Af Louise Wethke Buch
Michael Thagaard er oprindeligt uddannet værktøjsmager, fordi hans forældre sagde, han skulle. Han er ikke født med Højskolesangbogen i hånden, men siden han i 1988 startede på Den Frie Lærerskole i Ollerup, er den grundtvig-koldske skoletanke, den kreative undervisningsform og ikke mindst relationsarbejdet med eleverne kommet ind under huden på ham. I januar startede han som forstander på Langelands Efterskole.
Der er dog stadig en håndværker og skaber gemt i Michael Thagaard, når han i sin fritid reparerer sin båd eller bygger et lysthus eller en sofa. Håndværkeren har også vist sig i de år, han har været forstander og skoleleder på forskellige frie skoler.
I 2002 omdannede han et gammelt plejehjem til efterskole sammen med kollegaen Niels Brunse, og året efter åbnede de dørene til Faaborgegnens Efterskole.
”Vi tvivlede aldrig på, at det ville lykkes. Det er den drivkraft, jeg tager med mig til Langelands Efterskole,” siger Michael Thagaard.
Og det lykkedes. Året efter startede 88 elever, som havde været på rundvisning, mens skolen stadig lignede et plejehjem.
En blanding af en pædagog og ingeniør
Morten Andersson, der i dag er forstander på Svendborg Efterskole, blev ansat på Faaborgegnens Efterskole, da de stadig var i gang med at male de brune og grønne vægge over, så skolen kunne blive klar til det første hold elever.
”Michael er en blanding af en pædagog og ingeniør. Han har en stor skabertrang og er god til innovation og nytænkning. Hans troværdige og loyale form gør også, at han er super likeable, og han er derfor også god til at fastholde og tiltrække elever og personale,” siger han.

”Det ligger mig meget på sinde at byde de lokale foreninger og klubber indenfor, så skolen ikke bliver en lukket enklave om sig selv.”
- Michael Thagaard, forstander på Langelands Efterskole
Skabertrangen har fulgt Michael Thagaard i hans mange år på de frie skoler. Han har været med til at stifte Det Kreative Skolenetværk – et netværk, som afvikler en årlig konference med fokus på kreativitet i undervisningen. Senest har han været medstifter af Fund Friskole i Odense, som dog måtte dreje nøglen om efter et år.
Efter en pause fra efterskolerne er han nu vendt tilbage, og skabertrangen og idéerne tager han med sig som ny forstander på Langelands Efterskole.
”Jeg vil gerne åbne skolen langt mere for øen, så vi skaber et folkehus. Det ligger mig meget på sinde at byde de lokale foreninger og klubber indenfor, så skolen ikke bliver en lukket enklave om sig selv,” siger han.
Anette Ingemansen, som er tidligere vicedirektør i Efterskoleforeningen og var ansat som midlertidig forstander på Langelands Efterskole fra august til december, var med til at ansætte Michael Thagaard. Hun tror på, at han både kan være med til at styrke og bevare skolens profil og samtidig skabe en udvikling, så Langelands Efterskole kan tiltrække flere elever.
”Vi havde brug for en, der kunne sætte skolen på landkortet og samtidig indgå i en skole, hvor man vægter det skabende menneske, samtalen og den demokratiske dannelse højt. De værdier er Michael selv sprunget ud af og har lavet skole på før. Og så vil han de unge,” siger hun.
Kreativiteten skal bredes længere ud
Michael Thagaard har allerede, inden han startede som forstander, etableret et samarbejde med Langelands Jazzklub, som skal afholde koncerter i efterskolens lokaler.
”Jeg kunne sgu ikke vente. Og det er kun starten, for Langeland har et rigt miljø med blandt andet kunst, kunsthåndværk og musik. På Langelands Efterskole slår vi os op på, at vi har krøllede hjerner, men krøllede hjerner kræver også at blive mødt af mennesker, som tænker anderledes,” siger han.

