Da forstander Kjeld Christiansen skulle åbne Dejbjerglund Efterskole i Vestjylland, havde han fokus på test, afstand, primærgrupper og afskærmning. Alt det praktiske. Men cirka en fjerdedel af skolens elever viste sig at have større eller mindre udfordringer ved at vende tilbage, og pludselig var retningslinjerne ikke det primære fokus ved genåbningen.
”Nogle elever har tabt 10-0 ved at sidde hjemme i ti uger. Og det har både ramt den stærke og udadvendte elev og den elev, der også havde hjemve før jul. Det overraskede mig, og jeg er møgtræt af mig selv, fordi jeg havde så meget fokus på to meter og primærgrupper, når jeg skulle have haft fokus på trivsel, ” siger han.
Efter et par dage sad Kjeld Christiansen i elevsamtaler meget af tiden, og i dag har kontaktlærerne løbende samtaler med 10-12 elever, som har haft meget svært ved at komme tilbage på skolen. Der er desuden én ekstra aftenvagt på skolen, og i weekenderne er der to ekstra weekendvagter til at skabe fælles aktiviteter. Kjeld Christiansen og hans kone og skolens viceforstander, Gitte Christiansen, bruger samtidig ekstra tid på skolen nu, hvor de fungerer som en slags ’reserveforældre’.
”Eleverne har været sendt hjem to gange i deres liv nu, og de begynder at tvivle på: Er der plads til mig her? Der var rigtig mange af eleverne, der var ved at danne venskaber og fællesskaber, inden de blev sendt hjem. Og nu er de i tvivl: Gad vide, om de venner stadig er der?” siger Kjeld Christiansen.
”Eleverne løber et socialt maraton i denne uge, som de ikke har trænet op til siden før jul. Så de skal træne den sociale muskel igen, orientere sig i gruppedynamikkerne og finde ind i det fællesskab, som måske, måske ikke er det samme som før jul."
- Mie Juul Ingerslev, projektleder for trivselsprojektet Me&We
Mie Juul Ingerslev er projektleder for Me&We, et samarbejde mellem Mary Fonden, Just Human og Efterskoleforeningen, som går ud på at styrke efterskoleelevers sociale trivsel. Hun opfordrer efterskolerne til at have fokus på fællesskabende aktiviteter og samtidig skabe et rum, hvor der er plads til bare at være, så eleverne kan få ro på.
”Eleverne løber et socialt maraton i denne uge, som de ikke har trænet op til siden før jul. Så de skal træne den sociale muskel igen, orientere sig i gruppedynamikkerne og finde ind i det fællesskab, som måske, måske ikke er det samme som før jul. De bruger enormt meget energi på at tænke: Nogle var i sommerhus sammen, og jeg var ikke med. Skal jeg så kæmpe mig til en plads i flokken igen?” Siger hun.
Det billede kan Kjeld Christiansen genkende fra Dejbjerglund Efterskole, hvor eleverne under nedlukningen har været rigtig gode til at overholde forsamlingsforbuddet. Derfor har der været nogle elever, der har følt sig uden for fællesskabet.
”De har set på Facebook og Instagram, at de elever, der bor tæt på hinanden, har lavet grupperinger og været sammen i weekenderne. Det har gjort, at nogle elever har følt sig ensomme, og dem skal vi have rusket op i. De skal turde stole på, at fællesskabet griber dem igen,” siger han.
Eleverne skal tages i hånden
Mie Juul Ingerslev mener, at skolerne lige nu har en stor opgave i at tage vare på elevernes trivsel og hjælpe dem ind i fællesskabet igen.
”Eleverne skal tages lidt i hånden nu, så vi for eksempel hjælper dem med at smalltalke ved måltiderne og laver fællesskabende aktiviteter, fuldstændig som da de startede i august. Og så skal de have ro og søvn, så vi ikke starter med at køre efterskole derudaf for fuld skrue,” siger hun.
Trivselsarbejdet i Me&We bygger blandt andet på aktiviteter, som skolerne kan lave med eleverne for at styrke den sociale trivsel. Høng Efterskole er en af de skoler, de er tilmeldt Me&We, og skolen har i dette skoleår afsat halvanden time om ugen til ’sammenhold’, hvor de blandt andet laver trivselsaktiviteter med eleverne. Det er der i den grad stadig brug for, efter eleverne er kommet tilbage på skolen igen, mener forstander Thorkild Specht.
