Mange unge orker ikke at deltage i den offentlige debat, hvor de oplever, at der hverken er plads til tvivl eller til at lytte.
I en ny bog ’Blev du klogere’ undersøger journalist Cathrine Gyldensted potentialet i den anderledes samtaleform – Frirumsdebatten – som bl.a. tvinger debattørerne til at sætte sig i modpartens sted.
De frie skoler står bag Frirummet, som har udviklet den alternative debatform. I den nye bog fortæller debattører, politikere og frie skolefolk om deres erfaringer med den alternative samtaleform.
Bogen giver et indblik i debatformens maskinrum, og hvorfor unge hellere vil høre politikere tvivle og anerkende gode argumenter end at se dem kaste med mudder. Bogen giver også inspiration til, hvordan skoler, lærere og unge kan arbejde med debat og møder på nye og anderledes måder, der styrker den offentlige samtale.
Bogen udkom 20. november på Forlaget Højskolerne. Læs mere på Frirummets hjemmeside.