3 tidligere elever: Det sværeste og bedste ved efterskoleåret

Af Louise Wethke Buch og Katrine Friisberg

Inden jeg startede ...
... var jeg virkelig spændt og nervøs. Jeg er fra København og skulle gå på efterskole på Fyn – en helt anden ø og sammen med mennesker, som jeg aldrig havde mødt før. For mig var det også en mulighed for at starte på en frisk. Inden efterskolen havde jeg en del udfordringer og mange ting, jeg kæmpede med. Jeg havde det rigtig svært i skolen, og så kom corona oveni. Jeg havde brug for at komme fysisk væk fra problemerne og starte helt forfra.

Den første tid ...
... tænkte jeg: ’Jeg vil ikke væk herfra!’ Alle var glade og allerede fra første aften havde jeg en følelse af, efterskolen var ’once in a lifetime’. Det var også ekstremt hårdt og udfordrende at være sammen med fremmede mennesker hele tiden, men det var jo noget, jeg virkelig gerne ville lære. Jeg kan huske et kontaktgruppemøde på dag fire, hvor vi hver især skulle fortælle om en person, der havde stor betydning for os. Jeg var den allersidste, der skulle sige noget, og jeg havde lovet mig selv ikke at græde, men det lykkedes sgu ikke. Pludselig havde jeg en base med mennesker, jeg stolede på, og hvor der var gensidig respekt, fordi vi havde delt noget med hinanden.

Det bedste ...
... var rejsen. Jeg startede på efterskolen som ét menneske og stoppede som et helt andet menneske, og nøgleordet var fællesskab. Jeg havde ikke prøvet at være en del af et fællesskab før efterskolen. Vi boede sammen, sov sammen, spiste sammen og lærte ekstremt meget af hinanden. Til sidst var vi én kæmpestor familie, som jeg ville gøre hvad som helst for. På efterskolen lever man for at lære, og jeg fik nogle meget tætte venskaber, en masse nye oplevelser og erfaringer og fandt ud af, hvad jeg ville i livet.

Det sværeste ...
... var at møde nye mennesker, men det var også ekstremt lærerigt for mig at komme ud af min comfortzone. Jeg kan huske den første tid, hvor jeg spurgte, om jeg måtte få lov til at kigge på, når andre spillede brætspil. Jeg havde en grundlæggende mistillid til alle omkring mig, men jeg kunne også mærke, at der på efterskolen var nogle mennesker, som bare ville efterskolelivet, og som ville hinanden det bedste.

Jeg overvandt mig selv ... 
... da jeg meldte mig til ’rød sofa’, hvor vi var en gruppe, der fortalte hinanden, hvad vi hver især kæmpede med. Det var ekstremt grænseoverskridende for mig. Men det gjorde også, at jeg hele tiden tog et lille skridt mod den person, jeg er i dag. 

Efterskolen har lært mig ... 
... at alle kæmper med et eller andet. Før troede jeg, at jeg var den eneste, men jeg fandt ud af, at der altid er en grund til, at folk er, som de er, og at de agerer, som de gør. På efterskolen møder man folk, der kommer fra så mange forskellige steder med så forskellige baggrunde, og man kommer virkelig ind på livet af hinanden. Det gør, at man åbner øjnene op for, at det ikke gør noget, at vi alle er forskellige. Det er bare en styrke. 

Det vigtigste, jeg tager med mig ...
... er min måde at udtrykke kærlighed og taknemmelighed på. På efterskolen begyndte jeg at sende godnathilsner til de andre på Snapchat for at sprede så meget positiv energi som muligt. De havde gjort så meget for mig, så de skulle bare have kærlighed, glæde og god energi tilbage. Jeg er generelt blevet et mere positivt menneske, og jeg er glad for, hvor jeg er i livet.

Jeg vil altid huske ... 
... de mange aftener, hvor vi sad i Æblelunden, en lille skov med et bålsted, hvor vi varmede snobrød over bålet, sang fællessange og hyggesnakkede. Efterskolen var i det hele taget en ekstremt vigtig og skelsættende periode, som jeg tænker tilbage på hver dag.

