Af Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk
På Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole synger de, når de kan, med eleverne. Til skolens tre ugentlige samlinger er der altid to eller tre fællessange. Derudover synger de altid, når der er forældre i huset til f.eks. forældredage eller gymnastikopvisninger.
”Det er ikke altid skønsang, men vi gør det, fordi vi synes, det giver fællesskab, energi og glæde at synge sammen. Vi gør meget ud af at fortælle, at det at synge sammen er en del af at være fælles om noget. Vi synger fra Efterskolesangbogen og fra Højskolesangbogen, men også popsange som eleverne ønsker,” fortæller forstander Nikolaj Primdal.
På Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole synger de, når de kan, med eleverne. Til skolens tre ugentlige samlinger er der altid to eller tre fællessange. Derudover synger de altid, når der er forældre i huset til f.eks. forældredage eller gymnastikopvisninger.
”Det er ikke altid skønsang, men vi gør det, fordi vi synes, det giver fællesskab, energi og glæde at synge sammen. Vi gør meget ud af at fortælle, at det at synge sammen er en del af at være fælles om noget. Vi synger fra Efterskolesangbogen og fra Højskolesangbogen, men også popsange som eleverne ønsker,” fortæller forstander Nikolaj Primdal.
Ifølge ham lykkes skolen godt med at skabe et trygt rum til samlingerne i samlingssalen, som gør, at eleverne tør synge med. Han fremhæver, at han ikke selv synger særlig godt – men at han synger som en medvirkende faktor.
”Det gør måske, at eleverne tør at være med i det. De får troen på, at det er okay. Når vi kommer 14 dage ind i skoleåret, synger de fleste med. Jeg er sikker på, at nogen ikke synger med, men det er okay, hvis man er utryg i det. De sidste kommer med hen ad vejen,” siger han.
De synger også til lærermøder og bestyrelsesmøder og prøver i det hele taget at tænke fællessang ind som en del af skolens hverdag.
”Vi er en gammel efterskole, og det er helt klart en tradition, at vi synger, men det er ikke derfor, vi gør det. Vi har lyst til at synge, fordi det giver noget godt til os alle sammen,” fortæller han.
En af skolens idrætslærere kan spille klaver og har timer til at planlægge, hvad de skal synge. Eleverne ønsker nogle gange en sang, og hvis hun ikke lige kan den, så øver hun sig på den.
”Eleverne vil gerne byde ind med deres yndlingssange, f.eks. ’Øde ø’ med Rasmus Seebach. Ikke det hele egner sig helt vildt godt til fællessang, men vi prøver alligevel,” siger han.
”Det gør måske, at eleverne tør at være med i det. De får troen på, at det er okay. Når vi kommer 14 dage ind i skoleåret, synger de fleste med. Jeg er sikker på, at nogen ikke synger med, men det er okay, hvis man er utryg i det. De sidste kommer med hen ad vejen,” siger han.
De synger også til lærermøder og bestyrelsesmøder og prøver i det hele taget at tænke fællessang ind som en del af skolens hverdag.
”Vi er en gammel efterskole, og det er helt klart en tradition, at vi synger, men det er ikke derfor, vi gør det. Vi har lyst til at synge, fordi det giver noget godt til os alle sammen,” fortæller han.
En af skolens idrætslærere kan spille klaver og har timer til at planlægge, hvad de skal synge. Eleverne ønsker nogle gange en sang, og hvis hun ikke lige kan den, så øver hun sig på den.
”Eleverne vil gerne byde ind med deres yndlingssange, f.eks. ’Øde ø’ med Rasmus Seebach. Ikke det hele egner sig helt vildt godt til fællessang, men vi prøver alligevel,” siger han.
På Klejtrup Musikefterskole synger de til alle ugens morgensamlinger fra Højskolesangbogen, mens lærere og elever spiller på skift til, og når de når til fredagens sangtime, bliver der skruet et ekstra nøk op for fællessangen. Morgensang giver ifølge forstander Thomas Hagge genkendelighed, tryghed og gode rutiner på skolen.
”Vi synger altid, når vi mødes, og vi er så privilegerede, at vi har i hvert fald 13 ansatte på skolen, der kan spille til fællessang. Og så manifesterer sangen en fed start. Når vi synger en sang, trækker vi jo vejret på nogenlunde samme tidspunkt i forhold til verselinjerne, så vi kommer ligesom i sync. For mig er det nærmest helt bogstaveligt at tune ind på hinanden, når vi synger fællessang,” siger han.
