”Tanken om at bo på et kønnet værelse er ikke rar”

Af Katrine Friisberg

”For det meste var det lidt akavet og svært, når der blev snakket om køn, og drengene og pigerne blev opdelt i grupper. Jeg vidste ikke, hvorfor det var svært, men jeg følte mig usikker. Jeg havde altid en nagende fornemmelse: ’Er jeg normal? Kan jeg passe ind, hvis jeg føler, som jeg gør?’” fortæller Arya Elvers Madsen om tiden, før hun kom på efterskole.

Arya Elvers Madsen er 17 år og andetårselev på Østerskov Efterskole. I løbet af sit første år på efterskolen fandt hun ud af, at hun var transkønnet og ikke dreng, som er det køn, hun fik tildelt ved fødslen.

”Det er virkelig rart. Jeg er ikke mere i tvivl om, om jeg passer ind, for alle passer ind, så længe de opfører sig ordentligt. Det er rart ikke at behøve at tænke over, at jeg har et køn, der ikke er inden for normalrammen,” siger hun.

Bor på kønsneutralt værelse
Arya Elvers Madsen bor på et af Østerskov Efterskoles kønsneutrale værelser sammen med to ciskønnede drenge og en med nonbinær kønsidentitet.

”Tanken om at bo på et kønnet værelse er ikke rar, hvis man ikke føler sig som det køn. Det er ikke rart, at der bliver puttet et køn på ens tryghedsrum og dermed på en selv. Jeg må ikke bo på et pigeværelse, fordi jeg er biologisk dreng. Derfor er det rart at bo på et værelse, hvor der kan være folk af forskellige køn,” siger hun.

Læs også: 7 trin til at skabe et inkluderende og miljø for transkønnede og nonbinære elever

Usikkerheden om hvem hun var, og om hun var god nok, er væk nu. Derfor føler hun sig også klar til at komme i gang med EUX, når efterskoleopholdet slutter.

”Hvis der er noget, jeg har lært af efterskolen, er det at kunne stå inde for mig selv,” siger hun.

Køn og værelser på Østerskov Efterskole

• Sidste skoleår indførte Østerskov Efterskole kønsneutrale værelser. Inden skolestart bliver alle elever spurgt, om de helst vil bo på et drenge-, pige- eller kønsneutralt værelse
• Skolen har oprettet kønsneutrale værelser for at imødekomme elever, der ikke identificerer sig med deres biologiske køn
• Skolen har dette skoleår fem kønsneutrale værelser, hvor der både bor transkønnede, ciskønnede og elever med nonbinær kønsidentitet

Storm van de Wiel er 16 år og transkønnet dreng. Han er glad for at gå på Efterskolen Ådalen, hvor han begyndte i sommer. Før han fik en plads på Ådalen, var han dog lige ved at miste modet. For på en af de første efterskoler, han besøgte sammen med sine forældre, følte han sig alt andet end velkommen, selvom skolen ellers havde gjort meget ud af at understrege, at alle var velkomne.

”Da vi fortalte, at jeg er transkønnet, sagde de, at jeg ikke var velkommen på efterskolen. Det var ikke særligt rart. Efter det vidste vi ikke, om vi overhovedet havde lyst til at se på andre efterskoler. Men heldigvis har min efterskole accepteret det fint,” fortæller han.

Savner flere ikke-kønsrettede aktiviteter
Lige da han startede på Ådalen, blev han dog lidt skuffet. Han var blevet stillet i udsigt, at han kunne bo på værelse med ciskønnede drenge. Det kunne ikke lade sig gøre alligevel, og i dag bor Storm van de Wiel på værelse med en nonbinær værelseskammerat. I dag er han glad for det og synes i det hele taget, at han bliver accepteret, som han er, på Efterskolen Ådalen.

”De siger de rigtige pronomener og det rigtige navn og behandler mig som en normal teenager.”

