3 skoler: Sådan tager vi socialt ansvar

Af Maren Ottar Hessner

Hvordan tager I som skole socialt ansvar?

 ”Vi er åbne for alle. For alle unge har jo brug for at møde nogen, der er anderledes end dem selv. Vi optager eleverne i den rækkefølge, de søger, og vi stiller ingen særlige krav. Vi har både Hr. og Fru Danmarks børn, dem, der kommer med en socialrådgiver i hånden, og unge fra andre lande. Vi tager også elever med diagnoser, men vurderer samtidig, om eleven har brug for undervisningsmetoder, som vi ikke kan tilbyde. I de tilfælde kan vi godt finde på at henvise til en specialefterskole.”

Er der nogen målgrupper af unge, som I ikke har fat i? Er der f.eks. nogen, som ikke har råd til at betale for et ophold hos jer?

”Alle har råd til at gå på Halvorsminde. Er man i tvivl, taler man med kontoret om ens ’betalingsevne’, typisk ud fra det rådighedsbeløb, man har. Og så finder vi en overkommelig pris. Vi bruger derfor mere, end det vi får tildelt til individuelt supplerende støtte. Vi tilbyder også, at man kan betale opholdet over 20 måneder, så man får det spredt ud over en længere periode.”

Hvis I skulle løfte et større socialt ansvar, end I gør i dag, hvad ville I så gøre?

”Vi vil ikke være en specialefterskole. Vi skal ikke løfte et større socialt ansvar, men fokusere på at blive ved med at lave god grundtvigsk efterskole for alle de elever, der vælger os – uanset hvor de kommer fra, og hvad de har med sig i rygsækken.”

Hvordan tager I som skole socialt ansvar?

 ”Vi har sat vores arbejde med inklusion i struktur, og vi er blevet tydeligere i vores tilbud om støtte. Vi har tre modeller for faglig støtte: En ekstra lærer, et lille hold eller supplerende undervisning. Strukturen er for os ret fast, og for eleverne er den fleksibel. Vi justerer løbende, så eleverne kan tjekke ind og ud efter behov. Vi gør meget ud af nærhed i familiegrupperne og åbenhed om hinandens forskelligheder og særheder. Sådan at det ikke bliver genstand for drillerier.” 

Er der nogen målgrupper af unge, som I ikke har fat i? Er der f.eks. nogen, som ikke har råd til at betale for et ophold hos jer? 

 ”Vi har ikke unge, der skal have personlig støtte flere gange om dagen. Vi har 20-25 unge med en vis grad af personlige og sociale udfordringer. Men man skal være rimeligt selvkørende, dvs. selv stå op om morgenen, komme til timerne osv. Så det sætter en grænse for, hvilke typer elever vi får, og det holder os inden for normalområdet. Og så har vi flest elever fra hjem med høj eller lav indkomst, mens vi har knap så mange fra mellemgruppen.”

Hvis I skulle løfte et større socialt ansvar, end I gør i dag, hvad ville I så gøre? 

”Vi er begyndt at holde ugentlige møder mellem én fra ledelsen og hvert husteam med tre til fire familielærere. Det giver overblik, og vi kan lægge strategier på tværs til gavn for de enkelte elevers trivsel. Vi er blevet bedre til at se på individuelle løsninger inden for vores ramme, fordi vi kan se fordelen i det. Det betyder, at færre falder fra. Men det er en proces, og vi vil gerne blive endnu bedre.”

Hvordan tager I som skole socialt ansvar?

”Vi har lange ventelister, men der er stadig særlige opgaver, der følger med de elever, vi får. Selv den blandede gruppe, vi får, rummer sociale udfordringer af forskellige slags. Vi vægter derfor en tæt elevkontakt og velfungerende kontaktgrupper højt. Vi arbejder med livsvejledning, dvs. hvordan den enkelte finder sit eget potentiale og sin egen personlighed. Skolen kan godt finde på at skære lidt ned på undervisningen, så der er plads til at arbejde med personlige udfordringer som f.eks. at strukturere sin dag.”

Er der nogen målgrupper af unge, som I ikke har fat i? Er der f.eks. nogen, som ikke har råd til at betale for et ophold hos jer? 

”Når vi har set foreningens analyser af skolepriser, ligger vi så middel, som man kan. Vi har ikke kun unge fra velstillede familier. Vi dækker hele spektret. Men vi kan konstatere, at piger skal tilmelde sig allerede, når de går i 4.-5. klasse for at være sikre på en plads. Så er det jo typisk mere forældrenes valg end elevens, og derfor har vi en stor ventilering af ventelisten. 

Hvis I skulle løfte et større socialt ansvar, end I gør i dag, hvad ville I så gøre? 

”Vi har besluttet i bestyrelsen, at kommer der nogen særligt udsatte eller f.eks. flygtninge- eller indvandrerunge, så kan de komme øverst på ventelisten. Det er dog afgørende, at de stempler ind på den dynamik, der er her på skolen, og ønsker at være fysisk aktive.” 

Artiklen har oprindeligt været bragt i Magasinet Efterskolerne