Sofus’ bedste råd til efterskoleforældre: 
”Dit barn bliver mere selvstændig, mere reflekteret og mere moden i løbet af det næste år. Du skal vænne dig til, at du får et andet barn hjem igen, vise tillid og stille dig lidt på afstand.”

Inden jeg startede ...
... var jeg meget spændt og nervøs. Jeg skulle starte i 9. klasse, og jeg kendte ikke andre, som havde gået på efterskole i 9. Jeg frygtede lidt, at vi ville blive opdelt i 9. og 10. klasse, og at dem i 10. ville kunne mærke, at jeg var et år ’bagud’. Jeg var faktisk også bekymret for, om jeg ville kunne følge med fagligt på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Jeg havde hørt, at efterskolen var et ’slacker-år’. Sådan var det heldigvis overhovedet ikke, og nu er jeg glad for, at jeg valgte at gå i 9. klasse på efterskole. Man har jo timer og projektopgaver fuldstændig som i folkeskolens 9. klasse. Nu, hvor jeg er kommet på gymnasiet, kan jeg mærke, at jeg overhovedet ikke har misset noget i forhold til de andre i min klasse.

Den første tid ... 
... var overvældende, men jeg faldt også hurtigt til på efterskolen. Der var planlagt en masse aktiviteter for at ryste os sammen, og vi lærte hinanden at kende på så mange forskellige områder. Vi var sammen, når vi var glade, og når vi var kede af det, så vi blev hurtigt meget tætte og trygge ved hinanden.

Det bedste ...
... var sammenholdet og fællesskabet. Man kunne især mærke, at vi var ét hold, når vi lavede gymnastikopvisninger, hvor vi var fælles om at få opvisningen til at lykkes. I dag kan jeg godt savne, at der på efterskolen altid var nogle at gå hen til, og at der altid var sat aktiviteter i gang.

Det sværeste ...
... var at lære at starte nye fællesskaber op. Vi blev hele tiden sat sammen i nye grupper, og så skulle vi lære at få det til at fungere. Det var også svært, når jeg kom til at savne dem derhjemme. Jeg havde ikke som sådan hjemve, men der var perioder, hvor jeg savnede min familie og mine venner, især når de lavede noget sammen, som jeg ikke kunne være med til.

Jeg overvandt mig selv ...
... da jeg fortalte mine nye roommates meget mere om mig selv, end jeg havde fortalt dem, jeg havde gået i folkeskole med i flere år. Jeg vidste, at jeg skulle være sammen med dem så længe, så vi støttede hinanden og fandt hurtigt tryghed ved hinanden. 

Efterskolen har lært mig ...
... at være meget mere åben, fordi jeg hele tiden var tvunget til at snakke med nye mennesker. Nu hvor jeg går på en ungdomsuddannelse, kan jeg mærke, at jeg har nemt ved at danne nye relationer. Det, tror jeg også, kommer til at gavne mig i fremtiden. Flere af mine venner på gymnasiet, som ikke har gået på efterskole, har også sagt, at de kan mærke, jeg er meget mere åben end dem. Efterskolen modner virkelig en, så man bliver meget mere selvstændig og tør stå på egne ben. Mine forældre var der jo ikke til at løse tingene for mig, så jeg lærte at løse dem selv. 

Det vigtigste, jeg tager med mig ...
... er alle de mange forskellige mennesker, jeg har mødt på efterskolen, og som jeg stadig skriver sammen med og ses med. På efterskolen var der altid nogen, jeg kunne komme til, uanset om jeg var ked af det eller glad. Nu har jeg så mange venner fra hele landet. 

Jeg vil altid huske ...
... den sidste dag, hvor vi bare var sammen og bare havde lyst til at være i det, for vi vidste, at lige om lidt var det slut. Om aftenen lå vi på luftmadrasser og skrev mindebøger i hallen, og vi sov alle sammen i hallen den nat. Den dag betyder meget for mig. Vi vidste, at det var et år, vi altid ville se tilbage på, og som vi aldrig ville få igen. Det år, man går på efterskole, er virkelig det bedste år i ens liv.

