Efterskolerne og FRISKOLERNE har modtaget en bevilling på 3.4 mio. kr., som over de næste 2,5 år skal styrke frivillighedskulturen ved at sætte frivillighed på skoleskemaet, eksperimentere med lokale samarbejder og igangsætte konkrete aktiviteter. Samtidigt er 12 store civilsamfundsaktører gået sammen i en 'Frivillighedsalliance', der skal sikre projektet bred forankring og bane vejen for fælles løsninger på de aktuelle udfordringer med rekruttering og fastholdelse af unge frivillige.
I dag bruger 30 pct. af unge mindre tid på fritidsaktiviteter end før corona, mens næsten hver tredje ung føler sig ensom (1). Samtidigt viser undersøgelser, at der i fremtiden vil være færre frivillige, men også at unges engagementsformer ændrer sig (2). Mange unge vil gerne bidrage, men der er behov for at sænke tærsklen for at kunne engagere sig i frivilligt arbejde (3).
Det frivillige engagement spiller en nøglerolle i det danske demokrati. Fordi et solidt civilsamfund er fundamentet for et stærkt demokrati. Samtidigt baner frivilligt engagement vejen til mødesteder mellem mennesker og er dermed en adgangsbillet til fællesskaber, som kan styrke den enkeltes trivsel og sociale tillid.
"Det er vores vision at sænke tærsklen for, at flere børn og unge i grundskolen får erfaringer med frivilligt engagement og derigennem får adkomst til fællesskaber, der kan styrke den enkeltes trivsel. Det frivillige engagement og de positive effekter af det – er en slags "tavs viden" i vores samfund. Men vi kan ikke tage det for givet. Det er en muskel, der skal trænes," udtaler Peter Bendix Pedersen, formand for FRISKOLERNE.
Målet er i de to første år at involvere 30 skoler og deres elever i udskolingen. Lærere frikøbes til at sætte frivillighed på skoleskemaet med krav om, at elever indgår i konkrete aktiviteter og hjælpes til at bidrage i civilsamfundet. Målet er, at flere unge får lyst til at blive aktive frivillige, og at dette bidrager til øget trivsel. Erfaringerne skal bl.a. danne grundlag for at formulere et nyt, aktivistisk samfundsfag i grundskolen. Følgeforskning skal sikre, at erfaringerne samles op og gøres til genstand for brugbar viden for hele grundskolen. Projektet har også fokus på at give unge en plads i den løbende evaluering og projektudvikling via netværksmøder og arbejdsgrupper.
"Et stærkt demokrati kræver deltagelse, og vi ser det som en bunden opgave at styrke en aktiv frivillighedskultur i Danmark med de positive sideeffekter at mindske ensomheden, øge trivslen og styrke troen på demokratiet og den enkeltes livsduelighed. Der er behov for at sætte et fornyet fokus på frivillighed, og vi ser frivillighed som motoren, der kan accelerere børn og unges trivsel, fordi det skaber passage til fællesskaber," siger Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne.
Skoler kan i løbet af foråret ansøge om at blive en del af projektet, som går i gang i august 2024.
Indsatsen er støttet af Samfonden.
Yderligere oplysninger
Maren Skotte, Friskolernes Hus, maren@friskolerne.dk, 20498503
1) Dansk Ungdoms Fællesråd, Ungeanalyse 2023
2) Frivilligrapport 2019 – 2021, Center for Frivilligt Socialt Arbejde
3) Bureauet kl. 7 for DGI, 2019
I dag bruger 30 pct. af unge mindre tid på fritidsaktiviteter end før corona, mens næsten hver tredje ung føler sig ensom (1). Samtidigt viser undersøgelser, at der i fremtiden vil være færre frivillige, men også at unges engagementsformer ændrer sig (2). Mange unge vil gerne bidrage, men der er behov for at sænke tærsklen for at kunne engagere sig i frivilligt arbejde (3).
Det frivillige engagement spiller en nøglerolle i det danske demokrati. Fordi et solidt civilsamfund er fundamentet for et stærkt demokrati. Samtidigt baner frivilligt engagement vejen til mødesteder mellem mennesker og er dermed en adgangsbillet til fællesskaber, som kan styrke den enkeltes trivsel og sociale tillid.
"Det er vores vision at sænke tærsklen for, at flere børn og unge i grundskolen får erfaringer med frivilligt engagement og derigennem får adkomst til fællesskaber, der kan styrke den enkeltes trivsel. Det frivillige engagement og de positive effekter af det – er en slags "tavs viden" i vores samfund. Men vi kan ikke tage det for givet. Det er en muskel, der skal trænes," udtaler Peter Bendix Pedersen, formand for FRISKOLERNE.
Målet er i de to første år at involvere 30 skoler og deres elever i udskolingen. Lærere frikøbes til at sætte frivillighed på skoleskemaet med krav om, at elever indgår i konkrete aktiviteter og hjælpes til at bidrage i civilsamfundet. Målet er, at flere unge får lyst til at blive aktive frivillige, og at dette bidrager til øget trivsel. Erfaringerne skal bl.a. danne grundlag for at formulere et nyt, aktivistisk samfundsfag i grundskolen. Følgeforskning skal sikre, at erfaringerne samles op og gøres til genstand for brugbar viden for hele grundskolen. Projektet har også fokus på at give unge en plads i den løbende evaluering og projektudvikling via netværksmøder og arbejdsgrupper.
"Et stærkt demokrati kræver deltagelse, og vi ser det som en bunden opgave at styrke en aktiv frivillighedskultur i Danmark med de positive sideeffekter at mindske ensomheden, øge trivslen og styrke troen på demokratiet og den enkeltes livsduelighed. Der er behov for at sætte et fornyet fokus på frivillighed, og vi ser frivillighed som motoren, der kan accelerere børn og unges trivsel, fordi det skaber passage til fællesskaber," siger Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne.
Skoler kan i løbet af foråret ansøge om at blive en del af projektet, som går i gang i august 2024.
Indsatsen er støttet af Samfonden.
Yderligere oplysninger
Maren Skotte, Friskolernes Hus, maren@friskolerne.dk, 20498503
1) Dansk Ungdoms Fællesråd, Ungeanalyse 2023
2) Frivilligrapport 2019 – 2021, Center for Frivilligt Socialt Arbejde
3) Bureauet kl. 7 for DGI, 2019
Læs mere
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev(e). Når du trykker tilmeld, giver du automatisk dit samtykke til brugen af dine data i forhold til vores privatlivspolitik.