Fremtidsforsker: Sådan ser den bæredygtige efterskole ud om ti år
Delebiler, vindmøller i haverne og plantebaserede portionsanretninger. Fremtiden er bæredygtig, og det skal efterskolerne også være, mener fremtidsforsker Anne Skare Nielsen.
26. januar 2021
Anne Skare Nielsen er en af oplægsholderne på efterskolernes bæredygtighedskonference den 28. april med oplægget: ’Flyt dig! Eller fremtiden kommer efter dig’. Foto: Anne Kring
Af Louise Wethke Buch
Forestil dig Efterskolernes Dag ti år ude i fremtiden. De kommende elever er spændte, men også kritiske i deres valg af efterskole. På vej mod indgangen går de forbi en selvforsynende have, som nogle lokale hjemløse hjælper til med at passe. De kan høre en summen fra taget, hvor honningbierne sværmer over bistaderne, mens solcellerne glimter i solen. Hen over taget kan de skimte vingerne fra vindmøllen rotere i baghaven.
Når de træder indenfor på skolen, er gangene pyntet med træer og planter, og i spisesalen bliver der serveret plantebaserede portionsanretninger, som efterskolens elever har været med til at lave. På rundvisningen kommer de forbi delebutikken, hvor eleverne kan aflevere noget af deres tøj eller nogle ting, som de har lyst til at dele med de andre elever. Udenfor viser skolens elever tipi-teltet frem, som er en del af deres udeskole, når de har fag om natur og klima.
Forestil dig Efterskolernes Dag ti år ude i fremtiden. De kommende elever er spændte, men også kritiske i deres valg af efterskole. På vej mod indgangen går de forbi en selvforsynende have, som nogle lokale hjemløse hjælper til med at passe. De kan høre en summen fra taget, hvor honningbierne sværmer over bistaderne, mens solcellerne glimter i solen. Hen over taget kan de skimte vingerne fra vindmøllen rotere i baghaven.
Når de træder indenfor på skolen, er gangene pyntet med træer og planter, og i spisesalen bliver der serveret plantebaserede portionsanretninger, som efterskolens elever har været med til at lave. På rundvisningen kommer de forbi delebutikken, hvor eleverne kan aflevere noget af deres tøj eller nogle ting, som de har lyst til at dele med de andre elever. Udenfor viser skolens elever tipi-teltet frem, som er en del af deres udeskole, når de har fag om natur og klima.
”I skal forestille jer, at I holder en fest, og I vil tiltrække jeres drømmegæster. Jeres drømmegæster er eleverne, og de forventer, at fremtiden er bæredygtig.”
- Anne Skare Nielsen, Universal Futurist
Sådan kan efterskolerne se ud om ti år, for fremtidens efterskole er bæredygtig. Det er ikke en forventning, men et krav, mener fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, som er en af oplægsholderne til konferencen om bæredygtig dannelse og undervisning i efterskolen på Oure Efterskole den 28. april. Hun forudser, at forældre og elever i fremtiden vil vælge de efterskoler fra, der ikke er fulgt med den bæredygtige udvikling.
”I skal forestille jer, at I holder en fest, og I vil tiltrække jeres drømmegæster. Jeres drømmegæster er eleverne, og de forventer, at fremtiden er bæredygtig, så skolerne er nødt til at følge med. Ellers er der ingen, der kommer til festen,” siger hun.
Fra mere til bedre
Efterskolerne flyver stadig på studieture om ti år, men i stedet for flere rejser om året, vil man prioritere én rejse med højere kvalitet, mener Anne Skare Nielsen. Inden studieturen er eleverne mere involverede i rejsen, så de fordyber sig i landet og kulturen og er med til at tjene penge ind til deres studietur.
”Når I skal tænke i bæredygtige løsninger, skal I overveje: Er det her mere, eller er det bedre? Skal vi have flere studieture, eller skal vi have en bedre studietur? ’Fra mere til bedre’ sætter gang i virkelig meget innovation,” siger hun.
”I skal forestille jer, at I holder en fest, og I vil tiltrække jeres drømmegæster. Jeres drømmegæster er eleverne, og de forventer, at fremtiden er bæredygtig, så skolerne er nødt til at følge med. Ellers er der ingen, der kommer til festen,” siger hun.
Fra mere til bedre
Efterskolerne flyver stadig på studieture om ti år, men i stedet for flere rejser om året, vil man prioritere én rejse med højere kvalitet, mener Anne Skare Nielsen. Inden studieturen er eleverne mere involverede i rejsen, så de fordyber sig i landet og kulturen og er med til at tjene penge ind til deres studietur.
”Når I skal tænke i bæredygtige løsninger, skal I overveje: Er det her mere, eller er det bedre? Skal vi have flere studieture, eller skal vi have en bedre studietur? ’Fra mere til bedre’ sætter gang i virkelig meget innovation,” siger hun.
”Når I skal tænke i bæredygtige løsninger, skal I overveje: Er det her mere, eller er det bedre?”
