Ture i skoven giver bedre trivsel

Af Anna Rossman Thejsen

Hjemve, bekymringer og angst tyngede Alberte Klostergaards første tid på Næsgaard Efterskole. Hun var flere gange tæt på at afbryde opholdet, men i september foreslog hendes familielærer hende at komme med på skolens nye tilbud om undervisnings- og samtaleforløb i naturen.

”Jeg tror måske ikke, jeg havde gået året ud her, hvis jeg ikke havde haft skoven. Forløbet hjalp mig virkelig til at have en lovlig undskyldning til at trække mig,” siger Alberte Klostergaard, da Magasinet Efterskolerne møder hende i slutningen af skoleåret 2021/22, hvor hun snart er færdig med 10. klasse.

Ligesom på mange andre efterskoler og andre steder i samfundet, har Næsgaard Efterskole de seneste år oplevet en stigende mistrivsel blandt unge.

Forstander på Næsgaard Efterskole, Anders Bøje Jørgensen, har arbejdet i efterskoleverdenen på den gode side af 25 år og fremhæver, at efterskoler altid har arbejdet med trivsel.

”Men der er sket noget med ungetrivslen de seneste år, som gør, at jeg har ondt af de unge. Ud af vores omkring 160 elever er der hvert år 30-40 nu, som tumler med stort eller småt, sådan var det altså ikke for 25 år siden,” siger han.

Anders Bøje Jørgensen fremhæver, at skolen i en årrække har haft gode erfaringer med at have en familieterapeut tilknyttet, som de kan henvise elever til, ligesom skolens afdelingsleder Søren Black Jensen har trivsel og inklusion som nogle af sine vigtigste arbejdsområder.

”Vi oplever nogle unge, som hele tiden spejler sig i andre og ikke oplever, at de er gode nok, som de er. De har ikke nogen pauser fra det spejl. Selv når de trækker sig tilbage på værelset, stirrer de på mobilskærmen og på de andres gode liv. Her på skolen vil vi gerne hjælpe dem til at blive en del af en lidt sundere ungdomskultur,” siger Søren Black Jensen.

Ifølge Søren Black Jensen har der derfor i nogen tid både hos ledelsen og i personalegruppen rumsteret et ønske om at kunne gøre noget mere og andet for de unge.

Da én af skolens lærere gennem 11 år, Joan Viderø Blomberg, i vinteren 2021 sideløbende med sit lærerjob tog modulet ’Naturen som ressource for behandling og sundhedsfremme’ på Københavns Universitet, opdagede hun, hvordan man målrettet kunne arbejde med elevernes mentale sundhed og trivsel. Senere samme år tog hun en uddannelse i naturterapi hos ViNatur, som uddanner fagprofessionelle i at arbejde med koblingen mellem natur og mental sundhed.

Det endte med, at Joan Viderø Blomberg sagde sit lærerjob op for at etablere sin egen virksomhed, Establish Earth. I et samarbejde med hendes gamle arbejdsplads Næsgaard Efterskole oprettede hun derefter sidste skoleår et helt nyt tilbud til skolens elever.

”Kurserne fik mig til at få øjnene op for, hvor stort et potentiale, der ligger i naturen for at hjælpe og støtte de unge mennesker, som lige nu oplever noget svært,” siger Joan Viderø Blomberg.

Det nye tilbud er et undervisnings- og samtaleforløb, som foregår i skoven og ved havet tæt på skolen med skolens friluftsgård Abildvig som base. I den periode, som eleverne deltager i forløbet, er de en dag ugentligt tre timer ude i naturen inklusive transporttid. Når Joan Viderø Blomberg er landet på lige netop det antal timer, er det ingen tilfældighed, hun læner sig nemlig op ad forskning på området.

For et par år siden viste et stort forskningsprojekt fra University of Exeter i England nemlig, at mennesker, der bruger mindst 120 minutter i naturen om ugen, har betydeligt bedre helbred og mental trivsel en dem, der tilbringer mindre tid i naturen i løbet af en gennemsnitlig uge.

En anden ting, som er gennemgående ved forløbene, er, at de altid foregår i små grupper af tre til fire unge.

”Gennem det enkelte forløb ønsker jeg, at den unge får flere redskaber til at håndtere sin egen situation. Forløbet foregår i grupper af tre til fire elever, fordi jeg ønsker, at de får opbygget små fællesskaber til at støtte hinanden i den proces,” siger Joan Viderø Blomberg.

Oplever en familielærer, at en elev har det svært i en periode, kan han eller hun gå til Søren Black Jensen og få godkendt forløbet til eleven, hvorefter familielæreren kan foreslå det til eleven selv.

Forældrene skal dog derefter give tilladelse til, at deres børn kommer med i forløbet, før de kan starte. Indtil videre har ingen dog sagt nej tak, og i forløbets første år har ti elever, ni piger og en dreng, været igennem forløbet, som har varet to til fem måneder, alt afhængig af, hvor stort elevens behov har været for at være med.

Giver en social pause
De elever, som har været med i naturforløbet, har døjet med alt fra tankemylder til hjemve, angst, sorg over en forælders sygdom, diagnoser eller diagnoseudredning.

”Spændvidden er virkelig stor, men fælles for dem alle er, at de oplever, at noget er svært. Og i evalueringen af det første års forløb er en rød tråd i elevernes svar, at de alle giver udtryk for, at vores ture giver dem en social pause, som de har brug for og føler sig mere rolige efter en tur,” siger Joan Viderø Blomberg.

