’Videre med 10.’ er et nyt udviklingsprojekt fra Efterskoleforeningen, som i skoleåret 2021/22 giver mulighed for, at fem efterskoler kan få tildelt konsulenttimer til at udvikle deres 10. klasse. Projektet løber fra sommeren 2021 til efteråret 2022, og skal være med til at give skolerne et fornyet blik på faglighed og mulighed for at skabe en prøvefri 10. klasse eller en 10. klasse med alternative prøver. Efterskolerne, der deltager i projektet er: Ollerup Efterskole, Flakkebjerg Efterskole, Ryslinge Efterskole, Høng Efterskole og Viby Efterskole.
På seminaret 17. september præsenteres desuden et nyt såkaldt reflektionsværktøj - en guide til alle efterskoler, der ønsker at udvikle 10. klasse med spørgsmål inden for kategorierne: Efterskolernes hovedsigte, faglig pædagogisk nytænkning, unges interesser og behov, krav til undervisning og prøver (stå mål med og undervisning af bred almen karakter) og samfundets forventninger.
Samtidig vil eksperter byde ind med viden, perspektiv og dialog med deltagerne omkring den historiske, kulturelle og uddannelsespolitiske del af udviklingen af 10. klasse, og hvad det giver af muligheder og opmærksomhedspunkter fremover.
Vi håber at se både lærere og forstandere – og gerne flere fra samme skole – til seminaret.
Arrangementet er gratis og afholdes fra kl. 10-15 på Vartov.
Tilmelding sker her.