Efterskolen har givet mig …

Af Louise Wethke Buch

... Troen på, at jeg er god nok

Før var Mathilde Clausen Lønne angst for at møde nye mennesker, men i dag møder hun dem med selvsikkerhed. På efterskolen lærte hun at gemme facaden væk og være sig selv.

"Jeg har altid været virkelig angst for at snakke med nye mennesker, fordi jeg var bange for, hvad de tænkte om mig. På efterskolen var der bare en helt speciel energi, hvor jeg overvandt min frygt og lærte at tro på, at jeg er god nok, som jeg er. Jeg blev overrasket over, hvor nemt det var at starte på HF bagefter, og nu er jeg overhovedet ikke bange for at møde nye mennesker længere. Efterskolen har givet mig mere selvsikkerhed og lært mig, at hvis bare jeg er mig selv, skal det hele nok gå.

Jeg har fået nogle helt vildt gode venskaber fra efterskolen, som er oprigtige og ægte. Efterskolen var et safe space, hvor vi var trygge ved hinanden, fordi vi var sammen i en lille boble. Vi snakkede sammen alle timer af døgnet, delte vores problemer og støttede hinanden. På efterskolen kunne man ikke lade som om, for man kunne ikke holde til at have en facade oppe hele tiden. Man så også alle de andre uden filter, og det satte ens eget liv i perspektiv. Det har hjulpet mig til at blive bedre til at fortælle andre, hvordan jeg har det, og hvor mine grænser går.

Jeg har boet i det samme område hele mit liv, men på efterskolen kom folk fra alle steder i landet. Det lærte mig at acceptere, at folk er forskellige, og at det er okay at være anderledes. Det var ligesom at være på en rejse, hvor man møder en stor mangfoldighed. Det har gjort, at jeg nu er meget mere åben over for nye mennesker og ikke dømmer dem for hurtigt."

Mathildes bedste råd:
"Stol på efterskolen, for de har virkelig styr på deres shit! Du skal ikke være bekymret for, hvordan dit barn har det, for efterskolen ved godt, hvordan de skal håndtere forskellige situationer."

Modet til at fejle og prøve igen

Når Lucas Ruder Leerskov ser tilbage på sit efterskoleophold, er der især én periode, der gjorde særligt indtryk på ham, hvor han lærte, at alt kan blive godt igen.

"Inden jeg startede på efterskole, sagde folk, at det ville blive det bedste år i mit liv. Fedt, tænkte jeg og besluttede mig for at dokumentere alt, så jeg bedre ville kunne huske året bagefter. Jeg begyndte at skrive månedsbreve på efterskolen, som jeg delte i en facebookgruppe sammen med billeder og videoer, så familie og venner kunne læse med. De er fede at have, for nu kan jeg med ro i sindet se tilbage og sige, at det har været det bedste år i mit liv.

Når jeg læser brevene igen, er det helt klart mit månedsbrev fra november, som gør størst indtryk på mig. Jeg husker tydeligt den måned. Den var så vild! Det var blevet vinter og mørkt udenfor, og det var faktisk ubehageligt at være på skolen, fordi stemningen var hamrende dårlig. Nogle elever, som jeg snakkede rigtig godt med, sagde, at de ville stoppe på efterskolen. En dag kaldte lærerne os alle sammen over i musiklokalet til en snak. En af lærerne sagde: ’Den største fejl, man kan begå som voksen, er at tro, at man ved alt. Vi lærere tager også fejl, og det er menneskeligt at fejle.’

Dér lyttede alle bare efter. Fra den dag vendte stemningen, og det endte med at blive den bedste måned på hele året. Vi lavede alle mulige aktiviteter, og der var ingen, der stoppede på efterskolen alligevel. Vi byttede værelser, spillede bordfodbold om aftenen, arrangerede aktiviteter som ’Robinson Ekspeditionen’, og lærerne tog sig god tid til at snakke med os på værelserne, da de skulle sige godnat. De gode aftener på efterskolen er nogle, man aldrig får igen.

Jeg har tænkt meget over lærerens budskab senere hen. Nu går jeg på kokkeskolen og står i køkkenet næsten hver dag. Det er ikke hver dag, jeg gør alting rigtigt, men så lærer jeg af mine fejl og prøver igen.

