20 timer efter at Mogens sagde sit job op, blev han tilbudt et nyt

Af Anna Rossman Thejsen

Der skal ret god forestillingsevne til for at se det for sig: Du kommer kørende ad landevejen ved Tranderup på Ærø, og pludselig brydes rækken af gamle murstenshuse af et stort nyt glashus. Et orangeri, et folkehus med plads til 150 personer, og samtidig midtpunkt for den nye almendannende efterskole, som efter planen åbner i august 2022. Lige nu er der dog ikke noget glashus på Tranderupgade 59 i Ærøskøbing. Der, hvor orangeriet forhåbentlig skal opføres inden for det næste års tid, ligger der en gammel gul murstensbygning, som er en del af den gamle Ærø Efterskole, en specialefterskole, som sidste år var tæt på at lukke.

På plænen foran det gule hus står en mand i regnfrakke og gummistøvler. Regnen vælter ned, men det stopper ikke hans talestrøm. Og hans forestillingsevne rækker snildt til at se den nye Ærø Efterskole med orangeriet som vartegn for sig. Mogens D. Jensen hedder han. Inden skolen blev tvunget til at dreje nøglen om, sørgede bestyrelsesformand Carl Jørgen Heide, med lidt hjælp fra Efterskolernes direktør og formand, nemlig for at hente en ny forstander til øen. Han står nu i regnen og fortæller om visionerne for den nye efterskole.

”Mit håb er, at vi kan få bygget et orangeri, hvor alle øens borgere har lyst til at komme. Vi vil skabe et sted, hvor man kan komme og høre koncerter og foredrag, få god mad og livsoplysning. Orangeriet skal eleverne stå for. Vi skal dyrke vores egne grøntsager og være selvforsynende hele året,” siger han og peger rundt på imaginære koncertgæster, elever, gulerødder og pastinakker. Mogens D. Jensen er 55 år og langt fra et ubeskrevet blad i efterskoleverdenen. Af nogle vil han være kendt som det til enhver tid højeste medlem af Efterskolernes bestyrelse og forkæmper for, at efterskoler skal være for alle. Af andre kendt som manden, der i 2003 blev hentet ind for at redde den dengang lukningstruede Horne Efterskole i Hirtshals. Mogens D. Jensen blev der i 18 år og efterlod i marts sidste år skolen med et pænt overskud, både hvad angår værdigrundlag, økonomi og elevtal. I afskedsbrevet fra medarbejderne på Horne Efterskole står der bl.a.: ”Den, som går forrest, er den, som sætter dagsordenen og definerer ånden. Du er gået forrest i 18 år – Horneånden udspringer fra dig.”

Troede, han var færdig med efterskoler
Spørgsmålet er: Var det ikke svært at forlade den skole, han selv har været centrum for i så mange år? 

Både ja og nej. Dengang i vinter var Mogens D. Jensen helt færdig med efterskoleverdenen. Han så Horne Efterskole som sit livsværk og havde en idé om, at han skulle begynde forfra med noget helt andet. ”Mit livsværk lå i Horne, og mentalt havde jeg forladt skoleformen,” siger Mogens D. Jensen. Han søgte et lederjob uden for efterskoleverdenen, men fik det ikke. I marts 2021 valgte han alligevel at sige op på Horne Efterskole. 18 år måtte være nok. Børnene var flyttet hjemmefra; det var på tide selv at gøre det samme.

”Da jeg besluttede mig, håbede jeg, at opsigelsen måske ville skabe nogle ringe i vandet,” fortæller Mogens D. Jensen over en kop kaffe. Regnen står stadig ned i stænger ude, så vi har søgt ly i et interimistisk kontor i et kommende elevhus, som han lige nu deler med Mark Jensen-Skovgaard, der er den første ansatte på den nye Ærø Efterskole. Sammen har de plastret alle vægge og flader til med stikord som ’mig i fællesskabet’, ’ø-liv’, ’skaberkraft’, ’kernefag’ og ’bæredygtighed’, som tilsammen rummer visionerne for den nye efterskole, de er ved at bygge op. Hvorfor Mark Jensen-Skovgaard blev den første, Mogens D. Jensen ansatte, og hvad hans rolle bliver på den nye skole, vender vi tilbage til.

