Lærere og elever: Det har vi lært af efterskole på afstand

Af Anna Rossman Thejsen

Hvordan fungerede den digitale undervisning hos jer?

”I starten føltes det lidt som en mulighed for at gøre noget andet og udfordre hinanden lidt på at lave efterskole på en anderledes måde. Jeg underviser i 10. klasse, og i de første 14 dage kørte vi udelukkende fagmoduler, hvor vi f.eks. havde dansk en hel dag for at kunne lave et større projekt. I de to uger lavede vi medarbejdere dog også på skift udfordringer lidt væk fra skærmen til eleverne som f.eks.: ’Lær at stå på hænder’ og ’lav et gækkebrev’. Efter de første 14 dage justerede vi skemaet til en nærmest én til én version af det normale fysiske skema – med morgensamling, idrætsundervisning, sang og eftermiddags- og aftenaktiviteter. Vi gjorde vores bedste under omstændighederne. Eleverne har lært de mål, der var for undervisningen, men jeg tror dog ikke, at de har fået lige så stort udbytte, som hvis undervisningen havde været fysisk. Det var hårdt at komme igennem uden muligheden for at stille spørgsmål og uden det fysiske nærvær. F.eks. havde vi et forløb om sexsygdomme. Sådan noget er jo langt federe og nemmere at tale om, når man sidder sammen.” 

Hvad var den største udfordring ved at skulle lave efterskole på afstand?

”Nærværet. Både i samtaler og i undervisningen. I min fysiske undervisning har jeg altid en intention om at have interaktion med hver enkelt elev – det er bare ikke muligt på samme måde virtuelt.” 

Oplevede du, at der var nogen elever, du ikke kunne nå?

”Der var nogle elever, vi var bekymrede for. Man har ikke den samme kontakt og kontrol, når en elev falder ud eller sidder og tegner kruseduller. Der er stor forskel på stille og roligt at gå hen forbi eleven i klasselokalet og på at påpege det, mens alle lytter med over Zoom.” 

Hvad gjorde I for at nå de elever?

”Da jeg oplevede, at flere elever begyndte at blive fjerne i blikket i timerne, besluttede jeg mig for, at vi skulle lave mere gruppearbejde for at styrke deres sociale interaktion. Jeg omdannede stort set al undervisningen, så de skulle mødes i små grupper over Zoom, hvor alle havde billede på, og hvor de så skulle diskutere et emne sammen og skrive i et dokument sammen. Den vigtigste prioritering for mig blev, at de var sammen om det. På det tidspunkt havde alle i lærergruppen fokus på, at eleverne savnede hinanden meget, og at de havde brug for så meget interaktion med hinanden som muligt. Vi aftalte også, at vi som kontaktgruppelærere skulle have kontakt med hver elev i vores gruppe i løbet af en uge. Det var godt, vi gjorde det, men et formelt opsat møde via en skærm kan aldrig blive det sammen som de uformelle snakke, man ellers har med eleverne, når man møder dem rundt om på skolen.” 

Gav det mening at forsøge at imitere efterskolehverdagen online?

”Vi valgte noget af det ud, som er så centralt for vores hverdag på skolen, at vi var nødt til at flytte det med over digitalt. Det gjaldt f.eks. det ugentlige fællesmøde, som vi fortsatte med digitalt. Vi prøvede os frem, og mange ting gav det mening at oversætte til en digital virkelighed. Jeg tror, det handler om at tage det for, hvad det er. Vi kunne ikke genskabe vores efterskolehverdag fuldstændigt digitalt, og alt var selvfølgelig ikke optimalt, men det fungerede.” 

Er der noget, du vil gøre anderledes, hvis det igen bliver nødvendigt at lave efterskole på afstand?

”Struktur og forudsigelighed er altafgørende for eleverne. Det forsøgte vi også at skabe sidste år, men vi var nødt til at planlægge, mens vi var i det. Jeg tror, det er vigtigt at skabe den bedste udgave af undervisningen digitalt – at man tager udgangspunkt i situationen, og hvad der er behov for. Hvis vi kommer til at stå i en lignende situation igen, er det vigtigt, at vi tænker i fællessamling. Sidst havde vi lærere nok en tendens til at tænke, at det ikke var fedt, at alle 100 var samlet på Zoom på en gang, fordi vi ikke kunne skabe nærhed på den måde, men det blev mere og mere tydeligt for os, at eleverne havde behov for at se hinanden. Og så skal vi også have fokus på samvær om eftermiddagen. Det er vigtigt, at vi som efterskole skaber den struktur, eleverne har behov for for at kunne blive ved med at have social interaktion. Det er ikke det sociale, man må give køb på. Det sociale er det allervigtigste.” 

