Mathildes coronadagbog: ”Det er megafrustrerende at føle sig overset”

Af Louise Wethke Buch og Mathilde Thomasen

Søndag 15. februar

Vinterferien er snart slut, og den har for mig, ligesom mange andre været meget speciel. Online undervisning har snart stået til i lang tid, så man burde tro lidt ferie ville være rart. Men for at være helt ærlig føles ferien lidt som en normal skoleuge. Dagene føles både korte og lange, men tiden flyver afsted. Jeg synes det er svært at prioritere hvem jeg skal ses med. Det er klart nemmest at se folk hjemmefra, da de bor tættere, men dette år bliver efterskolen prioriteret højest.

Jeg ærgrer mig på mange punkter over alle de ting vi er gået glip af. Skiferie, elevfester, linjeture og meget mere. I ferierne ville det være oplagt at ses med folk på kryds og tværs. Gå på caféer, holde store fester og skabe minder med hinanden. Det går vi glip af. Vi ses kun i mindre grupper, og vi er omringet af restriktioner der begrænser året til at leve op til dets fulde potentiale.

I ferien var jeg i sommerhus med nogen venner fra skolen. Det føles rart at se folk igen, og tilbringe tid sammen. Det føles underligt at gå fra at se mennesker hver eneste dag, til et par gange om måneden. Trods jeg har mødtes med en del forskellige, er det umuligt at se alle. Jeg er overbevist om, at man først kan mærke efterskolestemningen når vi alle er samlet igen, og den dag ser jeg meget frem til. Da jeg pakkede til juleferien, havde jeg ingen idé om jeg skulle være hjemme i flere måneder.

Nu hvor vinterferien snart er slut, håber jeg at pressemødet på onsdag byder på noget godt for os alle, men ikke mindst os efterskoleelever. Vi har været hjemme i så lang tid, at efterskolen virker fjern. Morgensamlingen, kontaktgruppemødet, spisesalen og alle de andre ting jeg forbinder med efterskole. Jeg glæder mig utroligt meget til at komme tilbage, og nyde resten af året.

Til tider glemmer jeg helt, jeg går på efterskole. Det kunne næsten føles som om vi er gået ud. Især når man tilbringer så meget tid herhjemme, og ses med bekendte hjemmefra. Året er fløjet afsted, og jeg rykker nærmere min gymnasietid.

I ferien har jeg tilbragt tid med venner fra efterskolen, og jeg kan se det er forskelligt hvordan folk trives derhjemme. Det er forskelligt fra person til person hvordan deres uge ser ud, og hvor mange forskellige mennesker de ses med. Men nu hvor ferien snart er slut, håber jeg vi går den sidste uge med hjemmeundervisning i møde.

Mandag 16. februar

Jeg sidder i toget på vej til Roskilde, hvor jeg skal være sammen med nogen veninder fra skolen. Jeg glæder mig altid til jeg skal mødes med folk. Det er hyggeligt, især hvis man går i klasse med nogen, og man kan være på samme zoom-opkald. Udover det sociale, er det også mere motiverende for mig at være sammen med nogen når vi har online undervisning. Man står tidligere op, og det er meget lettere at snakke sammen op de forskellige opgaver vi nu har.

Vi plejer ikke at lave det helt store når vi er sammen, bare snakke, hygge os og spise lidt lækkert mad - lidt ligesom vi gør på efterskolen. Det bøvlede ved efterskole er dog at man får bekendtskaber rundt i hele Danmark, og det kræver en del offentlig transport for at se forskellige. Samtidig tager jeg hver en chance jeg nu kan og må for at komme lidt ud fra huset.

Skoledagen i dag har været meget god. Vi er begyndt at få lidt sjovere og mere kreative opgaver. Jeg kan fornemme at lærerne prøver at gøre undervisningen mere spændende for at vi elever bliver mere motiverende. Der findes ikke noget mindre demotiverende end at høre en lærer snakke i 1,5 time på zoom, imens man sidder ved køkkenbordet eller i sengen. Der er ingen grund til at lade som om online undervisning er helt fantastisk, fordi der er bare ikke de samme muligheder. Derfor kan jeg godt lide når lærerne tænker lidt ud af boksen.

Tirsdag aften 17. februar

I dag har været en forvirrende dag. Der er pressemøde i morgen, og jeg er spændt, men har ingen idé hvad det byder på. Jeg har hørt en masse forskellige teorier fra venner og familie, og jeg har da også fulgt med i nyhederne. Det er megafrustrerende at føle sig overset, ligesom jeg ved os efterskoleelever gør lige nu, og det kan ikke beskrives hvor underlig denne situation er. Det er besværligt og forvirrende, men jeg tænker ikke man kan vide noget om noget før det bliver annonceret på pressemødet, selvom det ikke ser for godt ud.

Onsdag eftermiddag 24. februar

Pressemødet i dag var rimelig skuffende. Hvis jeg skal være ærlig, var jeg begyndt at tro på at vi måske kunne komme tilbage d. 1. marts. Nu har vi fået at vide at vi 'måske' kan komme tilbage den 15. marts hvis vi er heldige. Det kan jeg ikke rigtigt bruge til så meget, og jeg føler mig ikke specielt heldig hvis vi kommer tilbage d. 15. Det betyder vi har mistet 2,5 måned af året. Jeg synes det er unfair hvor meget vi er gået glip af, og det er så tydeligt at mærke på mine kammerater at vi alle er ved at miste tålmodigheden. Jeg står med en følelse af, at vi bliver overset gang på gang, og at politikerne er fuldstændig ligeglade med os. Det er også frustrerende at nogen efterskoler bliver åbnet, mens andre forbliver lukket. Pointen med efterskole er, at folk kommer fra forskellige steder i landet, og danner et fællesskab. Derfor kan jeg ikke se hvorfor efterskoler i Jylland skal kunne åbne, når dem på Sjælland ikke kan. Eleverne kommer alligevel fra forskellige steder i landet. Som det ser ud nu, står vi stadig i venteposition, men i det mindste ser tingenge ud til at gå langsomt i den rigtige retning.

Dagbogen er skrevet af Mathilde Thomasen, der går i 10. klasse på Sydøstsjællands Idrætsefterskole. Dagbogen er bragt i uredigeret form.