Tre forstandere: Det har vi fået ud af undersøgelsen

Af Anna Rossman Thejsen

Ifølge forstander på Glamsdalens Idrætsefterskole Thomas Madsen har forskningsprojektet bekræftet ham i, at det er vigtigere at fokusere på elevernes trivsel og fællesskabet end på fodboldspilleren eller danseren.

Han håber, at en større viden om, hvad niveauopdeling og konkurrence betyder, kan være med til at flytte efterskoleidrætten. ”Som idrætsefterskole vil vi gerne være en modvægt til idrætsforeningernes lidt for ensidige fokus på konkurrence. Vi vil gerne vise de unge, at idræt handler om meget andet, end hvem der er bedst.”

Han vil derfor også gerne være med til at arbejde på flere idrætsarrangementer på tværs af efterskoler, hvor man mødes for at dyrke idræt og have det sjovt sammen frem for kun at mødes for at konkurrere om, hvem der er bedst.

På BGI akademiet har de fået øjnene op for, at der ligger et potentiale i at arbejde mere med dannelse i idrætsundervisningen. ”Vi har ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, at idrætten er en ramme for dannelse, en ramme for at lære og for at være sammen og agere i forskellige situationer. Men forskningsprojektet fik os til at se, at lærerne kunne blive bedre til at sætte det dannelsesmæssige aspekt i idræt i spil i andre sammenhænge på skolen også,” siger forstander på BGI akademiet Helle Vestergaard.

Skolen inviterede derfor i starten af dette skoleår en af de specialestuderende fra forskningsprojektet, Julie Vang Knudsen, til at holde et oplæg for idrætslærerne om livskompetencer. Her hørte lærerne om, hvordan hun mener, de kan arbejde mere aktivt med de kompetencer, eleverne opnår og er vant til at arbejde med i linjefaget. Det kan f.eks. være mod, vedholdenhed, ansvarsfølelse, lederskab, selvdisciplin og motivation. En vigtig pointe er, at de først bliver til reelle livskompetencer, når de unge lærer at anvende dem i andre sammenhænge end i idræt.

”Vi er i gang med små skridt. Dannelsesaspektet bliver tydeligere nu end tidligere, og vi har større fokus på, hvordan eleverne kan bruge det både i deres individuelle udvikling og i fællesskabet,” siger Helle Vestergaard.

På Vejstrup Efterskole har forstander Michael Bjørn brugt forskningsprojektet som løftestang til at arbejde med meningsskabende aktiviteter i de boglige fag og til at stimulere elevernes lyst til læring. Undersøgelsen viste nemlig, at det havde eleverne brug for.

”Mange af vores elever er gode til at sætte sig mål i idræt og til at lægge planer for at nå deres mål. I idrætten er deres motivation helt i top, og de kan se meningen med det, de skal lære. Den målrettethed og forståelse for, hvad der skal til, ønsker vi at blive bedre til at bringe i anvendelse også i de boglige fag for herigennem at styrke elevernes motivation yderligere,” siger Michael Bjørn og fortsætter: ”Vi har elever, der er virkelig dygtige i idrætshallen og arbejder målrettet og tror på sig selv der, men ikke altid gør det i matematiktimen. Vi vil gerne sikre, at lærerne kender eleven begge steder fra og kan hjælpe ham eller hende med at overføre noget af det gode arbejde og selvværd fra idrætten til det boglige – eller omvendt, hvis det er det, der er brug for,” siger han.

Da den fælles undersøgelse var færdig, gennemførte Vejstrup Efterskole en supplerende undersøgelse blandt skolens tidligere elever og undervisere fra ungdomsuddannelser. Her spurgte de bl.a. til, hvad der er svært ved at starte på en ungdomsuddannelse. ”Den nye viden har fået os til at ændre vores praksis i de boglige fag, så vi nu begynder skoleåret med at afdække elevernes faglige niveau, så vi får større viden om, hvad den enkelte har brug for,” fortæller Michael Bjørn.

Det betyder, at skoleåret som noget nyt bliver inddelt i det, de kalder De tre B’er: faglig basis, faglig buffet og fagligt boost. Kort fortalt handler faglig basis om at afdække elevens faglige kompetencer. Faglig buffet handler om at tilbyde hjælp der, hvor en elev har huller og at tilbyde mere udfordrende opgaver til dem, der har brug for det. Sidst på året går de over til fagligt boost, hvor der bl.a. undervises i projektledelse og det at lære at sætte sig mål og at lægge en plan for at nå sine mål.

Ifølge Michael Bjørn kan elevernes erfaringer og gode oplevelser fra idrætten være med til at styrke deres kompetencer i andre fag. ”Eleverne ved godt, at hvis de vil blive rigtig dygtige til salto, skal de arbejde med deres flikflak. De synes, det er sjovere at træne et svært spring som salto end at træne flikflak, men de ved, at det er det, der skal til. Hvis vi kan tage noget af den indstilling og motivation med over i de boglige fag, kan vi være med til at ruste dem meget bedre til en ungdomsuddannelse,” siger Michael Bjørn.