteforeningen, og hvis jeres skole går mindst 15 indsamlingsruter, får skolen:
- En gratis hjertestarter
- Et udendørs klimaskab til hjertestarteren
- Montering af en autoriseret elektriker
- Et års ServicePlus-aftale (aftalen inkluderer fuld service og sikrer, at jeres hjertestarter altid er funktionsdygtig)
- Et gratis 30 minutters introkursus i genoplivning
Flere efterskoler ligger langt fra nærmeste lægehjælp, og en hjertestarter på skolen kan derfor have afgørende betydning, hvis ulykken skulle være ude. Sidste år deltog fire efterskoler i Hjerteforeningens Landsuddeling, hvor Kragelund Efterskole, Haarby Efterskole, Kastanievej Efterskole og Kvie Sø Efterskole gik sig til gratis hjertestartere.
Skal jeres skole være med i Hjerteforeningens Landsuddeling?
- Opret en gruppe på mindst 15 deltagere. Både ansatte, elever, forældre, tidligere elever og forældre og beboere i området kan være med i efterskolens indsamlingsgruppe
- Alle i gruppen går hver især en rute (mindst 15 ruter i alt) til Hjerteforeningens Landsuddeling søndag 30. maj 2021
- Opret en gruppe for jeres efterskole her
- Læs mere om Hjerteforeningens Landsuddeling her