Giv eleverne kritisk sans og håb for fremtiden

Af Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

Klimaforandringerne er reelle og menneskeskabte. Det slår FN’s Klimarapport fra 2021 fast. I disse år bliver det stadig mere sikkert, at vi og de unge, som nu går på efterskole, i højere grad vil komme til at håndtere de konsekvenser, som klimaforandringerne fører med sig.

Derfor er det en vigtig opgave at klæde de unge på til en fremtid præget af forandringer. Netop uddannelse er et af samfundets stærkeste værktøjer til at klæde unge på til at navigere i en usikker fremtid. Det mener Jonas Andreasen Lysgaard, som er ph.d. og lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i koblingen mellem uddannelse, pædagogik og bæredygtig udvikling på særligt de frie skoler.

"Uddannelse skal bibringe den bedste viden, vi har i dag, om de udfordringer vi står overfor. Men vi skal altid huske, at vi ikke kender til de udfordringer, som de unge mennesker kommer til at stå over for om 10, 20, 30 og 50 år," siger han.

Grønne indsatser på skolen kan være gode til at engagere de unge. Det er dog vigtigt også at se på de overordnede problemstillinger og skærpe de unges kritiske sans.

"Jeg håber, at uddannelse, som fokuserer på bæredygtighed, ikke kun bliver en gennemgang af de store udfordringer, vi står overfor og nogle individfokuserede løsninger. De unge skal også lære at kunne kritisere den måde, vi har indrettet samfundet på og forstå systemiske sammenhænge og forstå hvilken rolle, de selv kan spille," siger han.

Ifølge Jonas Andreasen Lysgaard kan dilemmaer med fordel bruges som et pædagogisk værktøj. Det kan f.eks. være dilemmaer, som opstår på skolen i forhold til flyrejser, at spise kød og købe frugt fra udlandet. Dilemmaer åbner for, at der ikke er entydige svar, og giver eleverne mulighed for at diskutere, hvad det gode liv er i forhold til de valg, de selv og skolen tager i forhold til bæredygtig udvikling. Han peger på, at efterskoler bygger på en lang tradition i forhold til at lære elever at forholde sig kritisk i forhold til samfundets normer. På den måde går bæredygtighedens pædagogik godt i spænd med forpligtelserne fra efterskolernes hovedsigte – livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse – fremhæver han.

Husk det globale niveau
Jonas Andreasen Lysgaard understreger også, at det er vigtigt at gøre det klart for eleverne, at bæredygtighedsproblemer ofte kan og skal forstås på tre niveauer: Det lokale, det nationale/regionale og det globale niveau. Gode grønne indsatser som køkkenhaver, dyrehold og genbrugstøj rummer ifølge ham en risiko for, at eleverne aldrig løfter blikket fra den indsats, de kan gøre lokalt, til de globale udfordringer. 

"Vi kan være på pædagogisk tynd is, hvis vi ikke peger på, at mange af de udfordringer, vi står overfor, er strukturelt indlejret, og at det ikke handler om, at det enkelte individ nu og her skal blive vegetar, lade være med at flyve eller fravælge at få børn. Det er vigtigt at tage stilling og gøre, hvad man kan, men ganske ofte er bæredygtighedsudfordringer politiske udfordringer, som skal håndteres på politisk niveau," understreger han. 

Hvis eleverne får lov til at bruge deres kritiske sans og diskutere dilemmaer, kan det sætte dem mere fri, mener han. 

"Det er problemer, vi har skabt over tid som samfund. Det er moralsk og pædagogisk uansvarligt at tørre det af på den unge, som endnu ikke er trådt ud i samfundet. Det kan føre til apati og frustrationer og generationsskel, som ikke er fordrende i forhold til, at vi sammen skal arbejde os i retning af den bæredygtige udvikling," siger han.

"Det handler også om at håndtere klimaangst og insistere på, at der er håb for fremtiden, og at eleverne har lov til at ønske sig en bedre fremtid," siger han.  

Det kan skolerne ifølge Jonas Andreasen Lysgaard være med til at sikre ved f.eks. at lave problemorienterede forløb, ved at lade bæredygtighed være en del af alle fag og ved at lade forløbene overskride klasserummene og inddrage det omkringliggende samfund.  

Han understreger, at meget af det er efterskoler allerede gode til. Han efterlyser dog, at efterskoler tager et større samfundsansvar for at skabe debat om bæredygtig udvikling. 

"Det kunne være megafedt at se efterskolerne som en stærk stemme ikke bare internt i efterskoleregi, men også i samfundet i forhold til at insistere på den kritiske brede dannelsesorienterede tilgang til bæredygtighedsproblematikker," siger han.

3 veje til at arbejde med bæredygtighed i undervisningen

1. Sæt verdensmål på skemaet
   Verdenstimen.dk og verdensmaalene.dk er begge platforme, som har masser af undervisningsmaterialer og -forløb om bæredygtig dannelse til alle fag. Materialer og forløb er produceret af forskellige organisationer og NGO’er, som b.la. Klimaambassaden, Operation Dagsværk og Ungdomsbyen.
   
   
2. Beregn CO₂-aftryk med eleverne
   Folkehøjskolernes forening, FFD, har udviklet et gratis værktøj, som lærere kan bruge sammen med eleverne til at beregne, hvor meget CO₂ hver enkelt elev udleder, og hvordan eleverne selv kan være med til at mindske deres CO₂-aftryk. Find beregningsværktøjet her.
   
   
3. Lær om håb og handlekraft
   Bogen 'Håbets og handlingens pædagogik' handler om uddannelsernes vigtige rolle i den grønne omstilling. Bogens forfattere giver hver deres konkrete bud på, hvordan børn og unge kan lære om bæredygtighed og samtidig fremme håb og handlekraft.
   'Håbets og handlingens pædagogik', Andy Højholdt og Thomas Ravn-Pedersen (red.), Hans Reitzels Forlag, 2021

Kilde: Charlotte Hedevang Nielsen, projektleder for Fælles Forandring i Efterskolerne