”Vi synger altid, når vi mødes, og vi er så privilegerede, at vi har i hvert fald 13 ansatte på skolen, der kan spille til fællessang. Og så manifesterer sangen en fed start. Når vi synger en sang, trækker vi jo vejret på nogenlunde samme tidspunkt i forhold til verselinjerne, så vi kommer ligesom i sync. For mig er det nærmest helt bogstaveligt at tune ind på hinanden, når vi synger fællessang,” siger han.
"Det at synge i kor har en kraft eller energi, som giver noget ind i fællesskabet. Eleverne står tæt og holder om hinanden, uden at vi beder dem om det, og alle stemmer bliver til én klang"
– Thomas Hagge, forstander på Klejtrup Musikefterskole
Hver aften er der desuden frivillig aftensamling, hvor der ofte er blandet sang ind. Eleverne planlægger det, og det foregår i et hyggeområde i spisesalen med en kæmpestor rød sofa som samlingspunkt.
”Der er en anden vibe end i koncertsalen, hvor vi ellers har samlinger og sidder på rækker, og der er et flygel. Til aftensamling breder eleverne repertoiret ud og spiller de sange, der fylder for dem,” fortæller forstander Thomas Hagge.
De synger også altid på personalemøder og bestyrelsesmøder.
”Det står simpelthen i dagsordenen. Det er en tradition, og der kan være noget kulturbærende i det. I en travl hverdag på en efterskole, hvor lærerne kommer fra alle mulige forskellige ting, har det desuden den effekt, at vi bliver lidt afstemt med hinanden. Det samme gør sig gældende på bestyrelsesmøderne,” siger han.
Kor er et obligatorisk musikfag for alle elever på Klejtrup Musikefterskole.
”Særligt i forbindelse med kor oplever jeg tydeligt fællesskabet. Der er alle med. Jeg oplever, at det at synge i kor har en kraft eller energi, som giver noget ind i fællesskabet. Eleverne står tæt og holder om hinanden, uden at vi beder dem om det, og alle stemmer bliver til én klang, også selvom de synger flere stemmer. Det er som om, at dem, der lytter til koret, mærker fællesskabets energi. De bliver rørte af det.”
Det oplevede forstanderen bl.a., da skolens kor i foråret var inviteret med på scenen for at synge til en Minds of 99 koncert i Parken med 47.000 publikummer.
”I bund og grund var det bare 121 elever, der sang, men jeg så folk stå og græde rundt omkring mig,” fortæller han.
”Der er en anden vibe end i koncertsalen, hvor vi ellers har samlinger og sidder på rækker, og der er et flygel. Til aftensamling breder eleverne repertoiret ud og spiller de sange, der fylder for dem,” fortæller forstander Thomas Hagge.
De synger også altid på personalemøder og bestyrelsesmøder.
”Det står simpelthen i dagsordenen. Det er en tradition, og der kan være noget kulturbærende i det. I en travl hverdag på en efterskole, hvor lærerne kommer fra alle mulige forskellige ting, har det desuden den effekt, at vi bliver lidt afstemt med hinanden. Det samme gør sig gældende på bestyrelsesmøderne,” siger han.
Kor er et obligatorisk musikfag for alle elever på Klejtrup Musikefterskole.
”Særligt i forbindelse med kor oplever jeg tydeligt fællesskabet. Der er alle med. Jeg oplever, at det at synge i kor har en kraft eller energi, som giver noget ind i fællesskabet. Eleverne står tæt og holder om hinanden, uden at vi beder dem om det, og alle stemmer bliver til én klang, også selvom de synger flere stemmer. Det er som om, at dem, der lytter til koret, mærker fællesskabets energi. De bliver rørte af det.”
Det oplevede forstanderen bl.a., da skolens kor i foråret var inviteret med på scenen for at synge til en Minds of 99 koncert i Parken med 47.000 publikummer.
”I bund og grund var det bare 121 elever, der sang, men jeg så folk stå og græde rundt omkring mig,” fortæller han.
Læs mere
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev(e). Når du trykker tilmeld, giver du automatisk dit samtykke til brugen af dine data i forhold til vores privatlivspolitik.