Hvordan fungerede den digitale undervisning hos jer?

”I begyndelsen sendte læreren opgaver ud, f.eks. en tekst, som eleverne så læste hver især og skrev noget om. Så mødtes vi til sidst i klassen og talte sammen om opgaven på Zoom. Det gjorde vi bl.a. for, at de ikke skulle sidde alt for mange timer bag en skærm. Men vi afprøvede også andre modeller; en hvor alle var mere sammen i et digitalt klasseværelse, og en hvor vi prøvede at dele dem op i mindre grupper på Zoom.” 

Hvad var den største udfordring ved at skulle lave efterskole på afstand?

”I starten valgte vi at prioritere det boglige frem for det kreative. Men jeg ville ønske, at ministeriet havde aflyst eksaminerne noget før, så ville vi hurtigere have kunnet give de unge noget mere af den undervisning og det samvær, som er med til at skabe fællesskabs-følelse og engagement. Personligt oplevede jeg også, at det er udfordrende at skulle være tekniker og nærværende lærer samtidig. Det er svært at mærke, om eleverne er mentalt med eller bare sidder og stirrer ind i skærmen, fordi de skal. Det er ret svært at få alle med i det store læringsrum, og jeg manglede nogle gange også selv overskuddet til at tjekke, om en elev var okay. Du kan heller ikke gøre det, uden at alle bemærker det, som du kan i det fysiske klasselokale, hvor du bare kan gå hen til eleven og tale stille sammen, mens de an-dre arbejder med en opgave. Det fungerede bedst, når eleverne arbejdede i mindre grup-per, hvor jeg havde bedre mulighed for at nå at besøge dem som lærer.” 

Oplevede du, at der var nogen elever, du ikke kunne nå?

”Ja, der var tydeligvis nogle elever, som var slået ud og følte, at noget meget vigtigt var blevet taget fra dem – og det kan man jo godt forstå.” 

Hvordan fungerede de sociale møder?

”Kontaktgruppemøderne var noget af det, der lykkedes bedst. Eleverne hungrede efter at være sammen på mere uformel basis. Vi prøvede at skabe et rum, hvor der var en masse tid til at tale om alt og intet. Morgensamlingerne fungerede ikke altid lige godt. Men uanset hvad er fællessamlinger vigtige for følelsen af stadig at høre til i et fællesskab.”

Gav det mening at forsøge at imitere efterskolehverdagen online?

”I starten prøvede vi at imitere vores normale skolehverdag. Men jeg kunne mærke på mange elever, at det ikke fungerede for dem. Selv tænkte jeg også lidt: ’Hvorfor prøve at imitere noget, hvis det kun kan blive halvgodt?’ Jeg er musiklærer, men måtte hurtigt erkende, at det ville være for teknisk udfordrende og tidskrævende at forsøge at få f.eks. online-sammenspil til at fungere. I stedet sagde jeg: ’Hvad kan vi gøre, som vi ikke plejer, og som rent faktisk tager udgangspunkt i, at vi sidder hjemme hver for sig?’ Vi afprøvede f.eks. programmet Soundtrap, som bruges til kollektiv musikkomposition. Det er jo ikke det samme som at stå i samme rum og spille musik sammen, men det var sgu egentlig meget sjovt og gjorde, at vi kunne føle, at vi var bare en lille smule sammen om at lave noget med musik.” 

Er der noget, du vil gøre anderledes, hvis det igen bliver nødvendigt at lave efterskole på afstand?

”Måske skal man droppe idéen om, at man kan lave noget, der minder om en almindelig skolehverdag. I mine øjne er det bedre at lave noget helt andet end noget dårligere. Jeg har leget med tanken om, at vi kunne stille eleverne en opgave, hvor vi sagde: ’Se det som din personlige mulighed for i fjorten dage at dykke ned i noget, du altid har drømt om’. Det kunne være alt fra selv at søge viden om og dyrke en særlig kunstart eller at lære alt om en person eller et land, man er fascineret af. Så skulle det være muligt at få hjælp online undervejs og så til sidst vise hinanden resultatet. Jeg tror, det ville give eleverne mulighed for ikke bare at tænke tilbage på, at det var en træls periode, hvor de ikke kunne gå rigtigt på efterskole og i stedet sikre, at de med stolthed og selvtillid kunne sige, at de havde lært og opnået noget spændende. Jeg synes, vi skulle se sådan en periode, hvor vi ikke kan være fysisk sammen, som en mulighed for at tænke i mere alternative måder at undervise og være sammen på.”