Livas bedste råd til efterskoleforældre: 
”Hvis dit barn har det svært i starten, er det vigtigt, at du bakker ham eller hende op i at blive på efterskolen, også selvom det er hårdt. Et par af mine veninder ville stoppe på efterskolen i starten af året, men de endte med at blive og have et vildt godt år.”

Inden jeg startede ...
... vidste jeg slet ikke noget om efterskoler. Min reservemor i Danmark sagde til mig, at jeg måske skulle på efterskole for at blive bedre til dansk og lære om dansk kultur. Jeg besøgte mange efterskoler og prøvede også at være en uge på Frijsenborg Efterskole for at se, hvordan det ville være at være en del af hverdagen. Det var godt at være sammen med mange mennesker og at have det sjovt samtidig med, at jeg kunne lære dansk. Jeg besluttede mig for at starte på efterskolen. Jeg var lidt nervøs, inden jeg skulle starte, for dengang kunne jeg slet ikke tale dansk. Jeg tænkte, at det ville være svært for mig at kommunikere med de andre. Jeg følte mig alene. Men forstanderen sagde til mig, at han ville hjælpe mig, og at der var mange andre indvandrere på skolen, så jeg ikke skulle være bekymret for sproget. Jeg blev lidt beroliget, og jeg tænkte, at det nok skulle blive godt.

Den første tid ...
... kunne jeg allerede mærke megameget energi. Vi havde nogle rigtig gode dage, og de andre elever var gode til at hjælpe mig og guide mig, så det ikke var svært for mig at være med i det sociale. Det var en god start.

Det bedste ...
... var linjefagene, fordi jeg var social med de andre, og vi lavede noget hyggeligt sammen, når vi f.eks. havde ’Kok Amok’ eller idræt. Det var rart at være sammen med de andre på en anden måde end i skolen, hvor det godt kunne være lidt kedeligt.

Det sværeste ...
... var, at de andre kunne tale perfekt dansk, og det kunne jeg ikke. Det krævede meget energi, men jeg kunne mærke, at jeg hurtigt blev bedre til sproget, fordi jeg var meget sammen med de andre på efterskolen.

Jeg overvandt mig selv 
... da jeg fortalte min historie om, hvordan jeg var flygtet fra Afghanistan, foran alle på efterskolen. Før jeg kom på efterskole, turde jeg ikke tale i større forsamlinger, så det var første gang, jeg stod foran mange mennesker og fortalte min historie. Der var cirka 90 elever, så det var ikke nemt for mig. Det var megahårdt, fordi jeg skulle fortælle om alle de ting, der var sket, foran så mange mennesker. Men det var også godt. De andre elever fik en bedre forståelse for, hvordan det er at være flygtning og komme til et andet land, og de tog godt imod det. Jeg kunne nogle gange blive trist, men efter jeg fortalte min historie, var de andre gode til at hjælpe mig, når jeg var trist. 

Efterskolen har lært mig ...
... mange ting. For det første har jeg lært meget om den danske kultur. Vi havde også et fag, der hed Verdensborgerskab, hvor vi hørte meget om krig. Det har været med til at hjælpe mig til at forstå, hvordan systemer fungerer. Desuden prøvede jeg nogle ting, som gjorde mig mere selvstændig. Før holdt jeg mig ofte tilbage, men i timerne skulle vi tale i en mikrofon, fordi der var elever med nedsat hørelse. Det udviklede mig, og jeg begyndte at turde tale i timerne.

Det vigtigste, jeg tager med mig ... 
... er det sociale, alle de gode venner og alle de gode stunder, vi har haft sammen. Jeg har stadig kontakt med nogle af vennerne fra efterskolen. 

Jeg vil altid huske ...
... vores lejrture, hvor vi slog telte op, lavede bål, spillede spil og lavede forskellige aktiviteter sammen. Det var rigtig sjovt. Også turen til Norge. Det var sjovt at stå på ski, og der var en flot natur, som er meget anderledes end i Danmark.

Showaibs bedste råd til efterskoleforældre: 
"Dit barn bliver klogere på livet og mere selvstændig, fordi man prøver så mange ting og møder så mange forskellige mennesker på efterskolen. Sæt pris på det, og nyd at dit barn udvikler sig.”