Efterskoleelever lærer at gøre noget for andre

Af Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

Efterskoleelever underviser lokale børn i idræt

Et børneinstruktørkursus lærer eleverne på Koldingegnens Idrætsefterskole om glæden ved at være noget for andre, mens et obligatorisk fag introducerer eleverne til idrættens betydning i samfundet.

Hallen på Koldingegnens Idrætsefterskole er fyldt med glade børn fra Kolding Friskole. Børnene er i alderen fra seks til ni år og er til idrætsundervisning på efterskolen, som de er hver uge fra efterårsferien og frem til påske. Elever fra børneinstruktørkurset på Koldingegnens Idrætsefterskole styrer idrætsundervisningen. I dag har de samlet børnene i to grupper, som skal lave forskellige aktiviteter. En lille dreng vil ikke. Han lægger sig på gulvet og skriger.

En elev fra efterskolen går hen til ham og begynder at fjolle med ham. Han kilder ham og griner, og lidt efter griner den lille dreng i stedet for at skrige og bliver hurtigt en del af aktiviteten igen.

”Det er tydeligt, at han hurtigt vender og bliver i godt humør. Det var fedt at se. Der er mange måder at håndtere det på, når der er en, der bliver ked af det, og lige der håndterer vores elev det rigtig fint ved at være nærværende,” siger Ditte Møller Frey.

Hun er lærer på Koldingegnens Idrætsefterskole og underviser på skolens børneinstruktørkursus. Siden Koldingegnens Idrætsefterskoles start i 1985 har kurset været en hjørnesten i skolens vision om at åbne verden for eleverne, så de ser ud over deres egne behov og opdager glæden ved at være noget for andre.

Før efterårsferien lærer efterskoleeleverne, hvordan de kan planlægge undervisningen. Men når børnene fra friskolen indtager hallen, må de hurtigt sande, at der skal meget mere end planlægning til, fortæller Lise Møller, der også underviser på børneinstruktørkurset.

”Selvom de har planlagt det godt, og de har teorien med, får de nogle gange en reaktion fra de små elever, som de ikke havde regnet med, og det skal de finde sig selv i. De gennemgår også en kæmpe udvikling i forhold til at stå frem og tale højt. De skal finde ud af, hvem de selv er, og hvilke grænser de har. De lærer at tage ansvar og sætte grænser, og det giver dem selvtillid” siger hun.

Udover at eleverne bruger tid på planlægning af undervisningen af friskolebørnene hver uge, evaluerer de også efter hver gang, så eleverne får noget positivt ud af det. Desuden er Ditte Møller Frey og Lise Møller med, ligesom lærere fra friskolen står klar til bl.a. at tage sig af børn med særlige behov, så idrætsundervisningen bliver en god oplevelse for alle. Når året er omme, får alle efterskoleeleverne et kursusbevis med en udtalelse fra lærerne.

Viser, hvad frivillighed kan
En anden hjørnesten på skolen er faget ’Idræt og Samfund’, som er obligatorisk for alle elever i 10. klasse. Faget introducerer eleverne til, hvilken betydning idræt har i vores samfund. Eleverne skal bl.a. besøge en forening og lave interview med en person derfra. De skal også planlægge en idrætsdag for eleverne på en stor skole i Kolding med mange nyankomne flygtningebørn.

”Vi vil gerne vise eleverne, hvad frivilligt arbejde kan, og vi har meget fokus på, hvordan man kan gøre noget godt for andre, uden at det altid skal handle om en selv, og hvad man selv får ud af det. Det har vi med i flere af vores koncepter på skolen,” siger Ditte Møller Frey.

Skolen fører ikke statistik, men hun og Lise Møller har en klar fornemmelse af, at langt de fleste af eleverne på børneinstruktørkurset fortsætter med at være aktive i foreningslivet efter efterskolen. Lise Møller fremhæver bl.a. en tidligere elev, som ikke var så god til boldspil, men siden er begyndt i en badmintonklub. Og som ovenikøbet har fået job i en børnehave med den begrundelse, at han har børneinstruktørkurset på sit CV.


Nyt linjefag skal hjælpe elever til at tage initiativer til en bedre verden

Dronninglund Efterskole lancerer nyt linjefag 'Gør verden bedre' for at støtte elevernes initiativer til at gøre en positiv forskel i samfundet.

Eleverne på Dronninglund Efterskole har inspireret ledelsen og to lærere til at udvikle et nyt fag. Mange af eleverne går op i klimahandlinger, genbrug og andre tiltag, som kan gøre verden til et lidt bedre sted. Efterskolen vil gerne støtte eleverne i deres initiativer og hjælpe dem med at forstå, at deres handlinger er værdifulde og efterspurgt af et væld af organisationer. Derfor har skolen oprettet linjefaget ’Gør verden bedre’. Faget blev offentliggjort på skolens hjemmeside i december og bliver ifølge forstander Bitten Schjødt Kjær til virkelighed efter sommerferien, hvis mindst ti elever melder sig til.

På skolen fortæller lærere og forstander i forvejen eleverne meget om alle de muligheder, der er for at gøre en lille forskel i fagene historie, samfundsfag, kristendom og til morgensamlinger, men forstanderen vil gerne i højere grad give initiativet til eleverne. Håbet er, at eleverne forstår, at de kan arbejde kreativt med at gøre noget godt for andre.

Vil give liv til elevernes egne idéer
”Vi tror, at de unge også har idéerne til f.eks. kampagner, måder at samle ind eller måder at genbruge på. Der er enormt meget plads til kreativitet og de unges egne initiativer i de der projekter. Der vil være en ny inddragelse af demokrati i faget, som er en del af hele efterskoleånden,” siger hun.

