En ny ungdomsbevægelse?

Af Karen Greve

De er blevet kaldt for Generation Z, men måske skulle de nærmere hedde Generation E (for engagement)? De er i hvert fald allerede kendt for at være langt mere engagerede end generationen før dem. Spørgsmålet er, om de ligefrem er i færd med et ungdomsoprør? Eller måske er der snarere en ungdomsbevægelse i gang? En del af den personificeret i en svensk pige med tynde fletninger, der i 2018 satte sig foran den svenske Rigsdag med et hjemmelavet protestskilt og efterfølgende blev inviteret til klimatopmøde i FN, og i 2019 blev valgt til årets person af det amerikanske magasin Time?

Greta Thunberg er blevet et stærkt symbol på en generation, der gerne vil diskutere politik og engagere sig personligt i sager, der giver mening for dem.

Men hvorfor lige denne generation? Hvad kendetegner dem i modsætning til unge i forrige årtusind?

Jonas Lieberkind fremhæver, at de unge i dag har en modreaktion på tidligere generationers mere passive politiske engagement. 80’erne og 90’ernes unge blev i forskellige sammenhænge døbt Generation X eller nå-generationen.

“Det hænger sammen med, at de unge i 90’erne gjorde op med deres forældregeneration, og altså med 68’ernes politiserede verden. 90’erne var højkonjunktur og en stemning af, at muren var faldet, og kønnene var blevet lige. Men i dag står det jo lysende klart med MeToo-bevægelsen, at vi ikke er lige, og det er meget de unge power-kvinder, der står fast på, at vi mangler et stykke vej endnu,” siger Jonas Lieberkind.

Føler sig forpligtet til at hjælpe
På Center for Ungdomsforskning (CeFU) undersøger forskere, hvordan ungdommen holder liv i den demokratiske debat. I podcasten ’Ungdomsoprøret er i gang’ stiller de også spørgsmålet, om vi er vidne til en genopblomstring af ungdomsoprøret?

Lektor Maria Bruselius-Jensen fra Center for Ungdomsforskning siger:

“Begrebet oprør er forkert. De unge taler med selvfølgelighed til den ældre generation. De forventer at blive lyttet til. Det er en anden måde at henvende sig på end tidligere.”

Unge i dag er i en helt anden grad end tidligere ungdomsgenerationer vant til at blive taget med på råd og blive opfattet som kompetente af forældre, lærere og andre voksne.

”De forventer, at de kan tale et alvorsord med deres forældre. Deres oprør er mere en kritisk, kærlig opmuntring, hvor de siger, at de voksne er for åndssvage, når de ikke sorterer skraldet, tager bilen til bageren søndag morgen og ikke fatter diskussionen om køn,” siger Maria Bruselius-Jensen.

Desuden er der tilsyneladende en stærk fortælling blandt danske unge om, at de er særlige, at de har mulighed for at få indflydelse på deres omgivelser, at de kan forandre noget, hvis de vil.

“Det gør indtryk på mig, hvor tydeligt de unge taler om at opleve at føle sig privilegeret og gøre noget for andre. Det glider helt op i forgrunden, når vi taler om engagement, at de er vokset op med fortællingen om, at man er privilegeret og helt særlig, fordi man er dansk ung. De har fået nogle ting med, og de ting føler mange unge sig forpligtede på at give videre til andre. Først efterfølgende kommer det, de selv får ud af det. Hvordan deres engagement gør deres eget ungdomsliv bedre,” siger Maria Bruselius-Jensen.

To veje til mere viden om ungetendenser

1. Vil du høre hele podcasten ’Ungdomsoprøret er i gang’, findes den på Center for Ungdomsforsknings (CeFU) hjemmeside cefu.dk sammen med fire andre afsnit om aktuelle tendenser blandt unge

2. Vil du læse mere om ungedeltagelse, har CeFU i forbindelse med en konference om emnet i november 2020 udgivet bogen ‘Veje til deltagelse – Nye forståelser og tilgange til facilitering af børn og unges deltagelse’

LÆS MERE cefu.dk