Først skal vi lige rundt om nogle afgørende opkald til Mogens D. Jensens telefon tilbage i marts. For de ringe i vandet, han håbede på, at hans opsigelse ville skabe, opstod næsten øjeblikkeligt, efterskoleverdenen var nemlig ikke færdig med Mogens D. Jensen. Der gik under 20 timer, før der var bud efter ham igen. Det første opkald var fra formanden for Efterskolerne, Torben Vind Rasmussen, som Mogens D. Jensen kender godt fra sit hverv som bestyrelsesmedlem i foreningen.

”Torben ville bare lige sige, at han så et stort potentiale i øen og efterskolen her, men også en risiko for, at det hele ville falde til jorden, hvis ikke den rette kom og greb muligheden.” Mogens D. Jensen havde dårligt lagt på hjemme i det nordjyske, før Efterskolernes direktør, Bjarne Lundager Jensen, ringede. Mogens D. Jensen husker, at ordene faldt sådan her: ”’Mogens, der er fem i Danmark, der kan rejse den skole op’. Så holdt han en kort pause og sagde så: ’Nej, der er dig! Jeg tror, du vil få en masse opbakning, og jeg tror, at den tid, og den udvikling, der er på Ærø nu, den vil du kunne profitere af på skolen’.”

Derfra gik det stærkt.

Mogens D. Jensens tredje telefonsamtale var med Ærø Efterskoles mangeårige bestyrelsesformand Carl Jørgen Heide. De faldt med det samme i hak. ”Jeg sagde til ham: ’Jeg kan godt se, I har en specialefterskole, men det kommer aldrig til at gå.’ ’Hvorfor ikke,’ spurgte han. ’Fordi I ikke kan tiltrække folk med den specialviden og faglighed, der skal til, ude på en ø.’ Og fordi jeg har en anden vision’,” svarede jeg. Derfra kom de hurtigt frem til, at Mogens D. Jensen skulle stå i spidsen for den nye Ærø Efterskole, hvor det primære fokus kommer til at være på dannelse, bæredygtighed og kreative kernefag. Han lagde visionerne frem for bestyrelsen og sine ønsker om at få frie hænder til at ansætte en helt ny medarbejderstab og skabe en vifte af nye fag fra bunden. Det fik han grønt lys til.

Det skal være hipt at tage til Ærø
Når skolen åbner i august 2022, vil der være omkring 22-25 fuldtidsstillinger, hvoraf en håndfuld allerede er ansat. Den første medarbejder på lønningslisten – og tilbage i maj den eneste, der udover forstanderen allerede var rykket ind på skolen – er 29-årige Mark Jensen-Skovgaard. De to kender hinanden tilbage fra 2007-2009, hvor Mark Jensen-Skovgaard var elev på Horne Efterskole. Efter uddannelse som journalist blev han sidste år ansat som lærer på Horne Efterskole.

”Vi skal være Danmarks ø-efterskole, og det skal være hipt at tage til Ærø på efterskole. Det vil vi gøre ved, at vi som skole tager øen på os. At vi ser på, hvad den har at byde på, og vi samarbejder lokalt om alt, hvad vi overhovedet kan. Vi skal også gerne have lokale ansatte på skolen. Men ja, jeg har taget en enkelt med mig fra Horne. Mark skal stå for skolens journalistlinje, og allerede nu hjælper han mig med at bygge visionerne for skolen op. Vi har skabt de seks kernefag, skolen kommer til at have,” siger Mogens D. Jensen. Kernefagene, som på andre skoler ofte hedder linjefag eller profilfag, bliver Klima & Kultur, Journalistik & Foto, Gastro, Skaberkraft, Kunst og Musik. Tanken er, at skolen og kernefagene skal afspejle lokalsamfundet, og som eksempel fremhæver de, at man på Ærø er optaget af at gøre øen klimavenlig. Ærø skal være CO2-neutral og selvforsynende med energi inden 2025, og på øen går man i det hele taget meget op i økologi og bæredygtighed. Samtidig er der fra kommunens side ifølge Mogens D. Jensen en klar linje om, at det aldrig kun må blive for dem, der har råd.

