Hvordan sikrer vi, at alle har råd til et efterskoleophold?

Af Louise Wethke Buch

Efterskolernes bestyrelse møder i efteråret 2021 medlemmerne på regionsmøder, hvor bestyrelsen fremlægger deres indsats 'Øget tilgængelighed', der skal sikre, at efterskolen bliver en økonomisk mulighed for alle unge og deres familier.

Bestyrelsen anbefaler:

• en justering af den statslige elevstøtteskala, så vi tager fra toppen og giver til bunden. Det betyder, at de unge fra familier med lave indkomster får mere støtte. Det forslag har medlemmerne godkendt på Efterskolernes generalforsamling i 2018
• en ensartet og mere gennemsigtig forvaltning af den individuelle supplerende elevstøtte, som bl.a. skal have nyt navn og uddeles i faste portioner. Den individuelle supplerende elevstøtte bliver omdøbt til 'lokal efterskolestøtte' og uddeles i faste portioner af 10.000 kr.,15.000 kr. og 20.000 kr.
• at der oprettes en fond til nationale efterskolestipendier. Ordningen skal finansieres af offentlige og private midler og administreres af Efterskolernes sekretariat

Der er afholdt fire regionsmøder, og du kan stadig nå at deltage, hvis du er med i Region Fyn, Efterskolerne i Sydøstjylland eller Nordjyske region. Tre deltagere fra tre forskellige regioner fortæller her, hvad de tager med hjem fra møderne.

Læs også: Vær med, når Efterskolerne debatterer øget tilgængelighed i din region

Hvorfor er du kommet?

”Jeg har kun været i efterskoleverdenen i tre år, og før det har jeg arbejdet i det kommunale system, så jeg ved, hvor vigtigt det er med tværfaglige samarbejder mellem skolerne. Vi er ikke bare små øer. Vi er en samlet skoleenhed, og derfor er det vigtigt, vi arbejder sammen.”

Hvad synes du om bestyrelsens forslag for at skabe øget tilgængelighed?

”Det ligger mig meget på sinde, at alle unge skal have mulighed for at komme på efterskole, og vi er en skoleform, der kan tage et socialt ansvar. Men måden det skal gøres på er forskellig fra skole til skole, så det er vigtigt at finde lokale løsninger. Det er rigtig værdifuldt, at Efterskoleforeningen og bestyrelsen tager hul på arbejdet, så vi kan finde et fælles fodslag i forhold til at sikre, at alle kan komme på efterskole. F.eks. ved at gøre det tydeligt, hvilke støttemuligheder der er, og hvor stor støtten er. Jeg kan have mine bekymringer i forhold til de faste beløbspuljer på 10.000, 15.000 og 20.000 kr., som der blev foreslået at inddele den individuelt supplerende elevstøtte i. 20.000 kr. er rigtig mange penge, og der vil ikke være så mange puljer at dele ud af. Hvis det forslag skal batte noget, skal der være nogle flere midler i den samlede pulje. Der var en diskussion på mødet, om skolerne eller Efterskoleforeningen skulle uddele puljerne, hvor en af deltagerne sagde, at man som forstander har den største indsigt lokalt på skolen. Det, tror jeg, der er en pointe i. Hvis der bliver skabt nogle generelle, gennemsigtige regler, kan man have noget at læne sig op ad, men jeg synes stadig, skolerne selv skal fordele støtten. Det videre arbejde ligger ude hos efterskolerne, som skal se ind i sig selv og finde ud af, hvad man hver især kan gøre. Det har en pris for efterskolerne, hvis alle skal have mulighed for at komme på efterskole, for når det ikke bliver finansieret af udefrakommende midler, er det nødt til at være efterskolen selv, der justerer sit eget produkt. Som det ser ud nu, er det rettidigt omhu at begynde på det arbejde, når der er så stor søgning på efterskoler. Det er nu, vi skal tage nogle beslutninger."

Hvad gør I for at sikre, at jeres efterskole er tilgængelig for alle?

”Jeg spurgte vores skolekreds og bagland for to år siden, om vi kunne lave en pulje, som skolen har råderet over, som kan bruges til at støtte de forældre, der ikke har råd, og hvor kommunen ikke vil betale opholdet. Forslaget blev bakket op af bl.a. skolekredsens medlemmer og forældrene på skolen. Nogle forældre havde ikke brug for at få penge refunderet fra hjælpepakkerne, da efterskolerne var lukket ned, og de ville hellere hjælpe andre unge med at komme på efterskole. Jeg tror, vi som efterskoler skal invitere virksomheder, forældre og skolekredsen til at hjælpe med at støtte unge i at komme på efterskole. Vi har også fokus på prisen, og når forældrene betaler deres ugepris, er det det eneste, de skal betale. De skal ikke tilkøbe rejser eller tøj undervejs. Vi holder bl.a. ugeprisen nede ved at rejse lokalt i Skandinavien. Efterskolerne har forskellig økonomi, så det er stadig vigtigt, det er lokale beslutninger, om man f.eks. vælger en høj ugepris og har hver 20. plads som friplads, eller om man vælger at prioritere billigere rejser og ture.”

Synes du, efterskolerne er tilgængelige for alle lige nu?

”Alle har bestemt ikke råd til at komme på efterskole. Jeg er stødt på familier, der sparer op, lige fra barnet bliver født, og nogle familier er nødt til at leje barnets værelse ud, mens de går på efterskole. Nogle spinker og sparer virkelig for, at deres børn kan komme afsted. Det er ikke den gruppe, der får opholdet betalt af kommunen – det er familier i den lave mellemindkomstgruppe, der kommer i klemme, og det der dem, man skal have for øje.”

