Allerede som lærervikar drømte han om forstanderstolen

Af Anna Rossman Thejsen

Røde pletter danser på drengens kinder, mens han speedsnakker: ”Er det måske muligt, at vi ville kunne få nogle flere bats og bolde, altså til bordtennis, for det er jo ligesom ikke så sjovt at spille, når der ikke er…”

Ordene er rettet mod skolens forstander Simon Voetmann, der ligesom eleven for nylig er startet på Faaborgegnens Efterskole. Forstanderen kaster sin ene arm skråt nedad og former hånden til et usynligt bat. Så griner han og svarer: ”Nej, det er sgu ikke særlig sjovt at slå med den flade hånd, vel?”

Simon Voetmann forsikrer om, at de nok skal at skaffe nogle flere bats, og drengen kvitterer med tak og et grin og forsvinder ned ad gangen med normal kulør i kinderne.
For Simon Voetmann er det afgørende, at de voksne på den grundtvig-koldske efterskole altid møder eleverne med humor, hjertelighed og nærvær. Med til historien hører, at sådan blev han selv mødt, da han besøgte skolen for første gang for ti år siden, mens han stadig læste på Den frie Lærerskole i Ollerup. Dengang sad han sammen med daværende forstander Michael Thagaard på det kontor, der siden 1. august i år har været hans eget. Målet var på det tidspunkt at lande det lærervikarjob, som han fik senere samme dag.

”Michael talte med sådan en humor, hjertelighed og nærvær under samtalen, at jeg med det samme følte, at her ville jeg gerne være. Han talte om værdier som demokratisk dannelse og livsoplysning, og om hvor vigtigt det var at praktisere i hverdagen på skolen,” siger Simon Voetmann.

Som lærervikar blev han meget knyttet til stedet. Så selvom han små ti år senere arbejdede med kommunikation og havde barn nummer to på vej sammen med sin kone Ditte – måtte han bare søge, da jobbet som forstander blev ledigt. ”Min kone vidste, at den her skole betød noget særligt for mig. Til samtalen fortalte jeg også, at jeg allerede, da jeg arbejdede her for ti år siden, drømte om at sidde i den stol derovre,” siger han.

Fan af både OB og Grundtvig
Velkomstbuketten på det lille mødebord på hans kontor står stadig og drysser lidt. Ellers er det eneste personlige præg, han har nået at sætte på kontoret den første tid, to ting, han har med hjemmefra: En bog om Grundtvig og en OB-kaffekop. ”Jeg er fynbo helt ind til benet jo, så selvfølgelig holder jeg med OB,” griner han og indrømmer, at han allerede har underholdt adskillige elever om det fynske fodboldholds dyder.

Grundtvig sniger sig også ofte ind, når Simon Voetmann taler. Han er vokset op i et lærerhjem i Odense og gik på den lokale folkeskole og senere gymnasiet. Grundtvig og de frie skoler kom først ind i hans liv, da han begyndte på Den frie Lærerskole. ”Det var mit første møde med de frie skoler. Det var også her, jeg for alvor lærte Højskolesangbogen at kende. Og i bedste grundtvigske historisk-poetiske termer er alt jo samlet i den bog,” siger han.

Igen fylder latteren rummet, for han er kommet i tanke om noget, han et kort øjeblik overvejer, om han skal fortælle: ”Skal jeg fortælle jer noget, som jeg ikke fortalte til jobsamtalen? Sammen med andre betydningsfulde ting i mit liv har jeg højskolesangbogen tatoveret på min arm. Jeg kunne ikke finde et bedre symbol på mit voksne arbejdsliv og uddannelse end Højskolesangbogen.”

Simon Voetmann fik tatoveringen som et symbol for sig selv på, at hans mål var, at resten af hans liv kommer til at være i berøring med de frie skoler. For ham symboliserer Højskolesangbogen alt det, de frie skoler hviler på som f.eks. dannelse, frihed og mangfoldighed. Han ønsker at bygge videre på de mangfoldighedstanker, der lå til grund, dengang Michael Thagaard og Niels Brunse grundlagde Faaborgegnens Efterskole i 2003. De ville skabe en skole, hvor fysisk handicappede kunne få et efterskoleophold side om side med andre unge. Sådan skal det også være fremover, understreger han.

For ham er det også vigtigt at holde fast i skolens brede almene profil, understreger han. På spørgsmålet om, hvordan man vil kunne se forskel på skolen under ham og hans forgængere, svarer han, at han vil udvikle de traditionelle tanker, ”så de kan vokse ind i en 2021-kontekst.” Et eksempel på det er i hans øjne, at skolen skal arbejde på at blive mere bæredygtig og leve op til FN’s 17 verdensmål. ”De unge har skubbet til mit syn på demokratisk dannelse og livsoplysning bare i den måde, de taler om klima på. Jeg forventer næsten, at vores elever vil skubbe til os og stille krav til os på det område, og jeg ved, at medarbejderne ligesom jeg glæder sig til at tage fat på at forpligte os mere på verdensmålene sammen med eleverne,” siger han.

Han bliver indimellem spurgt, om han ikke er lidt ung af en forstander at være. Med sine 35 år og røde skær i håret er han da heller ikke det klassiske billede på en efterskoleforstander, som han selv kalder en ”gråmeleret mand på 55”. Men for ham er det en drøm, der går i opfyldelse, og han er taknemmelig for, at bestyrelsen ikke mente, at han burde vente 20 år med at indfri den. Så med mindre at OB pludselig ringer og tilbyder ham jobbet som cheftræner, har han tænkt sig at blive i forstanderstolen, til han bliver gråmeleret.

Bagom Faaborgegnens Efterskole

• En almen dannende grundtvig-koldsk efterskole på Midtfyn med 124 elever
• Faaborgegnens Efterskole blev i 2003 grundlagt af Michael Thagaard og Niels Brunse, som de første ti år kørte parløb som forstandere. Udover Thagaard og Brunse tæller skolens forstandere gennem tiden Helge Andersen Lund og Ulrik Hoffmann, sidstnævnte fratrådte i december 2020 efter kun et år på posten. Derefter blev tidligere efterskoleforstander Asbjørn Nielsen fra Efterskolernes taskforce konstitueret som forstander, indtil Simon Voetmann blev ansat som forstander