Debat: Vi vil have 9 timers søvn

Af Bjørg Kjerrumgaard Andersen, Caja Klingenberg Jacobsen, Jakob Daggaard Johansen, Otto Knoblauch-Larsen, elever på Sorø Gymnastikefterskole årgang 2022/23

Tribunerne er fyldt med udmattede og trætte elever. Vores sidemakker og mindst syv andre er allerede faldet i søvn. Så er et foredrag på tre timer langt. Chris MacDonalds engagerende stemme med en fed amerikansk accent fylder den kæmpe hal. “Kan I sige TRIVSEL?” spørger han gentagende gange. Man kan høre nogle hviskende stemmer i elevflokken svare: “trivsel...”.

Vores efterskole har betalt en kendt søvnekspert, Chris MacDonald, for at komme og lære os, hvordan nok søvn hænger sammen med trivsel og et godt efterskoleophold. Han fortæller, at hvis vi holder os fra koffein og ikke kigger på vores telefon en time inden, vi skal sove, kan vi ikke gøre mere. Det må betyde, at hvis vi undgår koffeinen og telefonerne, vil vi være udhvilede og opnå bedre trivsel og et bedre efterskoleophold? Nej. Det er ikke nok til at gøre os udhvilede. Vi går på en efterskole, hvor der er stor fokus på trivsel, men det er gået op for os, at rammerne ikke understøtter den trivsel, der har med søvn at gøre.

Chris MacDonald fortalte i halvanden time om, hvor vigtigt det er for os unge at få vores ni timers søvn og gå igennem de seks søvncyklusser. Med lidt hurtig hovedregning kan vi hurtigt konkludere, at vi maksimalt kan få otte timers sammenhængende søvn på efterskolen, hvilket svarer til fem hele søvncyklusser af 1,5 time. Hele situationen virker meget tragikomisk. Skolen får en søvnekspert til at komme og fortælle os alt det, vi elever gør forkert, for så at ende med at finde ud af, at det er efterskolen der er gal på den.

Kun en femtedel føler sig udhvilede
Et par uger senere i vores projektbaserede undervisning blev vi stillet det engagerede spørgsmål: ’Hvordan får vi mere ud af vores resurser?’ Ud fra det skulle vi lave et projekt. Her var chancen for at forbedre den største resurse, der bliver brugt her på skolen: eleverne. Vi spurgte os selv, hvordan vi kunne gøre eleverne mere friske og indrette en skoledag, der passer bedre til os?

I vores gruppe valgte vi at lave et spørgeskema, hvor eleverne kunne svare på, om de følte sig udhvilet, ikke udhvilet eller derimellem. Resultaterne var triste. Kun 19% følte sig udhvilede, 30% følte sig derimellem og hele 50 % følte sig ikke udhvilede den pågældende dag. Målingerne blev foretaget på en helt almindelig dag med normalt skema, og hvis man generaliserer ud fra vores tal, betyder det, at det kun er en femtedel af hele efterskolen, der ved middagstid føler sig udhvilede og oplagte til en dag med et skema, der tidligst slutter klokken 17.

Vi er trætte mere eller mindre hele tiden. Når man er til linjefag, valgfag eller andre aktiviteter, som man er taget på efterskole for at lave, har man ofte ikke overskud eller kræfter til at give sig 100%, eller 80% for den sags skyld. Ved ikke at være udhvilet ender man med at gå glip af meget undervisning i længden.

Rammerne på skolen gør, at man ikke har mulighed for at trække sig og få tilstrækkeligt hvile. Man bliver på skolen, indtil ens krop giver op, så tager man hjem, lader batterierne op igen og begynder forfra. Man begynder at planlægge, hvilken dag på ugen man kan placere sin så kaldte ’Lars-Lars-dag’ mest strategisk for at få en pause uden at gå glip af undervisning og linjefag. Sådan burde det ikke være på en efterskole.

Efterskolen bør i højere grad indrettes til unge
Søvn og trivsel hænger sammen. Man kan ikke snakke om det ene uden at snakke om det andet. Det er en stor del af unges udvikling. For lidt søvn kan påvirke os både psykisk, biologisk, socialt og mentalt. Unge skal bruge mindst ni timers søvn for at udvikle frontallappen. Frontallapperne styrer vores tankevirksomhed, intellektuelle funktioner og følelser. Det ville være ærgerligt, hvis det blev underudviklet på grund af manglende søvn.

I en undersøgelse fra 2003 viste en af verdens førende søvnforskere, Dr. Avi Sadeh, at hvis unge mennesker i alderen 14-17 mister bare én times søvn hver nat, kan det koste os omkring to års kognitiv udvikling. Det svarer til to klassetrin.

Vi har snakket med lærerne på vores efterskole, og vi får tit spørgsmålet “Hvorfor sover I ikke bare kl. 22:30, som der står i jeres skema?”

For det første: Her på skolen skulle lærerne meget gerne komme ind på vores værelse kl. 22:30 og sige godnat og sørge for, at vi er på vores værelser og ligger i vores senge. Desværre oplever vi ofte, at mange af lærerne først kommer ind mellem kl. 22:45-23:00, fordi de skal nå rundt på mere end 70 værelser. Det gør det jo problematisk ’bare at sove kl. 22:30’, når der kommer en lærer ind og forstyrrer for at sige godnat.

For det andet: Teenageres hjerner er ikke bygget til at sove kl. 22. Vores hjerner udskiller først melatonin – det stof, der gør os trætte – omkring midnat, mens hjernen på en voksen udskiller det omkring kl. 22. Så bare fordi de voksne er trætte der, betyder det altså ikke, at teenageres hjerner er. Det kan efterskolerne godt gøre bedre.

”At bede teenagere om at falde i søvn klokken 22 er det samme som at bede voksne om at sove klokken 20,” sagde Chris MacDonald.

Efterskoler er lavet til unge mennesker, IKKE voksne! Efterskolerne burde derfor være bygget op omkring os unge, vores hjerner og vores kroppe. Den måde, dagen er sat sammen på nu, virkede måske engang, men der er kommet ny forskning og viden til. Den viden skal indtænkes i rammerne for vores efterskoleophold. Det er så vigtigt, at efterskoleelvernes rammer er ordentlige, fordi vi bor på skolen og ikke bare kan tage hjem kl. 16 og sove 12 timer til dagen efter.

Selvfølgelig skal vi også kigge indad. Vi kan som elever også gøre det bedre for os selv, hvis vi lægger mobilen fra os tidligere på dagen og hjælper hinanden med at komme ned i gear. Men strukturen og rammerne skal ændres oppefra, og det burde ikke være op til den enkelte elev at kæmpe for sine ni timers søvn.

Bland dig i debatten
Vi ønsker at skabe et stærkere debatunivers om efterskoler i Efterskolernes medier. Alle er velkomne til at blande sig i debatten ved at sende et indlæg til redaktion@efterskolerne.dk, som kan bringes i enten nyhedsbrevet Efterskolelandskabet eller i Magasinet Efterskolerne. Debatindlægget må maks. være 5.000 tegn inkl. alt i magasinet og 6.000 tegn inkl. alt i nyhedsbrevet Efterskolelandskabet. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Teksten forelægges debattøren til godkendelse, før indlægget offentliggøres. Synspunkter fremført i debatindlæg er debattørens egne og deles ikke nødvendigvis af udgiver.