Af Katrine Friisberg
Sidste år besøgte Susanne Branner Jespersen ti efterskoler med sine tvillinger. Familien spurgte bl.a. om, hvordan skolerne tager imod elever, hvis kønsidentitet ikke ligger inden for normerne. Det kan være transkønnede unge, som identificerer sig som et andet køn end det, de blev tildelt ved fødslen, eller unge med en nonbinær kønsidentitet, som hverken føler sig som pige eller dreng eller som noget derimellem. Familien blev mødt af alt fra fnisen til en forstander, som opfattede det at have en nonbinær kønsidentitet som en psykisk udfordring. Familien oplevede, at meget få skoler havde taget stilling til spørgsmålet og vidste noget om emnet.
”Det var ikke en særlig fed respons, og det betød, at mit ene barn tænkte: ’Kan jeg være her, hvis de ikke engang ved, hvad det er?’ Det var ikke så rart,” konstaterer Susanne Branner, som udover at være mor til tvillinger er sekretariatschef i Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, LGBT+ Danmark.
Efterskoler bliver nødt til at gøre noget mere for at rumme elever, som har en nonbinær kønsidentitet eller er transkønnede, mener Susanne Branner.
Læs også: "Tanken om at bo på et kønnet værelse er ikke rar"
Noget tyder på, at unge, som ikke identificerer sig hundrede procent med det køn, de har fået ved fødslen, vil fylde mere – også på efterskolerne.
Et stigende antal unge skifter køn. Siden 2014, hvor alle landets praktiserende læger begyndte at henvise transkønnede børn og unge under 18 år til Sexologisk Klinik for behandling, er antallet af henvisninger til klinikken i den aldersgruppe steget fra fire om året til 191 sidste år. Samtidig viser en stor befolkningsundersøgelse af danskernes seksualitet og sundhed fra Aalborg Universitet og Statens Serum Institut, Projekt Sexus fra 2018, at det er blevet mere almindeligt, at unge identificerer sig som LGBT+personer.
Mens næsten 92 procent af befolkningen opfatter sig som heteroseksuelle, gælder det for cirka 88 procent af de 15-24-årige, specielt pigerne. Cirka 1 procent af de 15-34-årige opfatter sig som nonbinære eller transkønnede, og det er dobbelt så mange som gennemsnittet. Gennemsnitligt vil der baseret på statistikken altså være én ud af hundrede efterskoleelever, som er transkønnet eller har nonbinær kønsidentitet.
Dreng, pige eller …?
- Transkønnet: Personer, hvis kønsidentitet ikke stemmer overens med det køn, de blev tildelt ved fødslen
- Ciskønnet: Personer, hvis kønsidentitet svarer til det køn, de blev tildelt ved fødslen
- Nonbinær kønsidentitet: Personer, som opfatter deres køn som mere og andet end udelukkende mandligt og kvindeligt; en person kan identificere sig som begge, hverken-eller eller noget mellem de to
- LGBT+: En forkortelse fra engelsk for ’Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender’. + repræsenterer alle øvrige identiteter, som bryder med normer for køn, krop og/eller seksualitet
- LGBTQ+: En forkortelse fra engelsk for ’Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender and Queer’. + repræsenterer alle øvrige identiteter, som bryder med normer for køn, krop og/eller seksualitet. Forkortelserne kan også bruges uden +. Det varierer, hvilken forkortelse forskellige personer og foreninger bruger
Kilder: lgbt.dk og pjecen ’Støt transkønnede børn og unge i skolen’ fra Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn, 2021
Kan efterskoler rumme LGBT+personer?
Samtidig viser en undersøgelse fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark fra i år, at mange flere unge med nonbinær kønsidentitet end unge med normativ kønsidentitet ikke trives.
Hvis efterskolerne ikke ved, hvordan de skal rumme LGBT+elever, er der fare for, at de ikke vil føle, at der er plads til dem på efterskolerne, påpeger Susanne Branner.
”Hvis efterskoler, som har unge i den identitetsskabende fase, overser, at der findes andre kønsidentiteter, bliver skolerne jo ikke de rummende fællesskaber, som jeg ellers er helt sikker på, at de fleste efterskoler er og opfatter sig selv som,” siger hun.
Og uanset hvad, er det noget, unge i dag er optaget af, understreger hun.
”Jeg tror, at der på efterskolerne er et kæmpestort behov for at vide noget mere om det. Det fylder meget i mange unges hverdag. Unge italesætter og udfolder andre kønsidentiteter langt tidligere end nogensinde før,” siger Susanne Branner.
