Når ungdomslivet går i sort

Af Tea Sletved

Depression er en af de mest almindelige psykiske sygdomme og op til fire procent af unge mellem 15 og 25 år bliver ramt. Tit bryder depressionen ud i de unge år, men alt for ofte bliver den ikke opdaget. Bl.a. fordi tegnene på en begyndende depression kan minde om bagsiden af et helt almindeligt teenageliv. Konsekvenserne er desværre til at tage at føle på, fortæller overlæge og professor i psykiatri Maj Vinberg:

“Med depression risikerer den unge at falde ud af sit hverdagsliv, og det gør ondt både på skolearbejdet og det sociale liv. Hvis den unge ikke får behandling, fordi depressionen ikke bliver opdaget, stiger risikoen for, at depressionen bliver alvorlig og i værste fald bider sig fast.”

Derfor er det vigtigt, at vi alle sammen bliver klogere på depression og får mere viden om, hvordan tegnene på det kan se ud i de unges hverdag, understreger Maj Vinberg.

For at hjælpe den viden på vej har hun været med til at fortælle om depression hos unge i ‘Bogen om depression’, der udkom i efteråret. Bogen er skrevet af journalist og forfatter Tea Sletved, der også fører pennen på denne artikel.

Som mor til to drenge, der begge har haft deres hverdag på en efterskole et års tid, er Maj Vinberg meget begejstret for det, efterskolerne kan bidrage med til et ungdomsliv. Men selv om rammerne for et efterskoleophold med kontaktlærere og mindre husgrupper kan være en god struktur i en svær tid, kan det også udgøre en uoverkommelig udfordring for sårbare unge, som har eller udvikler en depression, påpeger professoren.

“Der er en gruppe af unge, som kommer på efterskole og får det supersvært. Det kan være nogle af dem, der har gået rundt derhjemme og har isoleret og gemt sig, og hvor forældrene ubevidst har kompenseret for, at deres teenager har det svært. Unge, som lige har hængt i med neglene,” siger hun.

Stiller krav til efterskoler
Det kan have den positive konsekvens, hvis det bliver opdaget, at den unge får den hjælp, som kan være afgørende for at få behandling og komme ud af depressionen. Her er det vigtigt, at man som ansat på en efterskole ved, hvad man skal kigge efter af symptomer, understreger Maj Vinberg, og ikke mindst ved, hvordan man hjælper den unge videre. Ved en let depression og med den rigtige behandling vil en elev godt kunne fortsætte sit ophold, hvis efterskolen har rammerne til det, vurderer Maj Vinberg.

Det er psykolog og stifter af UngTerapi, Maja Vain Gilbert, enig i. Hun arbejder med unge, som har det svært, og har for et par år siden været med til at udvikle vejledningen ’At holde balancen’, hvor efterskoler kan finde råd til, hvordan de kan arbejde med og rumme det stigende antal psykisk sårbare unge. Det kan f.eks. sikres gennem efteruddannelse af lærerne i gængse sårbarhedsproblematikker som f.eks. depression og angst, men også ved at få oplægsholdere ud på skolen og skabe trygge rammer. På den måde får alle, ansatte som elever, viden og håndgribelige redskaber til, hvad de kan gøre, og hvem de kan kontakte, hvis der opstår mistanke om, at en ung har depression. Maja Vain Gilbert anbefaler også at opbygge et miljø på efterskolen, hvor de unge føler et ansvar for hinanden.

“For ofte er det sådan, at hvis man bagefter finder ud af, at en elev har haft en depression, tegner der sig et billede af, enten at ingen vidste, hvordan hun havde det, fordi hun isolerede sig – eller at flere var bekymrede. Når man lægger tingene sammen, kan man godt se, det var galt. Men det er svært at være detektiv som efterskolelærer. Derfor handler det om at skabe en kultur, hvor man taler med sine kammerater, hvis noget er galt. Og hvor de unge prikker til kontaktlærerne, hvis de ikke kan få hul på snakken eller er bekymrede. De unge kan sagtens hjælpe til,” siger hun.

Ellers bliver det for nemt at gå under radaren, mener Maja Vain Gilbert. Hun har mange historier fra unge om psykisk sygdom, som begyndte på en efterskole, men hvor der desværre ikke var nogen, der opdagede det.

“En efterskole kan være et ensomt sted at have det sådan. Det siger jeg ikke for at pege fingre af efterskolerne, men fordi det kan være svært at opdage, medmindre man er særligt opmærksom på, hvad man skal kigge efter og gøre som skole.”

Sådan spotter du, om en elev har en depression

Har tungsindet varet mere end 14 dage?
Det at være teenager og begynde at finde ud af, hvem man er og vil være, er krævende. En gang imellem brænder en ung sammen i en periode, over en konflikt med vennerne, kærestesorg eller andet svært. Det er helt naturligt og en del af livet. Men ved en depression har tungsindet bidt sig fast. Og det er det, man skal holde sig for øje, når man har mistanke om depression. Har den unge forandret sig, og har det varet længe – mere end 14 dage? Så kan det være tegn på depression.

Hvad er symptomerne?
Der er en række kliniske symptomer, som afgør, om det er diagnosen depression.

De tre hovedsymptomer er
● Nedtrykthed
● Nedsat lyst eller interesse
● Nedsat energi eller øget træthed

De syv ledsagersymptomer
● Nedsat selvtillid eller selvfølelse
● Selvbebrejdelse eller skyldfølelse
● Tanker om død eller selvmord
● Besvær med at tænke eller koncentrere sig
● Indre uro eller angst, søvnforstyrrelse
● Ændring i appetit eller vægt

Hvorvidt der er tale om depression, og i så fald i hvilken grad, afgøres af hvor mange af symptomerne, der er til stede. Det er en læge, som stiller diagnosen. Men selv hvis du kun har lagt mærke til et af tegnene, er det grund til skærpet opmærksomhed på den unge. Her får du et indblik i, hvordan symptomerne kan se ud i en teenagers hverdagsliv.