Når skolen deler eleverne op i drenge- og pigegrupper, kommer Storm med drengene.

”Men mine nonbinære kammerater synes, det er svært, for de ved ikke, hvor de skal gå hen, når lærerne siger drenge og piger. Jeg synes godt, skolen kunne være bedre til at finde på ting, som ikke er så kønsrettede.”

Køn og værelser på Efterskolen Ådalen

• Efterskolen Ådalen har som udgangspunkt drenge- og pigeværelser, men er i gang med at udforme en officiel politik om køn og værelser
• Indtil videre tages der individuelt hensyn til den enkelte elev. Det betyder som regel, at transkønnede og nonbinære elever i begyndelsen af skoleåret bor på værelse sammen – altså en form for kønsneutrale værelser
• I forbindelse med værelsesskift kommer transkønnede og ciskønnede elever ofte til at bo på værelse sammen, da forståelsen og accepten kommer helt naturligt i løbet af skoleåret

Kilde: Stine Marie Aaby, mellemleder og lærer på Efterskolen Ådalen

Usikker, depressiv og angst. Det er de ord, som bedst beskriver Theodore Damien Sommer Trankjær i tiden før efterskolen. Og følelsen af hverken at føle sig som en dreng eller pige.

”Jeg prøvede at komme ud i 7. klasse, men alle var bare meget forvirrede over det og ignorerede det,” fortæller de.

Vi skriver i denne artikel ’de’ og ’dem’ i stedet for han og ham eller hun og hende. Det har vi lovet Theodore Damien Sommer Trankjær, der som mange andre med nonbinær kønsidentitet har valgt at bruge andre pronomener end han/ham eller hun/hende om sig selv.

For Theodore Damien Sommer Trankjær blev det et vendepunkt, da de begyndte på Østerskov Efterskole i 2017.

Efterskolen gav dem mulighed for en ny begyndelse et sted, hvor der var accept af forskellige kønsidentiteter, og hvor lærerne og de andre elever fra begyndelsen fik at vide, hvilket navn og hvilke pronomener de gerne ville have, at andre brugte.

Samtidig oplevede Theodore Damien Sommer Trankjær efterskolen som et miljø, hvor der var en åbenhed i forhold til, at køn ikke behøver at være en fast størrelse.

”Jeg fik lov til at udfolde mig og finde ud af, hvem jeg var. Jeg kunne få lov til at prøve tingene af.”

Accept førte til selvrespekt
I dag er Theodore Damien Sommer Trankjær 18 år og har ansøgt om at få et cpr-nummer, som slutter på et ulige tal. De føler sig ikke som en mand, men som en fyr. Transmaskulin kalder de sig og foretrækker som sagt pronomenerne de/dem.

Større selvtillid og livskvalitet er noget af det vigtigste, Theodore Damien Sommer Trankjær tager med fra opholdet på efterskolen.

”Det, at jeg blev accepteret, gjorde, at jeg fik lettere ved at respektere mig selv og ved at stå fast på, at andre også skal respektere mig. Det gjorde, at jeg fik selvtillid. Jeg er ikke deprimeret længere. Jeg har stadigvæk noget angst, men det er langt mindre, end det nogensinde har været før,” siger Theodore Damien Sommer Trankjær.


Onlinedebat om unge og kønsidentitet
Efterskolerne oplever, at flere unge er eksperimenterende og søgende i forhold til deres kønsidentitet, og på Folkemødet på Bornholm i juni vil der være en debat om unge og kønsidentitet arrangeret af Efterskolerne. Debatten kan også følges digitalt hjemmefra. Tv- og radiovært Sara Bro interviewer tre unge, der definerer sig som transkønnede eller nonbinære, hvorefter hun modererer en debat mellem bl.a. formand for det Etiske Råd Anne-Marie Axø Gerdes, forperson for Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn Marie Elisabet Lind-Thomsen og formand for Efterskolerne Torben Vind Rasmussen. Læs mere her.