”Det er så let at skyde kreativitet ned og sige, at det er noget, vi gør i pausefagene mellem alle de andre store fag. Det er noget vrøvl, synes jeg.”
- Michael Thagaard, forstander på Langelands Efterskole
Michael Thagaard vil skrue op for og åbne dørene for skolens kreative værdier. Kreativiteten skal både have mere plads på skolen, men også bredes ud, så det bliver mere tydeligt, hvad Langelands Efterskole og eleverne på skolen kan.
”Når jeg træder ind på Langelands Efterskole, bliver jeg i godt humør. Jeg kan nærmest mærke kreativiteten strømme ud fra væggene. Det er så let at skyde kreativitet ned og sige, at det er noget, vi gør i pausefagene mellem alle de andre store fag. Det er noget vrøvl, synes jeg. Vi skal stædigt holde fast i, skrue op for og dokumentere, at kreativitet skal være alle steder. Det er der brug for – især i 2021, så vi kan skabe en ro for alt det, der blæser derude,” siger han.
Det kreative univers, der er på Langelands Efterskole, er et godt match til Michael Thagaard. Det mener Morten Andersson, der var med i den spæde start på Faaborgegnens Efterskole.
”Michael får helt klart næring og ilttilførsel af det skæve og det poetiske. Jeg tror ikke, han har holdt en elevtale, uden han har citeret digtere eller kunstnere. Og så kan han noget med at få ting forankret lokalt, så lokalbefolkningen bliver involveret i efterskolen,” siger han.
Vil være ude blandt eleverne
Michaels skabertrang starter dog først og fremmest ved eleverne. Han har en trang til at skabe relationer og forstå elevens verden. Det var dem, han glædede sig allermest til at møde, inden han skulle starte. Hjemsendelsen har dog gjort, at han må vente lidt endnu.
”Langelands Efterskole får en tydelig forstander. Jeg vil gerne være til stede ude blandt eleverne og kollegerne, for det er dér skolelivet leves. Jeg vil sætte samtalen i centrum, og mit hjerte banker for elevrelationen og den ligeværdige samtale,” siger han.
Eleverne vil opleve en tydelig forstander, når Michael Thagaard er med ude at vække eleverne om morgenen, spiser med dem i spisesalen og holder døren til kontoret åben. Det genkender Morten Andersson fra sin tid på Faaborgegnens Efterskole.
”Michael har en helt naturlig interesse for sine medarbejdere og i høj grad også for eleverne. Han er meget tålmodig i forhold til at undersøge elevens univers for at forstå, hvad der er på spil, i stedet for bare at ty til konsekvens,” siger Morten Andersson.
Michael Thagaard tror på mesterlæreprincippet, som han selv er rundet af fra sin uddannelse som værktøjsmager. Både ude i klasserne, men i høj grad også i relationen til eleverne.
”Mit kontor skal være et sted, man kommer hen, fordi man har noget på hjerte eller bare har lyst til en snak – ikke kun fordi der er noget på færde. Vi har alle sammen noget med i rygsækken. Det har jeg også som forstander. Jeg kan godt lide at snakke med eleverne om stort og småt, for det bliver jeg selv enormt meget klogere af,” siger han.
Siden Michael Thagaard i 2017 stoppede som forstander på Faaborgegnens Efterskole, har han været væk fra efterskolerne.
”Men nu er jeg kommet hjeeem,” siger han på syngende fynsk.
Michael Thagaard er kommet hjem til efterskolerne, Sydfyn og det kreative univers, som han glæder sig til at brede ud til øen og over broen, så Langelands Efterskole kan komme på landkortet.

Blå bog
- 1990-1991: Lærer på Høng Efterskole
- 1993: Uddannet fra Den Frie Lærerskole
- 1993-2002: Lærer på Vejstrup Efterskole (dengang Vejstrup Ungdomsskole)
- 2003-2017: Medstifter af og forstander på Faaborgegnens Efterskole
- 2011: Medstifter af Det Kreative Skolenetværk
- 2019-2020: Medstifter af og skoleleder på Fund Friskole
- 2020: Uddannet projektleder fra UCL
- 2021: Forstander på Langelands Efterskole
- Er 57 år, gift med Mette, har fire børn og tre børnebørn og bor i det, han selv kalder for et hurlumhejhus med to af deres syv sammenbragte børn i Svendborg. Er oprindeligt fra Bjerringbro