”Nogle af eleverne er bundusikre lige nu. Efter de har været hjemme i så lang tid, er tæppet revet væk under dem. Nogle af de aktiviteter, vi laver, er nogle vi plejer at lave i starten af et efterskoleår, hvor eleverne skal smalltalke med hinanden. Vi starter altså forfra igen,” siger han.
Ud over trivselsaktiviteterne har lærerne på Høng Efterskole individuelle samtaler med de mest sårbare elever, og langt de fleste aktiviteter på skolen er frivillige, så eleverne kan trække sig, hvis de har brug for en pause.
På Dejbjerglund Efterskole har de indført forældrebesøg, hvor én forælder må komme hen til parkeringspladsen og gå en tur med eleven udenfor. Samtidig har forstander Kjeld Christiansen ’sendt’ 10-15 elever hjem på weekend, hvor han har aftalt med forældrene, at de skulle tage en kviktest om fredagen, inden de hentede dem.
”Hvis jeg ikke havde stået fast på det og sendt dem hjem, havde jeg mistet fem eller seks elever i løbet af de første 14 dage. Elevernes trivsel er nødt til at stå øverst på listen. Alt andet er logistik,” siger han.
3 aktiviteter, der styrker elevernes sociale trivsel
1. Smalltalk
Smalltalk giver os mulighed for at skabe forbindelse til mennesker, vi kun kender en smule. Det er godt at kunne smalltalke i mange sociale sammenhænge, for eksempel når vi spiser sammen, når vi mødes på gangen, når vi ikke kender hinanden så godt, eller når vi skal starte en samtale. Smalltalk-aktiviteten er god at lave under et måltid, mens en lærer styrer aktiviteten.
Sådan gør I:
- Hver elev skriver et smalltalk-emne på en seddel, folder den sammen og lægger den i en fælles skål
- Læreren trækker et emne op af skålen, og eleverne skal smalltalke med dem, de sidder ved bord med, om emnet, indtil læreren trækker et nyt emne op af skålen
Kilde: Me&We
2. Hvordan lader du op?
Aktiviteten giver eleverne mulighed for at reflektere over, hvordan de bedst lader op. Vi lader forskelligt op, og nogle får energi af at være sammen med andre, mens andre får energi af at være alene. Aktiviteten afvikles i grupper – for eksempel i kontaktholdsgrupper.
Sådan gør I:
- Par eleverne sammen to og to, og læs det første spørgsmål op. Eleverne har fire minutter til at tale om hvert spørgsmål. Lad eleverne byde ind med deres refleksioner i plenum, inden du læser næste spørgsmål
- Læs spørgsmålene op ét ad gangen:
o Kender du det med at være bange for at gå glip af noget? I Hvilke sammenhænge? Hvad er du bange for at gå glip af?
o Hvordan kan du mærke, at du har brug for at lade op?
o Hvad sker der, hvis du ikke tager dig tid til at lade op?
o Hvad er en god pause for dig?
o Hvornår og hvorfor er det vigtigt med tid til at lade op? - Til sidst udfylder eleverne hver især en liste med ting, der kan hjælpe dem til at lade op. De må gerne inspirere hinanden og snakke sammen
- Du kan opfordre eleverne til at hænge listen op på værelset, så de husker dem i hverdagen og kan skrive nye ting på undervejs
Kilde: Me&We
Be the ’I’ in Kind
Når vi gør gode gerninger for andre, øges vores eget velbefindende. Aktiviteten får eleverne til at mærke, hvad det gør ved dem selv, når de gør en forskel for andre.
Sådan gør I:
- Vis eleverne filmen How to change the world with kindness (1m 40s)
- Lad eleverne hver især færdiggøre sætningerne, som noget konkret, de har lyst til at gøre inden for de næste dage. Eleverne kan enten selv vælge, hvem de vil gøre en god gerning over for, eller du kan koordinere det, så alle elever giver og modtager en god gerning.
o Jeg vil bidrage til fællesskabet med …
o Jeg vil gøre en god gerning ved at …
o Jeg vil være noget for … ved at … - Giv eleverne et par dage til at handle på deres hensigt
- Lad eleverne færdiggøre sætningerne:
o Det, jeg gjorde var …
o Det blev modtaget på denne måde …
o Det gjorde det her ved mig … - Saml nu op i plenum eller i mindre grupper ud fra spørgsmålene:
o Hvordan var det bevidst at sætte sig for at gøre en god gerning eller en forskel for et andet menneske?
o Hvad overraskede dig ved aktiviteten?
o Hvordan vil du bruge din nye viden om ’science of kindness’ fremadrettet?
Kilde: Me&We