”Sådan kommer det også til at være på Ærø Efterskole. Vi vil være en bæredygtig skole, men vi kommer ikke til at være religiøse med det. Vi vil hellere købe fisk fra den lokale trawler eller kød fra den lokale landmand end at stå på, at alt skal være økologisk,” siger Mogens D. Jensen. Skolen har allerede solceller på taget og luft til vand-anlæg, og målet er som sagt også, at orangeriet skal gøre skolen selvforsynende på grøntsager. ”Selvfølgelig må kunst bruge spraydåser, hvis det er nødvendigt – og det samme med at flyve på studieture til Japan eller Sydafrika. Vi vil ikke forsage de muligheder, der er, vi vil undersøge verden,” siger han.

Mogens D. Jensen har heller ingen ønsker om at revolutionere efterskoleverdenen med helt nye fag. Men de seks kernefag skal fylde mere timemæssigt, end linjefag normalt gør, fortæller han: ”De fag er kernen i det, du som elev er her for. Andre efterskoler har det selvfølgelig også, men her skal det virkelig være grunden til, du er her. Du vælger dig ind på ét kernefag, som du har hele året. Man må gerne vælge et fag uden at vide et hak om det, nøgleordene er, at du skal være villig til at engagere dig, tage ansvar og vise skaberkraft.”

Elever bliver medskabere af skolens profil 
Vælger du f.eks. Klima & Kultur, vil du som elev blive en vigtig medskaber af skolens bæredygtige profil, forklarer Mark Jensen-Skovgaard. Hvis nogle elever har en idé til, hvordan skolen f.eks. kan nedbringe papirforbruget eller spare på lyset, skal de endelig komme med den.

”De får ikke en færdig bæredygtig skole serveret. Hvis du får en idé, skal du vide, at vi vil hjælpe dig med at facilitere den, men du skal selv yde noget. Det er jo Greta Thunberg-generationen, vi har at gøre med. De unge har fundet ud af, at hvis vi skal ændre noget på samfundet, skal de selv spille med,” siger Mark Jensen-Skovgaard. Tankegangen om eleverne som aktive medskabere begrænser sig da heller ikke til faget Klima & Kultur. Den vil ligge som en understrøm på hele skolen og dermed også i kernefaget Journalistik & Foto, som Mark Jensen-Skovgaard sammen med den fotojournalistuddannede Michael Printzlau (som har taget billederne til denne artikel) skal stå i spidsen for.

”Eleverne skal lege med forskellige journalistiske formater. De kan f.eks. virkelig eksperimentere med tingene og lave deres eget radioprogram. Tanken er at fjerne en masse barrierer og sige: ’Hvis I vil, kan I lave journalistik, som kan involvere hele øen. De skal vide, at vi tror på, at de kan og vil, og at det skal være sjovt at lære,” siger Mark Jensen-Skovgaard. 

River ned for at bygge nyt op
Michael Printzlau, Mark Jensen-Skovgaard og resten af den håndfuld, som allerede er ansat, har det til fælles, at de har alle mulige andre baggrunde end læreruddannelsen. Det er nærliggende at spørge den læreruddannede forstander, om der slet ingen læreruddannede skal ansættes?