Efter efterskolen er jeg generelt blevet bedre til at møde andre mennesker med et smil. Jeg er normalt meget udadvendt, og da jeg skulle starte på efterskole, troede jeg, at man bare ville få 100 venner uden at gøre noget for det. Men på efterskolen fandt jeg ud af, at man virkelig skulle give noget af sig selv, før man fik noget tilbage af andre. Jeg blev bedre til at starte samtaler og fortælle lidt mere om mig selv. Det gjorde, at jeg fik nogle rigtig gode venner, og at jeg nu har venskaber, som kommer til at holde i lang tid. Alle mine efterskolevenner har set mig græde, vi har grint sammen og haft så mange oplevelser sammen, så vi kender hinanden sindssygt godt.

På efterskolen blev jeg også meget pligtopfyldende. Hvis ikke værelset var gjort rent om tirsdagen, inden man skulle spise morgenmad, kom man ikke til morgenmad. Og sådan var det bare. Det har jeg taget med mig på kokkeskolen. Hvis en lærer siger noget til mig, stiller jeg ikke længere spørgsmålstegn ved det. Jeg gør bare, hvad der bliver sagt."

Lucas’ bedste råd:
"Jo mindre I hører fra os, jo bedre. Sådan var det i hvert fald for mig. Hvis jeg ikke ringede hjem, havde jeg det rigtig godt, og hvis jeg ringede hjem hver dag, var der et eller andet galt."

Værktøjer til at klare gymnasiet

Zainab Qureshi havde aldrig følt, at lærerne var på hendes side, før hun kom på efterskole. Forholdet til lærerne gjorde, at hun mødte op til timerne og lærte at tage ansvar for sig selv.

"Jeg havde ikke det bedste år i 9. klasse i folkeskolen. Jeg var ikke uddannelsesparat, fordi jeg havde for meget fravær, og jeg havde heller ikke styr på, hvad jeg ville med mit liv. Det, synes jeg var flovt, og jeg havde ikke nogen at snakke med om det. Min UU-vejleder tog fat i mig og spurgte, om det ikke var noget for mig at gå i 10. klasse på efterskole. Det var det slet ikke! Ingen i min familie havde gået på efterskole, og jeg troede, det var spild af tid at gå i 10. klasse. Min UU-vejleder fik mig lokket med ud at besøge en efterskole, og jeg følte mig hjemme lige fra starten.

Da jeg startede på efterskole, fandt jeg ud af, at efterskolelærere ud over at være undervisere også er ens venner og nogle voksne, som skaber trygge rammer og passer på os. Jeg havde aldrig før følt, at jeg kunne få et tæt forhold til nogle lærere og fortælle dem, når jeg følte mig usikker eller havde problemer. Det har været vigtigt for mig at opleve, at nogle voksne var på mit hold, heppede på mig og ønskede, at jeg klarede det godt. På efterskolen lærte jeg også mig selv bedre at kende og besluttede mig for at tage på gymnasiet bagefter. Jeg fandt ud af, at jeg gerne ville på gymnasiet, og at jeg ikke bare gjorde det, fordi andre forventede det af mig.

Før efterskolen var jeg mere tilbageholdende og sammenlignede mig meget med andre, så på efterskolen kom jeg virkelig ud af min comfortzone. Pludselig turde jeg stå i nattøj med uglet hår og uden makeup og sige til mine efterskolevenner: ’Jeg har det svært lige nu!’ Det har givet mig en selvsikkerhed, og det føles, som om jeg kan klare alt nu. Efterskolen har givet mig nogle sociale kompetencer, så jeg nu er mere udadvendt og tør starte en samtale. Mange af de værktøjer og erfaringer, jeg fik på efterskolen, har virkelig hjulpet mig på gymnasiet.

