2 efterskoleledere: Vi skal lære eleverne at leve bæredygtigt

Af Claus Georg Kjær, redaktion@efterskolerne.dk

Bæredygtighed er ikke gratis, men det betaler sig

Himmerlands Ungdomsskole har investeret massivt i bæredygtighed og regenerativt jordbrug. Ifølge forstander Jesper Laubjerg har det både givet besparelser på indkøb, højere kvalitet i undervisningen og gladere personale.

Alt er bogført ned til den mindste detalje. Høstresultater for vertikalt landbrug, jordbrug, hønsehold og kaninavl. 30.690 æg, 336 kilo rødbeder, 180 kilo agurker, 100 bakker basilikum. Der er lagt en plan for sædskifte og markplan for de næste otte år, så jorden ikke dyrkes med de samme afgrøder og udpiner jorden. En kvart million kroner i indtægter for grøntsager er noteret sammen med aflønningen af en landmand. Kolonne efter kolonne i et Excel-ark er fyldt ud.

Ifølge forstander på Himmerlands Ungdomsskole, Jesper Laubjerg, har skolens indsats for bæredygtighed ført en stor mængde positive effekter med sig. Det er ikke kun det håndgribelige udbytte og besparelser på indkøb, der er vigtigt for forstanderen, men også alt det, som ikke kan gøres op med en lommeregner: Højere kvalitet i undervisningen, gladere personale og tilfredsstillelsen ved at give noget tilbage til planeten. Derfor har han også svært ved at forstå, at der ikke er flere skoler, der arbejder mere fundamentalt med bæredygtighed.

”I mine øjne er det ikke muligt at bedrive livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse uden at forholde sig til den tid, vi lever i, og til, at planeten har begrænsede ressourcer. Især ikke hvis man er en Grundtvigsk efterskole, som vi er. For Grundtvig var det en pointe, at vi alle har handlemuligheder, og at vi skal forholde os ordentligt overfor hinanden. Måske opfandt han i virkeligheden begrebet bæredygtighed. Og så synes jeg også bare selv, at ordentlighed f.eks. i forhold til kommende generationer er utrolig vigtigt,” siger Jesper Laubjerg.

Bæredygtighed koster noget
Jesper Laubjerg er bevidst om, at korstoget ikke er det mest effektive overtalelsesmiddel, og at det er resultaterne, der i sidste ende kan overbevise tvivlerne om, at bæredygtighed er værd at investere i. Og ifølge ham er der positive resultater, ligegyldigt hvordan det gøres op.

Himmerlands Ungdomsskole etablerede i 2022 et rekreativt område og driver et regenerativt jordbrug på halvanden hektar, hvor de producerer næsten alle de grøntsager og frugter, som skolen bruger på et år. Skolen har ansat en landmand på fuld tid, der også har undervisningstimer. Anlægsbudgettet har været omkring 150.000 kroner.

”Som udgangspunkt skal der være vilje og lyst til at arbejde med bæredygtighed. Som skoler skal vi også indse, at det koster noget. Det er den første tanke, der opstår, når der skal bygges en ny hal, men ikke når bæredygtighed kommer på bordet. Vores investering her på skolen er ikke i mål i kroner og øre endnu, og det var der heller ikke budgetteret med. Men vi vurderer, at investeringen er kommet tifold igen, hvis vi måler på, hvad det har betydet for rekruttering, personalets arbejdsglæde, elevernes dannelse og dialogen med det lokale samfund,” fortæller Jesper Laubjerg.

Han oplever, at de lokale beboere i Havbro, der tidligere nok rystede lidt på hovedet over skolens planer om at være selvforsynende, nu er begyndt at lægge deres gåtur forbi skolens regenerative jordbrug og skovhave og viser interesse for det, der foregår.

Styrketræningsdrenge lærer i køkkenet
Ud over den sociale kapital, som Jesper Laubjerg oplever, at skolen er ved at opbygge i lokalområdet, henviser han også til højere råvarekvalitet, at eleverne kan undervises fra jord til bord, og at køkkenpersonalet føler sig mere fagligt inspireret.

