Savnede viden om, hvad der virker – så tog de selv affære

Af Anna Rossman Thejsen
 
Thomas Madsen blev meget overrasket, da han for seks år siden blev ansat som forstander på Glamsdalens Idrætsefterskole og fandt ud af, hvor meget af arbejdet på efterskoler, der bygger på ’plejer’ og ’synsninger’. Ikke fordi det gav dårlige resultater, men fordi der manglede viden om, hvad der virker bedst.
”Min oplevelse var og er, at meget af det, man gør på efterskoler, gør man, fordi man har erfaring for, at det virker, men at det ikke er undersøgt, hvad der virker og hvorfor,” siger Thomas Madsen.

Som nyansat forstander blev han inviteret med ind i et netværk med forstanderne fra tre andre idrætsefterskoler, BGI akademiet, Vejstrup Efterskole og Oure Efterskole. Her opdagede de hurtigt, at de delte ønsket om at få mere evidensbaseret viden. De gik derfor i gang med at undersøge området. ”Vi fandt ud af, at der er langt mere forskning på folkeskoleområdet, og der er trods alt 30.000 elever, der går på efterskole hvert år. Området er simpelthen ikke blevet undersøgt godt nok,” siger Thomas Madsen.

Både forstander på Vejstrup Efterskole Michael Bjørn og forstander på BGI akademiet Helle Vestergaard bakker op. ”Der er rigtig meget på efterskoler, vi baserer på synsninger og erfaringer. Det er langt henad vejen godt, men vi ville gerne finde ud af, om det har hold i virkeligheden, det vi går og tror og synes. Hvordan oplever eleverne f.eks. efterskolen?” siger Helle Vestergaard.

For tre år siden indgik Glamsdalens Idrætsefterskole, BGI akademiet og Vejstrup Efterskole derfor et samarbejde med Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL), og i januar i år blev resultaterne af det forskningsprojekt, der kom ud af samarbejdet på de tre skoler, offentliggjort.

Hvad betyder idræt på efterskolen?
’Forskningsinitiativet for Idrætsefterskoler’ hedder projektet, hvor forskerne har undersøgt, hvad elever oplever som det særlige ved et ophold på en idrætsefterskole. De tre forstandere er enige om, at projektet har bekræftet dem i, at de gør meget rigtigt, men at forskningsresultaterne også har fungeret som en løftestang til at ændre kursen nogle steder. ”Projektet har været med til at udvikle vores skoler og har også helt konkret været med til at ændre vores praksis på nogle områder,” fortæller Michael Bjørn og fremhæver, at undersøgelsen bl.a. har gjort Vejstrup Efterskole klogere på, hvad idrætten kan, og hvordan f.eks. det at sætte sig mål og at være motiveret for læring kan overføres fra idrætstimerne til de boglige fag.

Idræt styrker fællesskabet
Alle tre skoler har desuden fået bekræftet, at fællesskabet betyder meget for eleverne, og projektet har vist dem, hvordan de i endnu højere grad kan arbejde med det fællesskabende. I projektets spørgeskemaundersøgelse svarer 86 procent af eleverne, at der i høj eller nogen grad er et godt og stærkt fællesskab på deres efterskole. Og hele 92 procent mener, at de på skolen i høj eller nogen grad har udviklet sig i forhold til at deltage aktivt i fællesskaber – både det store fællesskab på skolen, husfællesskabet og i særdeleshed også på linjefaget.

Undersøgelsen viser desuden, at mange situationer og tiltag i den idrætslige praksis har indflydelse på, at der knyttes tætte bånd mellem de unge. Elever fortæller, at de har lært af at se hinanden begå fejl, give hinanden feedback og samarbejde. Meget i undersøgelsen tyder i det hele taget på, at idrætten er med til at forstærke fællesskabet og styrker både elev-elev-relationerne og elevernes relationer til lærerne.

De dygtigste idrætsudøvere er øverst i hierarkiet
Der er dog også forhold, der peger i retning af, at idrætten skaber et hierarki, som udfordrer fællesskabet og trækker negative tråde ud i efterskolens andre arenaer.
I en række af undersøgelsens interview fortæller elever om intern konkurrence og hierarki, som skabes af elevernes forskellige idrætslige niveau, og som kan påvirke elevernes relationer og fællesskabet negativt. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 59 procent desuden, at det i høj eller nogen grad er nemt at blive populær, hvis man er god til sin idrætsgren.