- Anne Skare Nielsen, Universal Futurist
På samme måde skal kvaliteten ind i efterskolekøkkenerne, så buffeterne bliver udskiftet med portionsanretninger med elevernes livretter. Portionerne er primært plantebaserede, og hvis der bliver serveret kød, er det fra dyr, der har haft det godt.
”Der skal meget mere nydelse og kærlighed ind i måltiderne og meget mindre madspild. Vi kan sagtens lave noget funktionelt og lækkert, som er billigere og bedre for miljøet, og som samtidig skaber glæde og fællesskaber. Det er den umage, I skal servere,” siger Anne Skare Nielsen.
Hun forudser også, at deleøkonomi bliver en stor del af fremtidens bæredygtige efterskole. Eleverne vil få fælles tøjskabe, hvor de låner tøj af hinanden, og skolerne skal blive bedre til at dele tingene imellem sig for at investere i færre ting i bedre kvalitet.
”Der er en besparelse i at vælge de dyrere og mere bæredygtige løsninger, som holder længere. En skole behøver for eksempel ikke eje en bil – den skal bare have adgang til den,” siger hun.
Lorten skal ikke sendes videre
Den fremtidige forretningsmodel er bæredygtig. Det handler om at tænke meget mere i cirkulær økonomi frem for lineær økonomi, mener Anne Skare Nielsen. Den lineære økonomi sender omkostningerne videre til den næste generation, hvor den cirkulære økonomi skaber et kredsløb, så vores forbrug bliver til en ny ressource.
”At tænke cirkulært er at deale med vores eget shit, så vi ikke sender lorten videre til det næste led i kæden. Det handler om at tænke: Skal det her med os i graven, eller vil det også være godt for de næste generationer?” siger hun.
Hvis efterskolerne allerede nu begynder at tænke i cirkulær økonomi, kan de om ti år generere så meget overskud fra deres vandrensningsanlæg eller bæredygtige strømforsyning, at skolernes driftsudgifter går i nul, håber Anne Skare Nielsen. Men det kræver, at efterskolerne går sammen og vidensdeler med hinanden.
”Lige nu er tiden til, at vi rydder op og træffer gode beslutninger. Når vi skal i gang med at løse udfordringerne og lukke cirklerne, skal efterskolerne være indstillede på at gøre det i fællesskab. I skal vedligeholde det i fællesskab og høste fordelene ved det i fællesskab,” siger hun.
”Der skal meget mere nydelse og kærlighed ind i måltiderne og meget mindre madspild. Vi kan sagtens lave noget funktionelt og lækkert, som er billigere og bedre for miljøet, og som samtidig skaber glæde og fællesskaber. Det er den umage, I skal servere,” siger Anne Skare Nielsen.
Hun forudser også, at deleøkonomi bliver en stor del af fremtidens bæredygtige efterskole. Eleverne vil få fælles tøjskabe, hvor de låner tøj af hinanden, og skolerne skal blive bedre til at dele tingene imellem sig for at investere i færre ting i bedre kvalitet.
”Der er en besparelse i at vælge de dyrere og mere bæredygtige løsninger, som holder længere. En skole behøver for eksempel ikke eje en bil – den skal bare have adgang til den,” siger hun.
Lorten skal ikke sendes videre
Den fremtidige forretningsmodel er bæredygtig. Det handler om at tænke meget mere i cirkulær økonomi frem for lineær økonomi, mener Anne Skare Nielsen. Den lineære økonomi sender omkostningerne videre til den næste generation, hvor den cirkulære økonomi skaber et kredsløb, så vores forbrug bliver til en ny ressource.
”At tænke cirkulært er at deale med vores eget shit, så vi ikke sender lorten videre til det næste led i kæden. Det handler om at tænke: Skal det her med os i graven, eller vil det også være godt for de næste generationer?” siger hun.
Hvis efterskolerne allerede nu begynder at tænke i cirkulær økonomi, kan de om ti år generere så meget overskud fra deres vandrensningsanlæg eller bæredygtige strømforsyning, at skolernes driftsudgifter går i nul, håber Anne Skare Nielsen. Men det kræver, at efterskolerne går sammen og vidensdeler med hinanden.
”Lige nu er tiden til, at vi rydder op og træffer gode beslutninger. Når vi skal i gang med at løse udfordringerne og lukke cirklerne, skal efterskolerne være indstillede på at gøre det i fællesskab. I skal vedligeholde det i fællesskab og høste fordelene ved det i fællesskab,” siger hun.
Tilmeld dig konference om bæredygtighed på efterskolerne
Konference: Bæredygtig dannelse, undervisning og drift i efterskolen – perspektiver, praksis og paradokser
Dato: Onsdag den 28. april 2021 kl. 10-16
Sted: Oure Efterskole
Pris: 625 kr.
Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen er en af oplægsholderne på konferencen på Oure Efterskole, som handler om efterskolernes rolle i en mere bæredygtig fremtid. Alle ansatte på efterskoler, ledere og medlemmer af bestyrelser kan deltage.
Læs mere
Kopieret til clipboard