Hun fremhæver selv en dag, hvor hun havde en elev med, som hun slet ikke kunne få øjenkontakt med på vej ud i skoven.

”I starten af turen var han helt fraværende og hørte ikke, hvad jeg sagde. Da vi kørte tilbage til skolen tre timer senere, så han mig i øjnene og smilede og sagde tak for en god dag. Det er sådan en dag, hvor jeg virkelig kan mærke, at det giver mening at gøre det her,” siger hun.

I undervisnings- og samtaleforløbet i naturen trækker Joan Viderø Blomberg på ViNaturs NBMC-metode (Nature-Body-Mind-Community), som er udviklet i et ph.d.-projekt på Institut for psykologi på Syddansk Universitet. Metoden er bygget op omkring fire søjler: natur, krop, psyke og fællesskab, som har en sundhedsfremmende synergieffekt. Metoden har fokus på at genetablere eller øge kontakt til naturen gennem oplevelser og aktiviteter i udvalgte naturmiljøer.

Ifølge Joan Viderø Blomberg drejer det sig også om at få de unge til at opdage naturen og opdage den på en ny måde. Hun bruger bl.a. metoden til at øge elevernes kropsbevidsthed, så de bedre kan mærke, hvor de står, og hvem de er.

”Det gør jeg f.eks. ved, at vi går på store sten i vandet i stedet for på sandet på stranden. Det handler også om at vende det sanseunderskud, mange har. At hjælpe eleverne til at lære at mærke, lukke øjnene, lytte, og lugte til naturen,” siger hun.

Udover at Joan Viderø Blomberg underviser eleverne i naturens sundhedsfremmende potentialer, bruger hun også yoga og meditation, som hun også er uddannet inden for, ligesom hun taler med eleverne om betydningen af tanker og følelser og laver skriveøvelser for at understøtte det.

Større trivsel – og måske mindre frafald
Alberte Klostergaard var en af de første, der var igennem forløbet, som for hendes vedkommende varede omkring fire måneder. For hende har det gjort en kæmpe forskel.

”Inden jeg kom med i skoven, var jeg ret tit nede og ked af det. Jeg havde rigtig svært ved at gå på skolen og havde brug for at få nogle pauser fra hverdagen. Øvelserne og samtalerne derude gav mig ny energi til at gennemføre ugen. Det gav et håb om at få det godt igen,” siger hun.

Alberte Klostergaard har stadig problemer med angst, men har ifølge hende selv fået det bedste efterskoleår. Hun fremhæver også selv, at hun er blevet bedre til at gå ture, når hun har brug for at ”få luftet tankerne”, og at hun sammen med sin mor er fortsat med noget andet, hun lærte undervejs i forløbet: at skrive tre positive ting ned hver aften, som hun har oplevet i løbet af dagen. Det kan f.eks. være, at hun har fået snakket med nogle nye mennesker, haft en god dag eller har haft gavn af de vejrtrækningsøvelser eller meditationer, hun også har lært af Joan Viderø Blomberg.

Selv er hun ikke i tvivl om, at naturforløbet har medvirket til, at hun ikke blev en af dem, der kom til at tælle i skolens frafaldstatistik sidste skoleår.

”For et år siden havde jeg virkelig svært ved at se noget positivt hver dag, og nu kan jeg ikke finde andet end positivt. Der er bare så mange små ting, som har gjort, at det hele er blevet godt. Jeg finder mere ro i naturen nu, og jeg er stolt af, at jeg er kommet så langt og endte med at få et godt år på efterskolen,” siger Alberte Klostergaard.

De seneste par år har landsgennemsnittet for frafald på efterskoler ifølge tal fra Efterskolerne ligget på omkring 11 procent, med en lille stigning til 12 procent i skoleåret 2020/21. Omkring 74 procent af frafaldet skyldes, at eleverne selv vælger at stoppe.
Næsgaard Efterskole har i alle årene ligget under gennemsnittet og endte sidste skoleår væsentligt under gennemsnittet.

Om det nye naturforløb har spillet en rolle i det, er måske for tidligt at sige, mener afdelingsleder Søren Black Jensen. Han er dog ikke i tvivl om, at forløbet gør en forskel både for eleverne og deres kammerater.

”Jeg har talt med elever, som har oplevet en tydelig forskel på deres værelseskammerat, når hun har været hos Joan. Og eleverne giver selv udtryk for en stor tilfredshed og større velvære, når de har været med i forløbet,” siger han.

Og som Alberte Klostergaard siger:

”Der er rigtig mange af mine venner fra efterskolen, som nok godt kunne have brugt sådan et forløb også. Jeg tror også, det ville kunne hjælpe nogen på andre efterskoler med at få det bedre og undgå at droppe ud,” siger Alberte Klostergaard.

2. Oplev
Undersøg, hvad der findes i dit nærområde inden for stillevandringer, skovbad, årstidsfejringer, naturretreats og mindfulness i naturen. På den måde kan du prøve dig frem og finde ud af, hvordan du bedst kan lide at bruge naturen på en sundhedsfremmende måde og blive inspireret til at give det videre til eleverne.

3. Uddan dig
For Joan Viderø Blomberg var det en kæmpe ahaoplevelse at tage ViNaturs uddannelse i naturterapi, som hun tog sideløbende med sit lærerjob. Hun oplevede, at det var nemt at overføre alt det, hun lærte og oplevede, direkte til arbejdet med eleverne i skoven. ViNatur uddanner fagprofessionelle i koblingen mellem naturen, det bæredygtige arbejdsliv og mental sundhed og er også jævnligt ude på efterskoler for at undervise.

Læs mere