Hvordan hjælper vi efterskoleelever med faglige udfordringer?

Af Louise Grønkjær

Virker intensive læringsforløb? Og hvad skal man være særligt opmærksom på, hvis man arbejder med det på en efterskole?

Det er noget af det, man kan blive klogere på i et nyt digitalt inspirationshæfte fra Efterskoleforeningen. Inspirationshæftet bygger på erfaringer fra seks efterskoler, som i to skoleår har været en del af et projekt, hvor de har eksperimenteret med intensive læringsforløb.

Projektet, som Efterskoleforeningen har gennemført med støtte fra Egmont Fonden, gik kort sagt ud på, at 9. klasseselever, som i 8. klasse var blevet erklæret ikke-uddannelsesparate, fik tilbudt et fire ugers forløb. I løbet af de fire uger modtog de blandt andet intensiv undervisning i dansk og matematik, ligesom de arbejdede med at udvikle personlige og sociale kompetencer i et nyt fag, som kaldes ’Mit liv’. Forinden havde lærerne deltaget i et uddannelsesforløb udviklet af Københavns Professionshøjskole. 

Virker det? Ja og nej
Har de intensive læringsforløb så virket? Det er der ikke et entydigt svar på.

Ser man på en evaluering af projektet, som Epinion har lavet for Efterskoleforeningen, ser de generelt set ikke ud til at have haft den store effekt. Evalueringen konkluderer, at der hverken er sket en bemærkelsesværdig udvikling på det personlige, sociale eller faglige plan på de fire uger. Skolerne oplever heller ikke, at intensiv læring i den form, de har afprøvet, kan svare sig i forhold til de ressourcer, de har brugt på det.

Men der er også ting, der peger i retning af, at intensiv læring kan gøre en positiv forskel for nogle elever. For eksempel er mange af eleverne, der har deltaget, blevet erklæret uddannelsesparate i slutningen af skoleåret. Der er også solstrålehistorier om elever, der har rykket sig fagligt og fået troen på egne evner tilbage. Endelig har de lærere, der har deltaget, været glade for at kunne gøre en ekstra indsats for en sårbar gruppe elever.

Eleverne fik mere selvværd
En af de lærere, som har fået noget ud af at være med, er Trine Zacho Jensen, som er inklusionslærer på Faxehus Efterskole. Hun oplever, at forløbene har ændret noget ved mange af elevernes tilgang til skole og læring.

"Selv om Epinions tal viser, at effekten er lille, oplevede jeg noget andet efterfølgende. Eleverne fik mere selvværd. Det kan de tage med sig resten af året og i deres videre uddannelsesforløb," siger Trine Zacho Jensen og tilføjer, at hun som lærer også kan tage de redskaber, hun har lært, med sig videre.

Hun trækker især på det, hun har lært om at sætte mål, der er inden for rækkevidde, sammen med eleven. Det kan for eksempel være, at målet er at lære at dividere eller gange. Så snakker man med eleven om, hvad vejen dertil er. Første skridt kan f.eks. være at lære tabellerne.

"Vi sætter bittesmå mål, så eleverne føler sig sikre. Det er fedt at se, hvad det giver dem," siger hun.

Trine Zacho Jensen opfordrer andre skoler, som overvejer intensive læringsforløb, til at overveje nøje, hvilke elever de tilbyder forløbet til.

"De elever, som vi havde bedst relation til, rykkede sig også mest. Man skal være særlig opmærksom på, hvordan man leverer idéen til eleverne og skaber motivation hos dem. Man skal vælge de elever, der gerne vil."

Fire uger er for koncentreret
Faxehus Efterskole har deltaget i projektet begge de to skoleår, det har kørt. Første år holdt den sydsjællandske skole sig meget stringent til konceptet med fire ugers intensiv læring for udvalgte elever. Andet år ændrede skolen rammerne, så eleverne, der deltog, fik to ugers intensiv læring, mens de to sidste uger blev spredt ud over resten af skoleåret. 

"Vi erfarede, at det blev for amputeret med fire koncentrerede uger, for når vi slap dem, fik vi ikke fulgt op på det. Det virkede bedre at dryppe det mere ud, for så havde vi mere hånd i hanke med eleverne," siger Trine Zacho Jensen.

Faxehus Efterskole er ikke alene om at konkludere, at fire ugers intensivt læringsforløb ikke er optimalt i en efterskolekontekst. I inspirationshæftet, som Efterskoleforeningen netop har udgivet, står der blandt andet:

"Samlet er skolernes erfaringer, at det at arbejde med en særlig udfordring hos elever i afgrænsede perioder giver god mening, men at fire uger i sammenhæng er for længe, når det kun er enkelte elever, der deltager i et forløb. Derfor er en vigtig læring af projektet, at skolerne skal overveje at gøre perioderne kortere – og mere fordelt over skoleåret, hvis man vil arbejde med intensive læringsforløb."

Mindre intensive forløb er bedre for fællesskabet
Ifølge Trine Zacho Jensen er det også bedre for fællesskabet på skolen, at forløbet er mindre koncentreret.

"Det er meget massivt at tage en gruppe elever ud i fire uger, når man kun har ét år på efterskolen. De kommer let til at føle, at de er en slags specialklasse. Man kan diskutere, om der er tale om inklusion eller eksklusion. Den model, vi kørte andet år, var lettere for eleverne at sluge. Det er en mere meningsfuld og mindre stigmatiserende måde at gøre det på," siger hun.

Samme konklusion lyder i inspirationshæftet:

"Selv om man kan 'sælge' forløbet som en positiv ting, vil det for nogle elever stadig være svært at blive taget ud af nye fællesskaber, de næsten lige er trådt ind i. Hvis intensiv læring tænkes som et forløb for hele skolen i udvalgte perioder, vil der ikke være samme risiko for, at de bliver sat i bås," lyder anbefalingen.

Har ikke været spildt
Ingen af de seks efterskoler, der har deltaget i projektet, har valgt at fortsætte med at tilbyde intensive læringsforløb, efter at projektet er sluttet. På Faxehus Efterskole skyldes det ifølge Trine Zacho Jensen, at det har været for svært at få det klemt ind i skolens årshjul. Men projektet har langt fra været spildt, mener hun. 

"Vi var tre lærere afsted, og vi trækker jævnligt på de metoder, vi har lært, i undervisningen," siger Trine Zacho Larsen og tilføjer, at hun og hendes to kolleger, som er blevet uddannet i intensiv læring, også giver deres erfaringer videre til andre kolleger på skolen.

Sine Eggert, som er konsulent i Efterskoleforeningen og har været tovholder på projektet, håber, at andre efterskoler, der overvejer intensive læringsforløb, kan bruge de seks skolers erfaringer.

”Denne proces har lært os, at et klassisk intensivt læringsforløb måske ikke er den rigtige løsning for efterskolerne. Vi må være ærlige og sige, at vi nok havde undervurderet den del, del handler om at blive taget ud af fællesskabet. Der er så mange fællesskaber på en efterskole, at det rigtig nemt kan blive for meget med sådan et tilbud. Det er en af de væsentligste grunde til, at man nok skal gøre det mindre intensivt og integrere det i hele skolens fællesskab," siger hun.