Pedel Michael Mikkelsen ruller røde løbere ud, inden eleverne ankommer. Mens han venter på eleverne, vender han flere gange tilbage til løberne og fjerner små fnug, der er landet på dem. Michael Mikkelsen har også hejst flaget. Det var også planen, at lærerne skulle stå med flag ved vejen og modtage eleverne, men netop i det tidsrum, hvor eleverne skal komme, åbner himlen sig over Østjylland. Foto: Michael Drost-Hansen
Da skolen lukkede 11. marts, havde køkkenet netop købt stort ind til de mange weekender med gymnastikopvisninger. Meget af maden blev frosset ned, inklusive aftenens menu, som består af hjemmelavede burgere og pomfritter – køkkenet synes, at elevernes skal forkæles den første aften, efter de er vendt tilbage. Foto: Michael Drost-Hansen
Victor Præstholm Schneider er den første elev, der ankommer til skolen omkring klokken 13.15. Han bliver de mødt af to spritdispensere, da han træder ind af hovedindgangen. De hænger på to træholdere, som pedel Michael Mikkelsen selv har bygget. "Vi kunne ikke købe nogen, så måtte vi jo selv lave dem," siger Michael Mikkelsen. Foto: Michael Drost-Hansen
"Jeg har det ligesom første skoledag i sommer. Jeg har haft sommerfugle i maven, siden vi var 10 kilometer fra skolen," siger Victor Præstholm Schneider, som er blevet kørt af sin mor fra Hadsten. Foto: Michael Drost-Hansen
Forældrene har på forhånd fået at vide, at de skal sætte eleverne af og køre igen. De må ikke gå med ind på skolen. Foto: Michael Drost-Hansen
De første elever, der ankommer, tør ikke rigtigt træde på den røde løber og går udenom den. Men efterhånden som løberen bliver mere og mere gennemblødt, og der kommer flere og flere elever, begynder de at bruge den. Foto: Michael Drost-Hansen
Brøruphus Efterskole er muligvis det sted uden for Ikea med den største koncentration af blå Ikea-poser. Foto: Michael Drost-Hansen
Lærerne tager imod eleverne. Efter et stykke tid begynder de at improvisere en bølge for de ankomne elever. Foto: Michael Drost-Hansen
Eleverne ved ikke på forhånd, hvem de er i familiegrupper med og dermed må kramme. Derfor hilser de på hinanden med albuerne. Foto: Michael Drost-Hansen
Fordi forsamlingsforbuddet er på ti personer, havde Brøruphus Efterskole regnet med, at der måtte være ti elever i hver familiegruppe. Da retningslinjerne kom i torsdags, viste det sig, at der kun måtte være otte elever i hver familiegruppe, og skolen fik travlt med at ændre dem. Foto: Michael Drost-Hansen
"Det er så meget bedre end ingenting at være tilbage på den her måde," siger Thea Hougaard (th). "Jeg har savnet de små ting som at stå ude på badeværelset og børste tænder med de andre om aftenen." Foto: Michael Drost Hansen
"Ej hvor er det vildt, Thea" udbryder Sigrid Koppelhus (th), da hun møder sin værelseskammerat Thea Hougaard efter to måneders adskillelse. De planlægger begge at blive på skolen indtil sidste skoledag 27. juni. Foto: Michael Drost-Hansen
Sigrid Koppelhus siger farvel til sin mor. Foto: Michael Drost-Hansen
Sigrid Koppelhus (th) hilser på en veninde. Hun er glad for at være tilbage, men er også "lidt skeptisk". "Efterskole indebærer jo, at man er tæt. Det bliver fedt, men også anderledes," siger hun. Foto: Michael Drost-Hansen
I ankomsthallen flokkes eleverne om en seddel, hvor de kan se, hvem de skal være i familiegrupper med. De ansatte minder flere gange eleverne om at huske at holde afstand. Foto: Michael Drost-Hansen
Kort tid efter ankomsten samles flere af drengene om billardbordet. "Jeg skal fandeme ikke have corona," udbryder en, da de pludselig opdager, at de står lidt tæt. "Vi skal lige vænne os til det," forklarer en anden. Foto: Michael Drost-Hansen
Klokken 15 skal alle skolens elever mødes til fællesmøde i gymnastiksalen. Efter den første samling skal fællessamlingerne holdes i en mindre sal, hvor eleverne kan sidde sammen med deres familiegrupper. Foto: Michael Drost-Hansen
Alle Brøruphus Efterskoles 180 elever kan sidde i skolens gymnastiksal med to meters afstand. Foto: Michael Drost-Hansen
Fællesamlingen begynder med, at elever og lærere synger 'Du kom med alt det der var dig'. Foto: Michael Drost-Hansen