Sådan fordoblede Ølgod Efterskole sit elevtal

Af Katrine Friisberg 

September 2019. Unge mennesker og deres forældre baner sig vej mellem hinanden gennem gangene for at følge de elever, som viser dem rundt på Ølgod Efterskole. Køkkenpersonalet fylder røde kaffekander og kander med saftevand op i et væld. På markerne omkring skolen dirigerer medhjælpere trafikken, så bilerne, der blinker ind mod skolen, ikke danner kø på Herningvej. Og indimellem sætter hjælperne sedler under vinduesviskerne med teksten: ’Undskyld vi ikke så dig ordentligt i dag. Men kom til en af vores besøgsdage på følgende datoer ...’.

Over 600 unge og forældre besøgte Ølgod Efterskole til Efterskolernes Dag i 2019. Og der er allerede venteliste på nogle skolens linjer til de to næste skoleår.
Sådan så det langt fra ud i 2014. Dengang rungede det tomt i spisesalen til Efterskolernes Dag, hvor kun 55 besøgende dukkede op. Der gik 96 elever på skolen, som dengang havde plads til 120. Et par år før i 2012/13 havde elevtallet ramt bunden med 80 elever.

Dette er historien om, hvordan en af landets efterskoler – med 100-års jubilæum i 2022 – vendte et støvet ry og en negativ nedadgående spiral til en positiv udvikling med venteliste og begejstrede medarbejdere, ledelse, bestyrelse og elever.

Den nu 61-årige Jytte Aggeboe kan tage en del af æren for den udvikling. 1. februar 2010 flyttede hun ind i forstanderboligen, som ligger midt i det hele på Ølgod Efterskole.

Skolens bestyrelse måtte spørge hende mere end én gang, før hun sagde ja til stillingen som forstander. Hun arbejdede dengang som leder af et tiendeklassecenter, som hun selv havde bygget op i Tønder. Her gik alt, som det skulle, og hun var glad for sit job. Alligevel vakte Ølgod Efterskole hendes interesse.

”Det er min nysgerrighed, der driver mig. Jeg blev nysgerrig på skolen, personalet og eleverne,” forklarer hun.

Nattevagten
Det var ellers ikke ukompliceret at træde ind som ny forstander. Bestyrelsen havde fyret den tidligere forstander. Hverken personale eller elever forstod hvorfor. De var vrede. Skolen havde kørt uden en leder i et halvt år.

”Lærerne havde erfaret, at det var lettere at lede sig selv. Der var en utryghed, der gjorde, at de stod skulder ved skulder,” fortæller Jytte Aggeboe.

August 2010. Jytte Aggeboe tager i dørhåndtaget til elevgangen. Mørket og stilheden omslutter hende. Hun ånder lettet op. Klokken er et om natten, og roen på gangen betyder, at hun kan gå tilbage i seng og få lidt søvn, inden resten af personalet møder ind til endnu en arbejdsdag.

Bestyrelsen havde på forhånd advaret Jytte Aggeboe om, at økonomien så sløj ud. Efterhånden som den nyansatte forstander dykkede ned i papirerne, gik det dog op for hende, at situationen var langt mere alvorlig, end hun først havde antaget.

”Det var så slemt, at det var heldigt, at vi havde en god bank,” siger hun.

De følgende måneder holdt skolen mange møder med banken. En bank, som var med på at arbejde for, at Ølgod Efterskole skulle overleve. Ølgod Efterskole fik en god kassekredit, så nye tiltag, som kunne vende den økonomiske situation på den gamle skole, kunne lade sig gøre.

Derfor var det Jytte Aggeboe selv, som tog de fleste nattevagter i de første år. Alle arbejdede meget, og hun havde sjældent fri.

Fyringsrunden
Som ny forstander stillede Jytte Aggeboe spørgsmål til både bestyrelse og personale om alt på skolen. ’Hvorfor gør I sådan?’ ’Kunne man ikke …?’ På det første personalemøde ville en lærer vide, hvad Jytte Aggeboe egentlig havde tænkt sig at forandre.

”Der var nogle indgroede vaner, og der blev brugt meget tid på at diskutere,” husker Jytte Aggeboe, som oplevede, at det drænede energien i personalegruppen. Al lyst til forandring blev pløjet i jorden. Derfor tog hun en drastisk beslutning.

”Jeg fyrede en stor del af lærerstaben. Det var ikke rart, men nødvendigt. Jeg valgte nogle, som blev, og fyrede resten, til jeg havde en stab, som jeg var sikker på, ville være loyale og udviklende.

Nogle, som jeg kunne se muligheder i. Dem, der var tilbage, var jeg sikker på, ville være med til at give den en ordentlig en på goddagen.”

I første omgang betød forandringerne ikke noget positivt for udviklingen på Ølgod Efterskole. Da Jytte Aggeboe begyndte, gik der 118 elever på skolen. Fra hun blev ansat i 2010 til skoleåret 2012/13, faldt elevtallet til 80.

”Jeg er sådan indrettet, at jeg tror, at alt lykkes. Det kan godt være, at vi har det hårdt. Men jeg tager det roligt. Jeg er god til at se muligheder,” siger hun.

Den nye vision
Op gennem 00’erne blev der i den landsdækkende skolepolitik stadig større fokus på, at elever med særlige behov skulle inkluderes i normalundervisningen. Det havde Jytte Aggeboe mærket som kommunalansat, og den viden besluttede bestyrelsen at udnytte på Ølgod Efterskole. Skolen etablerede i skoleåret 2010/11 en afdeling for ti specialelever, som siden har været fuldt besat.