Ifølge køkkenchef på Himmerlands Ungdomsskole, Dennis Horn, bliver køkkenpersonalet både udfordret og fagligt inspireret af mødet med nye grøntsagstyper og særlige planlægningsbehov, når sommergrøntsager skal strække sig hen over vinteren.

”Vi bruger stort set kun grøntsager fra eget landbrug og køkkenhave. I de fleste restaurantkøkkener starter det med kødet, men her starter alt med grøntsagen. Det er den store forskel. Det er solen og haven, der bestemmer, hvad vi skal have at spise,” siger Dennis Horn.

Han oplever en elevflok, der tidligere var meget skeptiske, men nu udviser langt større nysgerrighed omkring mad, ernæring og det, der foregår i køkkenet.

”Eleverne er på en stor dannelsesrejse i køkkenet. De er med til at smage maden til og serverer selv maden i weekenden uden vores hjælp. Selv styrketræningsdrengene viser interesse, når jeg forklarer dem, at de kan få protein fra skyr, bælgfrugter og alt muligt andet end kød,” siger han.

Dennis Horn fortæller også, hvordan de nogle gange lejer en fiskekutter en hel dag.

”Hvis vi kan fange 60 kilo torsk, så går det også op med økonomien. I år har vi desuden samlet fem ton nedfaldne æbler, der ellers ville gå til spilde, på en æbleplantage. Det lavede vi om til 3.430 liter æblemost, hvilket er mere end vi kan drikke på et år. Derfor er vi nu begyndt at sælge af det, så vi kan nedbringe prisen på det, vi selv drikker,” siger Dennis Horn.

Drop den løftede pegefinger
På Himmerlands Ungdomsskole er det landmanden Ida Kibeck, der håndterer jordbruget og står for undervisningen af eleverne der. Hun har lagt værdikampen helt på hylden og har i stedet rettet sit fokus mod at lave grøntsager og frugt, der smager godt.

”Vi kommer længst med det her projekt ved at finde glæden i stedet for at være moraliserende. Både over for omverdenen og eleverne. Når vi arbejder ved siden af hinanden i jordbruget, bliver eleverne nysgerrige og spørger ind til tingene,” fortæller Ida Kibeck.

Selvom eleverne kan synes, det er hårdt at have en hakke i hånden eller pille 300 sommerfuglelarver af kålbladene, oplever Ida Kibeck, at de bliver positivt overraskede over at arbejde i jordbruget.

”De synes, det er så fedt at komme over til frokost og så få noget, som de selv har været med til at høste. Det er min oplevelse, at det fylder dem med en helt særlig stolthed. Arbejdet i haven giver dem et sprog for og en bevidsthed om bæredygtighed, som de måske ikke altid kan se værdien af lige nu, men som helt sikkert planter noget i dem,” siger Ida Kibeck.

I forbindelse med selve jordbruget er der bygget et shelter og et rekreativt område, der er tænkt som et sted, hvor eleverne kan koble af og få fyldt batterierne op.

”Det kan være helt terapeutisk for eleverne at være i haven. Jordbruget har også et samarbejde med det lokale jobcenter, som to unge i øjeblikket benytter sig af. De har selv valgt, at de vil være lige netop her,” siger Ida Kibeck.

Skriv bæredygtighed ind i værdigrundlaget
Jesper Laubjerg anerkender, at der er mange tilgange til bæredygtighed, og at det som skole kan være svært at gennemskue, hvor man skal starte og hvilke indsatser, der giver mest mening.

”Som Grundtvig sagde: Ordet skaber, hvad det nævner. Der ligger en implicit handling i ordet, hvis man tager det alvorligt. Efter en grundlæggende diskussion om dannelse kom FN’s verdensmål ind i vores værdigrundlag som noget, der skal inddrages alle de steder, hvor det giver mening. Det satte folk fri til at handle inden for de rammer. I processen stillede vi os selv det helt simple spørgsmål:

Hvad skal der til for at få de unge til at komme mere i naturen?” fortæller Jesper Laubjerg.

