Af Anna Rossman Thejsen
Da al undervisning i marts blev gjort digital, kastede det lærere og elever ud i nyt og uprøvet terræn. Flere undersøgelser af coronaundervisningen i foråret viser dog, at eleverne oplevede, at deres lærere gjorde deres bedste.
I en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt knap 900 efterskoleelever svarede 57 procent også, at de fik et højt eller meget højt udbytte af den faglige virtuelle undervisning.
”Flere af eleverne fremhævede, at de kunne mærke, at lærerne gjorde rigtig meget for at gøre timerne anderledes og sjove. Nogle af dem svarede desuden, at de følte sig mere trygge i timerne og fik mere ro til at komme i dybden med opgaverne,” siger Lise Maria Elkrog-Hansen, der er ph.d.-studerende ved Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL), som står bag undersøgelsen.
Men selv om det overordnede billede af den virtuelle undervisning er positivt, er der ifølge Lise Maria Elkrog-Hansen behov for at se på, hvorfor ni procent af eleverne svarer, at de fik et lavt eller meget lavt udbytte af den faglige digitale undervisning.
”Som lærer er det vigtigt at være nysgerrig på, hvorfor de elever oplevede det sådan, og hvordan man bedre ville kunne få dem med, hvis det skulle blive nødvendigt med virtuel undervisning igen,” siger Lise Maria Elkrog-Hansen.
Digital undervisning er tilbage på skemaet
Efterårets coronaopblussen har faktisk allerede gjort det aktuelt igen. Ved Magasinet Efterskolernes deadline havde en mindre gruppe efterskoler oplevet tilfælde med coronavirus blandt enkelte elever eller lærere og derfor været nødt til at sende eleverne hjem i en kortere periode for at blive testet. Når en skole sender flere klasser eller evt. hele skolen hjem pga. coronasmitte er skolen forpligtet på at tilbyde nødundervisning, som f.eks. kan være i form af virtuel undervisning.
"Bliver det den tabte årgang eller en årgang, som i højere grad sætter pris på fællesskaber og fysisk undervisning?"
Ane Qvortrup, professor ved SDU
Forskningsinitiativet for idrætsefterskoler
865 elever primært fra 10. klasse på Glamsdalens Idrætsefterskole, Efterskolen BGI akademiet og Vejstrup Efterskole deltog i foråret 2020 i en spørgeskemaundersøgelse om deres oplevelse af hjemsendelsen under coronanedlukningen.Hvis det bliver relevant at undervise eleverne virtuelt igen i en kortere eller længere periode, er det interessant at se på, hvad en gruppe forskere fra Syddansk Universitet (SDU) og Aarhus Universitet kom frem til i en undersøgelse af forårets nødundervisning blandt knap 6.000 elever fra grundskolens 6.-9. klasser.
57 procent af eleverne oplevede, at de selv klarede fjernundervisningen godt, men 20 procent oplevede, at de ikke gjorde det. Uanset om det er ni procent, som i efterskoleundersøgelsen, eller 20 procent som i grundskoleundersøgelsen, der har haft en dårlig oplevelse med fjernundervisning, er det vigtigt at være ekstra opmærksom på de elever, understreger en af forskerne fra SDU.
”Det er vigtigt, at lærerne får samlet de elever op igen. Vi ved fra andre studier, at de på sigt kan få svært ved at tro på egne evner, og at det har stor betydning for, hvordan de klarer skoleopgaverne. Hvis eleverne ikke oplever, at de mestrer undervisningen, lærer de simpelthen mindre,” siger Ane Qvortrup, der er professor ved SDU, hvor hun forsker i almen didaktik.
Kan få langvarige negative konsekvenser
Ane Qvortrup understreger, at det er vigtigt, at lærere og andre voksne omkring de børn unge er særligt opmærksomme på dem nu, hvor digital undervisning kan komme på tale igen i kortere perioder. Men det er også vigtigt på længere sigt, fordi de negative oplevelser kan præge dem i lang tid.
”Det var en stor omvæltning for de fleste børn at sidde alene hjemme og for nogles vedkommende med en følelse af, at hverken lærere eller forældre kunne hjælpe dem, at de ikke mestrede undervisningen og savnede vennerne. For nogle vil der være et stort efterslæb af ikke at være god nok og ikke at have lært nok,” siger hun.
Ane Qvortrup fremhæver dog også, at det har været en dannelsesoplevelse for eleverne.
”Der er ekstremt meget dannelse i at opleve et samfund i krise og samtidig at være en del af et fællesskab, som er med til at finde en vej ud af krisen. Men vi ved ikke, hvad konsekvenserne af den oplevelse bliver. Bliver det den tabte årgang eller en årgang, som i højere grad sætter pris på fællesskaber og fysisk undervisning? Det er vi nødt til at følge tæt og så hjælpe dem, der har behov for det.”
Bagom undersøgelserne
Forskningsinitiativet for idrætsefterskoler
- 865 elever primært fra 10. klasse på Glamsdalens Idrætsefterskole, Efterskolen BGI akademiet og Vejstrup Efterskole deltog i foråret 2020 i en spørgeskemaundersøgelse om deres oplevelse af hjemsendelsen under coronanedlukningen.
- Undersøgelsen er gennemført af Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL) og er en del af ’Forskningsinitiativet for idrætsefterskoler’, som ledes af ph.d.-studerende Lise Maria Elkrog-Hansen.
Nødundervisning under coronakrisen
- 5.953 elever i 6.-9. klasse og 4.955 forældre fra grundskoler i Aarhus, Frederikshavn, Hjørring, Lemvig, Odense og Svendborg deltog foråret 2020 i en spørgeskemaundersøgelse
- Undersøgelsen er foretaget af forskere fra Syddansk Universitet (SDU) og Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet (DPU)
Artiklen har oprindeligt været bragt i Magasinet Efterskolerne