Tendensen til hierarkidannelse nikker de tre forstandere genkendende til.

”Vi oplever, at nogle af de drenge, der spiller på højt niveau og i klubber, tror, de er mere værd end andre. Det er meget vigtigt, at vi har fokus på det,” siger Helle Vestergaard. På BGI akademiet gør de derfor meget for at mindske hierarkidannelsen. ”Alle indgår i fællesskaber i både hus og køkken, og ingen kan eller skal bære den stjernestatus med ind i de fællesskaber. Det har vi arbejdet med i mange år, men vi er blevet endnu mere opmærksomme på det efter forskningsprojektet,” siger hun.

Fodboldhold uden niveauopdeling
Undersøgelsen viser også, at særligt hold- og niveauinddeling har betydning for popularitet, social positionering og hierarki. Konkurrencen internt på de enkelte hold handler ofte om position på banen og spilletid i kampene.

Thomas Madsen forstår det godt.

”Det kan gøre det svært at sikre et ligeværdigt og respektfuldt møde mellem mennesker, hvis nogle kommer på førsteholdet, og andre hele tiden ender på bænken. Forskningsprojektet har givet os en større viden om, hvad det betyder for de unge, at konkurrence hurtigt kommer til at fylde så meget i idrætten,” siger Thomas Madsen. På Glamsdalens Idrætsefterskole niveaudeler de derfor mindre nu. Der er et enkelt DM-fodboldhold, der spiller for at vinde, men ellers er fodboldeleverne delt ind i tre grupper, som ikke er niveaudelt. ”I de tre grupper handler det ikke kun om at være en dygtig fodboldspiller. Det at vinde er ikke vigtigere end at have det godt. Vi oplever faktisk, at det kan sætte nogle af dem lidt fri at opdage, at de ikke skal bære hele holdet og altid være den dygtigste. Efterskole handler om dannelse og livsoplysning og om hele mennesker, og det arbejder vi rigtig meget med i idrætstimerne også,” siger Thomas Madsen.

Fællesgymnastik kan fremme fællesskabsfølelsen
Mens Glamsdalens Idrætsefterskole forsøger at styrke fællesskabet med mindre niveauopdeling af eleverne, er det på BGI akademiet og Vejstrup Efterskole obligatorisk fællesgymnastik, som især har den funktion.

”Undersøgelsen har bekræftet os i, at fællesgymnastik er en meget fællesskabende aktivitet. Her lærer eleverne at samarbejde, sætte sig mål og at være vedholdende. Det bidrager både til den personlige udvikling og til følelsen af at være en del af et forpligtende fællesskab,” siger Michael Bjørn fra Vejstrup Efterskole.

Den obligatoriske fællesgymnastik på BGI akademiet er ifølge Helle Vestergaard også med til at tage brodden ud af hierarkierne. ”Boldspillerne bliver ofte maksimalt udfordret i gymnastiksalen. I starten kan de godt føle sig fuldstændig afklædte, men noget af det, fællesgymnastikken kan, er at nedbryde hierarkier og bringe alle eleverne sammen og skabe fællesskab,” siger hun.

Undersøgelsen viser da også, at mens nogle elever oplever fællesgymnastikken som en nærmest magisk kropslig fællesskabsfølelse og samhørighed, oplever andre den som meningsløs og udstillende. Det gælder især nogle af dem, der ikke primært har valgt efterskolen pga. gymnastik, men f.eks. for at få linjefaget fodbold. Ifølge Helle Vestergaard ville det letteste for skolerne være at sige, at dem, der ikke har lyst, ikke skal lave gymnastik. ”Men der er en pædagogisk tanke bag, at de skal være med. Fællesgymnastik giver dem noget dannende og noget til fællesskabet. Uanset hvor meget elite du er, skal du være med. Det kan godt være, at vores sportselever brokker sig og fjoller undervejs, men fællesskabet bliver styrket af det, og når de slutter af med en opvisning foran deres forældre, så shiner de alle samme og får kredit for alt det, der har været besværligt,” siger hun.