Afdelingen dannede grobund for et stabilt nøk opad i elevtallet. Det skabte grundlag for, at skolen efterhånden kunne opbygge en personalegruppe og en ledelse, som var klar på forandringer og på at kæmpe for skolen.

”Det eneste, vi ikke væltede, var fagene. Alt andet startede vi forfra med at bygge op. Jeg tror, det var nødvendigt,” siger Jytte Aggeboe.

November 2014. I et kulturhus er alle samlet: Lærere, pedeller, køkkenpersonale, bestyrelse og forstander Jytte Aggeboe. Og så en, de ikke kender. Bestyrelsen har hyret en udviklingskonsulent. Han sætter gang i workshops, hvor de udvikler vilde idéer. Skal skolen f.eks. have en skibakke? Jytte Aggeboe kan mærke det. I løbet af dagen breder sig en stemning af begejstring: Yes. De kan gøre det her!

Opsamlingerne for visionsdagen brugte ledelsen, som udover Jytte Aggeboe bestod af skolens afdelingsledere, efterfølgende til at skabe en femårsplan i samarbejde med udviklingskonsulenten.
”Han puffede ledelsen bagi, og vi kunne sparre med ham. Han satte et kæmpe udviklingsarbejde i gang. Han kunne gå ind på tværs og bygge et billede af den fremtidige skole,” fortæller Jytte Aggebo.

Succesen
”Sommeren 2015 satte vi det hele i søen. I løbet af fem år ville vi have 165 elever, tydelige linjefag og en stærk profil,” siger Jytte Aggeboe.

Skolen holdt fast i sin grundtvig-koldske tradition og er bredt funderet. Skolens ni linjefag spænder fra adventure over science til fodbold.

”Vi er en almen efterskole. Vi tror på, at når du bevæger dig i hovedet og i kroppen, så udvikler du dig som menneske. Vi holder fast i fortælletimer, sangtimer og den demokratiske dannelse, fordi vi tror, det er godt at have plantet vores fødder i vores kultur,” siger Jytte Aggeboe.

Fra 2015 til 2018 renoverede skolen flere elevfløje og investerede i en ny, købte jord til en ny fodboldbane og profilerede sine linjefag. Hurtigt begyndte elevtallet at vokse. De opnåede 165 elever på skolen to år tidligere, end hvad der var ambitionen.

”I slutningen af 2018 kunne vi se, at målet var nået. Jeg tror, det var begejstringen, som gjorde det. Når man leger sammen om en fremtid, bliver man begejstret,” udbryder Jytte Aggeboe.

Fejringen og fremtiden
November 2019. Hele personalegruppen, bestyrelsen og nu en ny udviklingskonsulent er igen samlet i Varde Fritidscenter. På bordet står bobler og kransekage. De har opnået resultater så hurtigt, at de har glemt at fejre det. Men nu skåler de og klapper hinanden på skuldrene. Og så går de i gang med en ny visionsdag. Med nye workshops, nye vilde idéer og begejstring.

Efterfølgende arbejder ledelsen og udviklingskonsulenten på nye planer. Skolen betaler stadig af på nogle belastende lån optaget i 1990’erne, men der er plads til at drømme og investere. Skolen skal ikke have flere elever på årsbasis. Drømmene går mere i retning af at gøre en ekstra indsats for dem, som har det sværest, og for de allerdygtigste – og så at drive højskole i sommermånederne.

Forår 2020. Da Ølgod Efterskole ligesom alle andre efterskoler måtte lukke på grund af coronavirussen i foråret 2020, ramte usikkerheden både personale og bestyrelse. Ville deres store indsats for at skabe en succesfuld skole drukne i corona? Ville det påvirke søgningen til skolen negativt på sigt? Men de kløede på med undervisning og rundvisninger – nu bare virtuelt. Og efter nogen tid kunne de ånde lettet op: Skolen klarede sig gennem det usikre forår, uden at det påvirkede elevtallet. De kunne se frem til et nyt skoleår med fuldt hold.

Da eleverne på årgang 2019/20 forlod skolen for sidste gang, betød det dog ikke, at Ølgod Efterskole holdt lukket for sommeren. Bedsteforældre med børnebørn, vandrere og mennesker med strikning som hobby indtog værelser, undervisningslokaler og spisesal på sommerhøjskole. Endnu et skridt på vejen mod de mange fremtidsdrømme for skolen er taget, siger Jytte Aggeboe:

”Vi er i gang. Det er sindssygt spændende, men vi skal løbe stærkt. Min mission er, at skolen bliver ved med at være i udvikling.”

Bagom Ølgod Efterskole

• Skolen har rødder tilbage til 1872, hvor den var højskole
• I 1922 blev Ølgod Efterskole grundlagt. Den bygger på et grundtvig-koldsk grundlag
• Skolen har plads til 165 elever, hvoraf ti af pladserne er reserveret til elever med særlige behov. Skolen har særligt specialiseret sig i at inkludere unge med ADHD, Asperger og autisme, men optager også et begrænset antal elever med boglige eller sociale udfordringer
• Ølgod Efterskole har 45 ansatte. Skolens bestyrelse består af fem medlemmer

Kilder: Jytte Aggeboe, forstander på Ølgod Efterskole, oelgodefterskole.dk og JydskeVestkysten

Artiklen har oprindeligt været bragt i Magasinet Efterskolerne