Hvad tager du med hjem fra mødet?

”Jeg var ikke så meget inde i emnet, inden jeg kom, og det er noget, vi skal arbejde videre med – også her på skolen. I første omgang skal vi arbejde med det i bestyrelsesregi, men vi skal også arbejde med det i elevoptaget. Nu skal vi til at beslutte, om vi vil reservere pladser. Dem med en svær økonomi er sjældent dem, som tænker på efterskole flere år i forvejen.”

Hvorfor er du kommet?

”Det er en mulighed for at møde nogle fra de andre skoler og få input fra Efterskoleforeningen og bestyrelsen. Det er rigtig relevant for mig, der er ny i efterskoleverdenen. Jeg startede som forstander i august 2021 og kommer fra en stilling som vicerektor på Skive College, så jeg har brug for at høre, hvad der rører sig på de andre efterskoler og få opbygget et netværk, så jeg kan ’ringe til en ven’, hvis jeg får brug for sparring.”

Hvad synes du om bestyrelsens forslag for at skabe øget tilgængelighed?

”Jeg synes, der var blevet gjort nogle rigtig gode tanker om, hvordan man kan gøre støtten mere individuel og give støtte til den gruppe, hvor den virkelig batter.”

Hvad gør I for at sikre, at jeres efterskole er tilgængelig for alle?

”Vi forsøger at holde udgifterne for opholdet nede. Vi ligger ikke i den dyre ende. Når man har betalt for opholdet, skal forældrene ikke betale for mere – heller ikke tøj, gymnastikdragter eller rejser. Vi bruger også resurser på elever, der har brug for ekstra hjælp og støtte. Vi har bl.a. en del grønlandske elever, der kan have noget med i rygsækken, som gør, at hverdagen kan være svær. Vi sætter både ekstra timer af til samtaler med kontaktlæreren, og vi tilbyder også at betale psykologhjælp, hvis der er brug for det. Det er godt givet ud.”

Synes du, efterskolerne er tilgængelige for alle lige nu?

”Jeg kan se på vores efterskole, hvad der også blev italesat på mødet, at vi har mange familier med høje indkomster, og vi har lidt fra den helt anden ende. Men vi risikerer at mangle dem fra midten. Alle, der har lyst til et efterskoleophold, skal have mulighed for det. Det er et rigtig stærkt dannelsesår, der styrker de unge og gør dem uddannelsesparate. Som tidligere gymnasiemand ved jeg, at efterskolen giver de unge en rigtig god ballast til deres uddannelser.”

Hvad tager du med hjem fra mødet?

”Jeg har mødt en række dedikerede efterskolefolk, der arbejder hårdt for sagen, og som brænder for at give et godt efterskoleophold til de unge. Det er for mig at se værdiskabende for vores samfund. Jeg synes virkelig, vi løfter sammen.”

Hvorfor er du kommet?

”Jeg sidder i udvalget, der arrangerer møderne, fordi jeg synes, det er vigtigt at samarbejde. Det at lære hinanden at kende gør det lidt nemmere at gribe telefonen og bede hinanden om hjælp.”

Hvad synes du om bestyrelsens forslag for at skabe øget tilgængelighed?

”Det er en god idé at skabe større gennemsigtighed. Jeg har selv tænkt på, at det må være svært som forældre at finde ud af, hvad det egentlig koster at komme på efterskole. Er efterskolernes priser ’all inclusive’, eller skal man betale ekstra? Der blev også snakket om en fond til nationale efterskolestipendier, og det, synes jeg, lyder som et spændende projekt. Det kræver, at der er nogle, der vil støtte op om det, men jeg synes, det er en god idé.”

Hvad gør I for at sikre, at jeres efterskole er tilgængelig for alle?

”Vi bruger den individuelle supplerende elevstøtte til forældre med lave indkomster. Vores bestyrelse lavet nogle retningslinjer for, hvem der kan få gavn af puljen.”

Synes du, efterskolerne er tilgængelige for alle lige nu?

”Det handler jo rigtig meget om planlægning. Hvis man ikke har planlagt eller sparet op til, at ens barn skal på efterskole, er det svært at finde pengene i et årsbudget. Men der er helt klart nogle indkomstgrupper, der har svært ved at spare op til det.”

Hvad tager du med hjem fra mødet?

”Optimisme. Det var bare så dejligt at være sammen igen. Det gav energi at mødes fysisk, og selvom vi alle sammen har travlt i vores hverdag, er det rart at mærke, at andre står med de samme udfordringer, som man selv gør. Selvom vi på en eller anden måde er konkurrenter, fornemmer jeg også, vi står sammen. Det er en dejlig følelse.”

Kom til leder- og fællestræf i regionerne i efteråret 2021

Der er afholdt fem regionsmøder i Region Fyn, Midt- og Østjyske region, Region Midt- og Vestjylland, Sjællandske region og Syd- og Sønderjyske region.Ledere og medlemmer i de to øvrige regioner kan stadig nå at deltage: 

Efterårstræf i Efterskolerne i Sydøstjylland
Dato: 9. november
Deltagere: For alle medlemmer (bestyrelsesmedlemmer, lærere, ledere og TAP'er) i regionen

Ledertræf i Nordjyske region
Dato: 16. november
Deltagere: For alle ledere på regionens efterskoler

Læs mere om regionsmøderne her