Hvordan fungerede den digitale undervisning?

”Dent fungerede fint nok, men det blev til lidt for mange diktater og matematikopgaver, lidt for meget gammeldags skole. Normalt var lærerne på min skole ellers rigtig kreative og gode til at motivere, men det gik lidt tabt under corona. Når man bliver undervist gennem en skærm, kan læreren heller ikke holde øje med en eller hjælpe en på samme måde. Man kan godt komme til at føle sig lidt lost, når man ikke kan få den hjælp, man har brug for. Det var der flere af mine venner, der oplevede, fordi deres forældre heller ikke kunne hjælpe dem. Min motivation faldt også, når vennerne ikke var der til at hive mig op.” 

Hvordan fungerede de sociale møder?

”De fungerede fint. I vores kontaktgruppe lavede vi yoga sammen et par gange og bagte kage. Selvom det ikke var det samme, var det en mulighed for at lave noget lidt anderledes og hyggeligere med hinanden. Men efter den første virtuelle sangtime, gik jeg derfra med en flad fornemmelse. Nærheden manglede. Den specielle nerve, der opstår, når alle 100 synger sammen, lader tankerne flyde væk og overgiver sig til fællesskabet. Det er dér, magien opstår. Det savnede jeg.”

Hvad ville dit råd være, hvis det bliver nødvendigt at lave efterskole på afstand igen?

”Prøv at være mere kreative i jeres undervisning og lav også flere fællesaktiviteter om aftenen som f.eks. banko, et onlineforedrag, fællesspisning. Noget, man kan være sammen om allesammen. Efterskole er jo også skole, men det, der gør efterskole til noget andet, er, at man også er sammen i fritiden. Det tror jeg, at efterskolerne skal tænke meget over. Da vi var sendt hjem, kunne det lidt føles som om, at vi kun var sammen med vores klasse. Men vi havde brug for at være sammen med alle for at kunne bevare vores fællesskabsånd. Så husk på det, hvis det sker igen: Alle eleverne sidder og savner fællesskabet – så hellere lave noget sammen online end at sidde alene derhjemme. Lærerne skal vise eleverne, at skolen stadig er der.” 

Hvordan fungerede den digitale undervisning?

”Den fungerede godt, når man mødtes kort i klassen og snakkede sammen, og så gik hver til sit og løste opgaven. Jeg ved godt, at mange havde det anderledes, men jeg havde virkelig brug for at cutte Zoom og selv koncentrere mig om min opgave. Det fungerede til gengæld godt at mødes bagefter og præsentere det, vi havde lavet, for hinanden. Jeg gik på skolens musiklinje, og det var ret nederen at blive revet væk fra det. Lærerne prøvede at genskabe det, der var før corona. Men det kunne jo ikke blive det samme som på skolen. Jeg ville ønske, at de i stedet havde tænkt det helt om og givet os eneundervisning. Det fungerede godt med de valgfag, de skræddersyede til os. Jeg deltog meget i de aktive valgfag som f.eks. løbe- og hjemmetræning. Vi mødtes bare lige online og snakkede sammen, og så løb vi hver for sig. I de fag kunne man mærke, at lærerne havde taget udgangspunkt i den situation, vi stod i, og ikke bare prøvede at kopiere noget, som ikke kunne overføres til en digital virkelighed.”

Hvordan fungerede de sociale møder?

”Møderne med vores kontaktgruppe var hyggelige, men det var også lidt mærkeligt. Der var tit dårlig forbindelse, og det fungerer bare heller ikke online at tale i munden på hinanden.”

Hvad ville dit råd være, hvis det bliver nødvendigt at lave efterskole på afstand igen?

”Mit bedste råd til lærerne ville være at fokusere mere på den situation, man er i. Det duer ikke bare at gøre det samme, som når man er sammen fysisk. Tænk også i fællesevents om aftenen, f.eks. at spise i grupperne, hvor man kan sidde og snakke og hygge sammen over Zoom. Jeg oplevede, at når vi var sammen om noget med efterskolen under corona, handlede det mest om det boglige, men det er jo ikke det, efterskole handler om. Hvis lærerne kan finde på små hyggelige ting, som minder en om, hvorfor det er rart at gå på efterskole, er det godt. Alt det uden om undervisningen er det vigtigste.”

Artiklen har oprindeligt været bragt i Magasinet Efterskolerne