Han er bevidst om, at han som forstander driver bæredygtighedsprocessen, og at det er en dagsorden, som kan være svær at sige nej til for en personalegruppe.

”Jeg tror, at der i starten af vores arbejde med bæredygtighed var en form for tavs tilslutning, men for mig er det supervigtigt, at det ikke er tomme ord og et papirarbejde, der bare bliver lagt på hylden.

Derfor er det så vigtigt at få talt det hele igennem, så alle i personalegruppen er med ombord,” siger Jesper Laubjerg.

En anden vigtig del af arbejdet med bæredygtighed på Himmerlands Ungdomsskole har ifølge ham været at finde simple opgaver, som eleverne kunne udføre med en rimelig succesrate til en start for derefter at bygge på og øge kompleksiteten.

”Med bæredygtighed som udgangspunkt støvsugede vi vores praksis for opgaver, hvor eleverne brugte hænderne. Der er jordbruget også svaret. Vi skal også være fysiske i vores læring. Eleverne skal have et forhold til værdien i at arbejde med hænderne, og som efterskoler skal vi kunne tænke lidt bredere end kun smed og tømrer. De traditionelle fag er ikke bare tilgængelige for alle. Dermed bliver det også et væsentligt indspark i debatten om praksisfaglighed,” siger Jesper Laubjerg.

Jesper Laubjerg konstaterer afslutningsvis, at alle må bidrage i det tempo, som de har ressourcer til.

”Det må aldrig blive en dyst om, hvem der er bedst eller gør mest. Alle må gøre, hvad de kan, og vi viser gerne frem, hvordan vi arbejder med bæredygtighed og prøver at inspirere andre. Vores døre er altid åbne for skoler, der vil se, hvordan vi gør tingene,” siger Jesper Laubjerg.


Selv små skridt i den rigtige retning er vigtige bidrag

Forstander på Mellerup Efterskole, Anne Dahl Iversen, mener, at alle efterskoler bør undersøge mulighederne for en mere bæredygtig efterskoledrift. Men det skal ske i skolens eget tempo og må gerne være i små skridt.

På Mellerup Efterskole i Østjylland, hvor musikken er en samlende faktor, bliver der taget mange små skridt for at gøre skolen mere bæredygtig. Det hele skal ifølge forstander Anne Dahl Iversen foregå i et tempo, hvor personalet og eleverne kan følge med.

”Bæredygtighed har været på dagsordenen på vores skole i et par år nu, og vi finder hele tiden nye områder, hvor vi kan skrue på noget. Det er ikke altid øverst på dagsordenen, men er med i mange overvejelser i den daglige drift,” siger Anne Dahl Iversen.

Mellerup Efterskole er kombineret med en friskole og et naturbørnehus og ligger med fjord og skov lige uden for døren. Der er gode muligheder for at styrke børnenes kendskab til naturen, og det er ifølge Anne Dahl Iversen en stor styrke, at de inspirerer hinanden på tværs af alle tre institutioner.

I naturbørnehuset går børnene på opdagelse udenfor hele dagen og lærer om dyre- og planteliv ved at udforske, røre og smage på naturen. Der er både høns og kaniner og en lille plantage med frugttræer. På friskolen er der bygget et overdækket læringsrum til udeskole.

”På efterskolen går mange elever i genbrugsbutikker, når de skal købe tøj, så vi har valgt at tilbyde undervisning i redesign, hvor gammelt kan blive til nyt. Vores elever er også åbne for køkkenets mad med grøntsager, bønner og linser, som der er blevet meget mere af de seneste år. Vi skubber hele tiden hinanden i nye retninger og skaber en sammenhængende dannelsesrejse med vores børn og værdier som omdrejningspunkt,” siger Anne Dahl Iversen.