Faget skal bestå af seks projekter i løbet af året, lige fra en indsats for hjemløse over julehjælp til en indsamling i forbindelse med et ’color mud race’.

Skolen har allerede etableret samarbejder med forskellige organisationer som FDF, KFUM og KFUK, Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp, ligesom eleverne samler ind til oliventræsprojektet ’Keep Hope Alive’ i løbet af året.

Med faget håber forstander Bitten Schjødt Kjær, at eleverne vil forstå, hvor mange muligheder, der er for at række ud til forskellige organisationer, når de kommer hjem fra efterskolen og måske senere, hvor de flytter til større byer med flere tilbud.

”Målet er, at de kan se, at de er velkomne i samfundet til at bidrage med det, de gerne vil,” siger Bitten Schjødt Kjær.


Vejleder elever til at tage del i fællesskaber efter efterskolen

Mange elever stoppede med at være aktive i deres fritid efter efterskoleåret på Bjergsnæs Efterskole. Et udviklingsprojekt har gjort skolen klogere på, hvordan de kan motivere de unge til at tage del i idræts- og foreningslivet.

Bjergsnæs Efterskole er en idrætsefterskole, så skolens elever er meget aktive i løbet af året. Men år efter år, når det tidligere års elever vendte tilbage til arrangementer på skolen, oplevede de ansatte, at en stor del af eleverne var stoppet med at være aktive i fritiden.

Det fik forstander Troels Aamand til at spekulere over, om skolen kunne gøre noget for at styrke de unges overgange til fællesskaber. For ham er det ikke vigtigt, at de unge nødvendigvis fortsætter med idrætten, men det er vigtigt, at de bliver del af forpligtende fællesskaber uden for deres uddannelsesliv.

Han vendte problemstillingen med andre forstandere fra efterskoler i Midtjylland, og så opstod idéen til et projekt, som skulle styrke elevernes overgang til fællesskaber i fritidslivet. Tilbage i 2018 søgte og fik skolen midler via Efterskolernes forsøgs- og udviklingspulje til i samarbejde med DGI Midtjylland og Sdr. Feldings Efterskole at udvikle projektet ’Overgange til nye fællesskaber’.

Projektet har udmøntet sig forskelligt på de to efterskoler. For begge efterskoler har det dog især drejet sig om at gøre eleverne bevidste om, hvad der motiverer dem. Omkring den alder, hvor de unge begynder på efterskolen, sker der som regel et skift for dem fra at drømme om at blive rigtig god og gerne professionel inden for sin idræt til noget andet. Hvad det andet er, er eleverne sjældent selv bevidste om, fortæller forstander Troels Aamand. Projektet på Bjergsnæs Efterskole har imidlertid gjort det klart, at motivationen for langt de fleste elever ligger i at have de sjovt og lave noget sammen med andre.

”Det er fællesskabet, det at være sammen om at dyrke noget, der motiverer,” siger Troels Aamand.

Det står i kontrast til tendensen til, at mange unge erstatter idræt i foreninger med fitness, som for det meste er langt mere individuelt tilrettelagt. Men når det går op for eleverne, at det faktisk i højere grad er fællesskabet end bare det at komme i form, som motiverer dem, kan de i højere grad finde ud af, hvilken forening der passer til dem, understreger Troels Aamand.

Vejleder til et aktivt fritidsliv
Udviklingsprojektet har derfor gjort det mere klart for de ansatte og ledelsen på Bjergsnæs Efterskole, at efterskolen lige så systematisk som til ungdomsuddannelse bør vejlede eleverne til et fritidsliv. Skolens viceforstander Jens Therkildsen peger på, at det i den forbindelse er vigtigt at få eleverne til selv at tage stilling til deres fritidsliv efter efterskolen. Alt for ofte kommer eleverne ikke i gang med fritidsinteresserne efter efterskolen, fordi de får travlt med deres ungdomsuddannelse, nye kammerater, et fritidsjob osv.

Derfor er det også blevet tydeligt for efterskolen, at der er behov for, at skolen inddrager forældrene mere, end de tidligere har gjort. Forældrene kan hjælpe med at skubbe på og måske også råde deres børn til at søge en klub eller forening ud fra, hvad der driver og motiverer dem.

”Forældrene skal faktisk tænke på det, ligesom dengang deres børn startede til fodbold eller gymnastik, hvor de kørte dem og stod ved siden af, mens de trænede. Vi er næsten samme sted,” siger Jens Therkildsen.

Efter at have arbejdet mere målrettet med dette i en årrække, er de begyndt at se nogle forandringer i deres tidligere elevers måde at være foreningsaktive på.

F.eks. har nogle tidligere elever på Bjergsnæs Efterskole oprettet et nyt serie 5-fodboldhold efter efterskolen i stedet for at melde sig til et hold i serie 2, hvor det primære mål er de sportslige præstationer.

”De kunne måske godt have spillet serie 2 eller serie 1, men det er ikke så afgørende for dem. De spiller selvfølgelig for at vinde og rykker måske op, men det handler mere om, at de har et fællesskab, end at de spiller på serie 2-hold med en masse, der er ti år ældre end dem selv,” siger Troels Aamand.

Med tiden håber medarbejderne på Bjergsnæs Efterskole, at de møder langt flere elever til tidligere-elev-dage, som er aktive i foreningslivet på den ene eller anden måde. For det er godt for alle mennesker, mener forstanderen.

”De skal ikke være aktive i foreningslivet, fordi de så klarer sig bedre på en uddannelse. Det er et mål i sig selv, at de er foreningsaktive, fordi det er godt at være foreningsaktiv. Det giver mening, indhold og fællesskab, et godt dannelsesperspektiv og et godt perspektiv i livet. Og det er nok,” siger Troels Aamand.