Klumme: Efterskoler bør være fyrtårn for demokratisering af samfundet

Vi står over for kriser, der fundamentalt truer det demokrati, vores samfund skrøbeligt står på. Velstand på stadig færre hænder, klima- og biodiversitetskrisen og faldende opbakning til demokratiet. Jeg mener, at efterskolerne som skoleform har et potentiale og et ansvar for at være en del af løsningen. Efterskoler påtager sig allerede det ansvar, men kan i endnu højere grad være et inspirerende eksempel på én ud af flere typer demokratisk ejerskab, som skal styrkes, hvis vi vil bevæge os mod et samfund, der er mere retfærdigt og bæredygtigt.

Efterskolerne er ikke direkte medarbejderejet, men en formålsbestemt virksomhed, hvis øverste myndighed er skolekredsens repræsentanter i en demokratisk valgt bestyrelse. Vi er praktiske eksempler på, at værdiskabelse kan have bredere sigte end profit. Selvfølgelig driver vi virksomhed, som skal løbe rundt, men som bestyrelse putter vi ikke det årlige overskud ned i egne lommer. Hvis efterskolerne skal være et fyrtårn for demokratiseringen af samfundet, skal vi ikke kun tale ind i den lidt klichéfyldte fortælling om skolen som vugge for fremtidige demokratiske borgere. Vi skal med vores erfaring og demokratiske historik lægge pres på lovgiverne, så der formuleres lovgivning, der understøtter demokratisk ejerskab generelt. Og, som Jens Lykke, bestyrelsesformand på Skals Efterskole, skrev i forrige klumme, skal vi konstant styrke baglandet, hvis vi vil blive ved med at være demokratiske fyrtårne.

Læs også: Klumme af Jens Lykke, bestyrelsesformand på Skals Efterskole: Er rødderne stærke nok?

En strategi kunne i første omgang være at tænke baglandets forankring ind, ikke kun som en geografisk lokal forankring men også som tidslig. Det vil altså sige, at tidligere elever i langt højere grad inviteres ind i skolekredse og bestyrelser på deres gamle skoler og opdager, at de her kan få medindflydelse. Pelle Dragsted fra Enhedslisten skriver i sin bog ’Nordisk socialisme’, at vi skal genbesøge idéer hos bl.a. andelsbevægelsen, Grundtvig og de frie skoleformer. De gamle tanker skal støves af og indgå i en transformation af økonomien, hvor fællesskabets værdiskabelse også kommer fællesskabet selv til gode. Det stærke ved denne tanke er, at den ikke kun er attraktiv fra et venstrefløjsperspektiv, men potentielt kan generere opbakning hen over midten og på højrefløjen. Senest var Bertel Haarder fra Venstre initiativtager til et forslag om nedsættelse af et ekspertudvalg til fremme af demokratiske virksomheder. Efterskolerne bør i denne proces bidrage med erfaring og viden om deres demokratiske forankring.

Om klummeskribenten
Andrea Ogstrup Koch er 25 år, bachelor i statskundskab og har siddet i bestyrelsen for Langelands Efterskole siden 2017 og som forperson siden 2020. Har desuden selv været elev i skoleåret 2011/12. Er bosat på Nørrebro, ansat som studentermedarbejder i Grundtvigsk Forum i Vartov samt bestyrelsesmedlem og togtarrangør for Den Sejlende Højskole.

Stof til eftertanke
I dette skoleår dedikerer vi som noget nyt klummen i Magasinet Efterskolerne til bestyrelsesmedlemmer fra landets efterskoler. Klummen er tænkt som et kærligt (ind)spark til debatten om efterskoler – og hvem kan egentlig være bedre til det end bestyrelsesmedlemmer, som er skolens bagland, og som kan se efterskoler både indefra og udefra?