”Vi skal selvfølgelig også have nogle didaktikere ind, som er læreruddannede, og som skal undervise i dansk, matematik og fysik. Dem skal vi have fundet og ansat i løbet af efteråret,” svarer Mogens D. Jensen og fortsætter: ”Men jeg har villet bygge en helt ny medarbejderstab op, der virkelig tror på projektet, og det er min erfaring, at dem, der skal stå for interessefagene, skal være ildsjæle.”
Han mener, at samspillet mellem de forskellige lærertyper og mellem de boglige og de mere kreative kernefag vil skabe en stærk fælles grobund.

”Vi vil gerne være med til at danne unge, der oplever, at de kommer ud med nye muligheder og nye tanker om, hvad de kan og vil i livet. Dannelsen ligger som et bånd under det hele. Vi har hver vores faglighed, som vi byder ind med, men fælles for alle er, at vi er optaget af elevernes dannelse og fællesskabet på skolen,” siger han. 

Elever fra Nørrebro og Skjern
Hvor mange elever forestiller han sig så, der i begyndelsen af august 2022 går fra borde fra en af øens fire sejlruter og begynder deres efterskoleår på Ærø? ”Det vil være vildt, hvis der er 80 unge, der i løbet af det næste års tid siger, at her vil de gerne gå, inden skolen overhovedet er rigtig i gang,” siger han. Derfor ligger der også i det kommende år et stort stykke opsøgende arbejde i at komme rundt og fortælle om den nye ø-efterskole, som kommer til at have 9. klasse og 10. klasse med afgangsprøver samt prøvefri 10. klasse. 

Mogens D. Jensen forestiller sig, at skolens elever både vil komme fra Nørrebro i København, Sydslesvig og Skjern, og at det er unge, der er optaget af bæredygtighed, kunst og kultur. ”Vi har en idé om, at vores fagprofil vil appellere til en bestemt gruppe, men vi er åben for alle. Alle elever vil blive mødt af et dannelsessyn, som gerne skulle sende dem ud på den anden side med taknemmelighed over for fællesskabet. Dybest set vil vi gerne sende nogle unge med samfundssind ud i verden.” Som han ser det, hænger det uløseligt sammen med det værdigrundlag, som Ærø Efterskole anno 2022 skal hvile på. Her står der bl.a.: ”Vi er imødekommende og nysgerrige på det, der er forskelligt fra os selv. Vi er bevidste om det ansvar, vi hver især bærer over for fællesskabet.” Der står endvidere, at det fællesskab er ”grundlagt på kærlighed til hinanden og verden omkring os.”  

Og så ender vi, hvor vi begyndte. Med orangeriet, som på sin vis bliver det fællesskabs- og kærlighedsbånd, der i Mogens D. Jensens optik skal binde skolen, eleverne og øen sammen:
”Orangeriet bliver et symbol på vores kultur om bæredygtighed, på fællesskabet på skolen og på samhørigheden med øen.”

De 6 kernefag på den nye Ærø Efterskole

1. Klima og kultur
2. Gastro
3. Kunst
4. Journalistik & foto
5. Musik
6. Skaberkraft (kun for prøvefri 10. klasse)

Blå bog

• Mogens Dalager Jensen, 55 år
• Uddannet lærer fra Aalborg Seminarium i 1993 
• Før han blev uddannet lærer, nåede han både at være ølkusk for Carlsberg, arbejde med hjemløse og være vikar på Lunderskov Efterskole og Skrødstrup Efterskole
• Som nyuddannet var han ansat på først Lynghøj Efterskole og Rønde Efterskole. I 1999-2003 var han leder af Midtdjurs Ungdomsskole og tog sideløbende en lederuddannelse på Den Kommunale Højskole
• 2003 til marts 2021 forstander på Horne Efterskole
• Fra april 2021 ansat som forstander på Ærø Efterskole, som efter planen åbner som almendannende efterskole i august 2022
• Medlem af Efterskolernes bestyrelse siden marts 2019
• Bor på Ærø og har tre børn på 20, 23 og 27

Bliv klogere på Ærø Efterskole her.