Det er sygt, at efterskolen skulle lære mig sådan nogle småting som punktlighed og at rydde op efter mig selv. På efterskolen var jeg en del af et fællesskab, hvor vi ikke bare skulle lave skoleopgaver sammen, men vi skulle gøre rent sammen, lave mad sammen og være fælles om at spise og rydde op. Jeg kunne ikke bare blive hjemme fra skole, for så kom lærerne ind på mit værelse og fik mig med til morgenmad. Hvis jeg ikke vaskede mit eget tøj, var der bare ikke flere rene trøjer at tage på. Det er min mor især glad for, at jeg har lært nu. Jeg er generelt blevet mere selvstændig og har lært at tage ansvar for mig selv. Det er en fed følelse. Jeg ved ikke, om det lyder megadramatisk, men jeg føler ikke kun, efterskolen har klædt mig på til gymnasiet – jeg føler, jeg er blevet klædt på til livet."

Zainabs bedste råd:
”Husk, at du ikke giver slip på dit barn, men du giver dit barn lov til at tage styringen selv. Det er den bedste oplevelse at få lov til at fejle og lære af sine fejl uden hjælp fra mor eller far. Du sender et barn afsted på efterskole, men får en ung voksen hjem igen.”

Venner for livet og større rummelighed

På efterskolen lærte Nikolaj Lehmann, at livet ikke kun handler om at være effektiv. Det handler også om at udvikle sig som menneske og mærke et fællesskab med nogle, der er forskellige fra en selv.

"I 9. klasse havde jeg en forestilling om, at man skulle blive voksen hurtigst muligt. Det var min plan at tage direkte på gymnasiet, men det er jeg dælme glad for, at jeg ikke gjorde. Da jeg besluttede mig for at tage på efterskole i 10. klasse, lærte jeg, at man ikke skal skynde sig igennem livet. På efterskolen udvikler man sig som menneske, og det er for mig vigtigere end at være effektiv og komme hurtigt videre på gymnasiet. Livet handler ikke kun om karriere og penge. Det handler også om at komme ud af sin comfortzone ved f.eks. at mærke fællesskabet til en gymnastikopvisning, selvom man er fodbolddreng. Nu er det en fordel for mig i gymnasiet, at jeg har gået på efterskole, fordi jeg har fået så meget erfaring med mig.

Jeg syntes egentlig, at jeg var ret moden og havde godt styr på mine værdier, inden jeg startede på efterskole, men på efterskolen bliver man virkelig testet på sin rummelighed. Jeg havde en roomie og rigtig god kammerat, som både havde krudt i røven og ikke kunne komme ud af sengen om morgenen. Jeg måtte tit holde ham i ørerne, men jeg kunne heller ikke blive sur hele tiden, bare fordi jeg selv kunne komme op om morgenen. Man følte en form for ansvar for hinanden, fik en forståelse for hinanden og en større rummelighed. Det kan man ikke lære at få nogle andre steder på samme måde.

Jeg kan også mærke, at jeg har fået mere tålmodighed med min egen familie, efter jeg er kommet hjem fra efterskolen

Efterskolen bliver en livslang reference, og jeg vil altid føle mig knyttet til et fællesskab. Det er lige før, tiden efter efterskolen er endnu bedre, fordi man har minderne og har fået en masse venner. Jeg ville ønske, jeg ikke kom med den kliché, at venskaberne er det bedste, jeg har taget med mig fra efterskolen. Men det er bare nogle helt specielle relationer, man skaber, for man får et broderligt forhold til sine kammerater, når man har været sammen hele tiden i et helt år. Mine efterskolevenner er mine bedste venner i dag, og det bliver de ved med at være resten af livet. Det er selvfølgelig svært at sige som 19-årig knejt, men når venskaber kan holde i tre år, kan de også vare ved meget længere. Det har lært mig, at det er vigtigt at prioritere nogle gode mennesker, som man gerne vil have omkring sig. Sådan har jeg det med dem fra efterskolen.

Det er også fedt at føle sig forbundet til hele Danmark i dag, fordi jeg har venner fra så mange steder i landet. Det, tror jeg helt sikkert, kommer til at gavne mig på langt sigt, når jeg skal studere eller have et arbejde. Jeg tror grundlæggende, at man får en bredere horisont, når man har været så tæt på mange forskellige mennesker på mere end bare go’daw-plan."

Nikolajs bedste råd:
"Efterskolen skaber rammerne, men det er ens egen indsats, der afgør, hvor godt et efterskoleår man får. Du hjælper bedst dit barn ved at opfordre til at have en positiv indstilling."