Alles køkkenmor

Af Anna Rossman Thejsen 

Der er helt sikkert nogle elever, der vil sige, hun er skrap. Det ved 61-årige Hanne Jensen godt. Selvom hun efter eget udsagn ’prøver at gøre noget ved det’, har det nok været sådan, siden hun den 1. august 1979 trådte ind ad døren som ny køkkenassistent på Gymnastikefterskolen Stevns.

”Hanne er ikke bleg for bestemt at sige: ’I skal ind i opvasken’ eller ’kom så i gang’, hvis eleverne bare står og pjatter. Så i starten opfatter de hende nok som lidt skrap. Men hun har en rigtig fin tilgang til eleverne, og det er vigtigt,” siger forstander Carlo Mathiasen.

Han har været 20 år på skolen – det vil sige halv så lang tid som Hanne Jensen, som i august i år kunne fejre 40-års jubilæum i køkkenet på Gymnastikefterskolen Stevns.

Forstanderen beskriver Hanne Jensen som en god og meget loyal kollega, og det er hendes kollega i køkkenet gennem 10 år, Jette Nielsen, enig i.

”Hanne træder til og hjælper, når man har brug for det. Og så kan hun godt lide at have styr på tingene, og at tingene er, som de plejer,” siger Jette Nielsen.

Alle ved for eksempel, hvilken stol der er Hannes, både i spisesalen og i køkkenpersonalets kaffestue. Selvom der ikke står navn på.

De unge trak Hanne til Stevns
Forkærligheden for det kendte er nok også en af grundene til, at Hanne Jensen hver dag i 40 år har gået de 500 meter fra sit og mandens hus og til arbejdet på efterskolen. Og at hun ikke har planer om at skifte sit første og eneste job ud med et nyt.

Der er bare også mange andre grunde. En af de vigtigste er de unge. I sin læretid havde hun været på en ungdomsskole og et plejehjem. Derfra vidste hun, at hun ville arbejde et sted med unge, og i dag er de unge stadig en af hendes største glæder ved jobbet. Hun mener, at hun og de andre køkkenansatte spiller en vigtig rolle for eleverne.

”Vi snakker med de unge mennesker, når vi laver mad sammen. Nogle gange er der nogle, der er kede af det og ikke synes, de har nogen at tale med. De har måske svært ved at få venner i starten, eller mor og far er pludselig gået fra hinanden. Vi er lidt som en mor for dem. Det er en stor glæde at kunne støtte dem,” fortæller Hanne Jensen.

Fra leder til assistent
Endnu en grund til, at Hanne Jensen holder af sit arbejde, er, at hun får lov til at være i køkkenet dagen lang, hvor hun både kan lave elevernes livretter som lasagne og pizza og indimellem også udfordre deres – efter hendes mening – lidt konservative smagsløg.

Netop muligheden for at være mere i køkkenet og bruge mindre tid på papirarbejde fik Hanne Jensen til at gøre op med ’plejer’. Fra 2003 til 2015 var hun køkkenleder på skolen, men hun valgte at vende tilbage til sin oprindelige stilling.

”Man bliver jo ældre, og når man føler, man måske ikke kan følge helt med længere, er det bedre at gøre noget andet. Jeg er også mere praktisk anlagt end til alt det der papir,” siger hun.

Kollegaen Jette Nielsen var glad for at have Hanne Jensen som leder, men har også stor respekt for hendes beslutning:

”Det var flot, at Hanne hoppede ud på gulvet på lige fod med os andre igen. Hun har aldrig følt, at hun var mere end os. Jeg tror også, at det har lettet hendes skuldre, at hun ikke skal have det ansvar mere. Heldigvis arbejder vi et sted, hvor sådan noget kan lade sig gøre.”