Hun håber, at landets efterskoler på samme måde kan blive ved med at inspirere hinanden og understreger, at det er rigtig fint, at nogle skoler løber stærkere end andre, da det kan motivere og inspirere. Samtidig synes hun, efterskolerne skal løfte ansvaret, uden at det bliver et indbyrdes kapløb, hvis energien i bæredygtighedsdagsordenen skal bevares.

Eleverne skal føle sig handlekraftige
For at få eleverne ombord i forhold til bæredygtighed mener Anne Dahl Iversen, at det er afgørende, at de kan se sig selv i det, og at det starter med konkrete og nære ting.

”Vores elever kan fatte interesse for mange ting, og hvis de mærker en entusiasme hos lærerne, vil de ofte også gerne følge med. Nogle af vores elever oplever, at de skal redde hele verden, og det bliver al for stor en opgave for dem at løfte. Så vi skal vise vejen til konkrete tiltag og projekter i efterskolelivet, hvor eleverne kan være aktive medspillere og føle sig handlekraftige i forhold til de mange problemer, som også FN’s Verdensmål er udtryk for. Vi må ikke gøre tingene så store, at eleverne ikke kan rumme det,” siger Anne Dahl Iversen.

På Mellerup Efterskole er der etableret grønt elevudvalg, hvor eleverne gør den bæredygtige opgave overkommelig og jordnær og stiller sig selv basale spørgsmål som: ’Hvad kan jeg selv gøre’ og ’hvad skal vi gøre sammen?’ Derfor giver det ifølge forstanderen mening, at bæredygtighed også handler om helt enkle ting som at huske at slukke lyset efter sig, sortere affald på elevgangene, undersøge skolens madspild og rengøringsprodukter.

”På vores 10. årgang er ’Klima og Bæredygtighed’ et tema i undervisningen, hvor eleverne både kan blive klogere på det faktuelle og stille skarpt på, hvad samfund, forening eller borger kan gøre for at begrænse f.eks. forurening af havene og CO2-aftryk. Det er vigtigt, at vi klæder de unge på til de udfordringer, vi ser omkring os, på en måde, der ikke efterlader de unge uden håb,” fortæller hun.

Bæredygtighed kan være mange ting
Anne Dahl Iversen synes, at begrebet bæredygtighed bliver anvendt om mange ting.

”Jeg hører ikke nogen sige, at de ikke vil bæredygtighed. Men hvis vi sætter det ord foran alting, kan det komme til at hænge nogen ud af halsen. Som efterskoler er der mange dagsordner og mange indsatser at prioritere, og vi har forskellige interesser, fag og traditioner som omdrejningspunkter for vores dannelsesrejse med de unge,” siger hun.

Den bæredygtige dagsorden er integreret i Mellerup Efterskoles hverdag, men kan også være en del af større tiltag, der kræver bestyrelsesbeslutninger og økonomi. På den måde er bæredygtige tiltag både på bordet, når de sorterer skrald på skolen, og når de taler om at etablere jordvarme.

”For nylig tog vi livtag med det meget brede emne på en fælles pædagogisk dag, hvor alt personale var samlet. Det kan jeg godt anbefale. Så taler vi om køkkenhaver, frugtplantager og flere vegetariske retter og mere involvering af eleverne heri. Det bliver langt mere konkret, og jeg er slet ikke i tvivl om, at vi skal tænke bæredygtighed ind så mange steder i organisationen, som vi overhovedet kan. Selv de små skridt i den rigtige retning er vigtige bidrag, ikke mindst fordi vi derigennem viser en vej, så vores elever både ser og mærker håb og handlekraft fra de voksne,” fortæller Anne Dahl Iversen.

Som leder er Anne Dahl Iversen også optaget af at finde den rigtige balance, så skolen ikke gaber over for meget, og personalet drukner i nye indsatser.

”Det kan vi så kalde bæredygtig ledelse”, afslutter Anne Dahl Iversen med et smil i stemmen.

Læs hele temaet om bæredygtighed i nr. 29 af Magasinet Efterskolerne, s. 46-57