Stinne Bogh er psykolog og har særligt arbejdet med unge og LGBT+personer. Ifølge hende skyldes stigningen i antallet af transkønnede og nonbinære unge til dels, at der er opstået et sprog for det. I forhold til tidligere er det nemmere at sætte ord på, hvis man føler sig anderledes end majoriteten.
”Det er ikke et ukendt fænomen, at når vi begynder at have et begreb om noget, så stiger antallet af dem, som kan identificere sig med det. Især i takt med, at vi taler om, at der er nuancer i kønsidentiteten, vil der også være flere, der springer ud som transkønnede, eller flere som bare ikke føler sig helt som enten pige eller dreng. Jo mere rummelige vi som samfund bliver, jo flere vil kigge ind i sig selv og identificere sig anderledes,” siger hun.
Læs også: 7 trin til at skabe et inkluderende miljø for transkønnede og nonbinære elever
Derudover kan den unge generation i dag spejle sig i mennesker over hele verden gennem sociale medier og internettet.
”Du behøver ikke være ung i en storby, hvor der er et synligt LGBT+miljø, for at finde LGBT+personer at identificere dig med,” påpeger psykolog Stinne Bogh.
Tag de unge alvorligt
Psykologen understreger, at det er vigtigt, at voksne ikke slår unges eksperimenter med deres kønsidentitet hen, men tager dem alvorligt. Det kan ikke skade at anerkende og respektere, men det kan derimod skade unge, hvis omverdenen møder dem med mistro og sætter spørgsmålstegn ved, om det bare er en fase. Ifølge Stinne Bogh kan det medvirke til et ubehag ved sin krop og sit køn, når omverdenen konstant benævner en med et køn, man ikke identificerer sig med. Desuden kan det virke nedladende, når en voksen belærer en ung, som har gjort sig mange tanker og læst enorme mængder af information om emnet, understreger hun.
”Vi voksne kan have en tendens til at betvivle kønsidentiteten, men det er vigtigt at tage barnet seriøst. Der er mange, som prøver ting af, og det er vigtigt, at vi som voksne giver plads til, at de tanker ikke er forkerte,” siger Stinne Bogh.
At tage det seriøst indebærer bl.a. at respektere de pronomener, som den unge ønsker, at man bruger. Altså sige han/ham, hun/hende, når man omtaler transkønnede unge, som ikke føler sig som det køn, de er født som, eller de/dem om dem, som hverken identificerer sig som piger eller drenge.
Læs også: Forstandere efterlyser mere åbenhed for elever med flydende kønsidentitet
På mange efterskoler er det dog en indgroet del af hverdagen at dele eleverne og de fysiske rum op i køn. Der er drenge- og pigeværelser, drenge- og pigetoiletter og indimellem også en række kønsopdelte aktiviteter.
”Vi forudsætter ofte, at alle er ciskønnede, og vi har det med at kønne tingene enormt meget. Skolerne kunne åbne mere for, at man har en snak med eleverne om deres kønsidentitet, f.eks. ved, at man på indmeldelsespapirerne har en rubrik, hvor man kan sætte kryds i ’andet’ i stedet for dreng eller pige,” foreslår Stinne Bogh.
Derudover er det vigtigt, at skolerne tager ansvar for at skabe et inkluderende miljø, påpeger Susanne Branner. Hun mener, at efterskolerne skal arbejde bevidst med inklusion for ikke at blive ubevidst ekskluderende. Det gælder også i forhold til andre minoriteter.
”Efterskolerne bør sige: ’Her på vores skole, hvor vi går ind for fællesskaber, skal der være plads til alle.’ Det er jo efterskolernes ’raison d’être’ og det smukke ved dem. Det handler ikke kun om LGBT+elever – det handler om at skabe mere kønsbevidste skoler, hvor alle får mere rum til at være de mennesker, de er,” siger hun.
LGBTQ+elever mistrives
Den første undersøgelse af LGBTQ+ elevers trivsel i den danske folkeskole viser, at markant flere LGBTQ+ elever mistrives end gennemsnittet.
- 64 % har selvmordstanker
- 53 % har udført selvskade
- 40 % har en spiseforstyrrelse
- 44 % oplever mobning eller diskrimination i skolen
- 93 % oplever at blive kaldt bøsse, tranny, lebbe, homo og gay