Af Søs Lykke Sloth

Aarhus Efterskole, BGI akademiet, Dejbjerglund Efterskole, Frijsenborg Efterskole, Hestlund Efterskole, Ladelund Efterskole, Skanderup Efterskole og Sundeved Efterskole er blevet optaget i fællessangsprojektet ’Syng, spis og snak’ fra skoleåret 2021/22.

Dermed er 50 frie skoler med i projektet, hvis formål er at sprede glæde ved fællessang i lokalsamfundet. Arrangementerne foregår på landets frie skoler med sang, spisning og samtaler. Projektet er støttet af Nordea-fonden.

Og der bliver god mulighed for at finde et sted at mødes. ’Syng, spis og snak’ har nemlig 100 arrangementer på programmet det kommende efterår. De annonceres lokalt og via hjemmesiden her.

Til nytår optages yderligere 15 frie skoler.

Læs mere om ’Syng, spis og snak’ her.


Øvrige efterskoler, der deltager i projektet:

  • Brejninggaard Efterskole
  • Efterskolen Smededal
  • Musikefterskolen i Humble
  • Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole
  • Tommerup Efterskole