Nordea-fonden støtter igen køkkentjansen med millionbeløb

Af Anna Rossman Thejsen

Drømmer I om et drivhus, hvor skolen kan dyrke sine egne grøntsager, eller et udekøkken, så eleverne kan lave mad under åben himmel? Eller har I en endnu bedre idé til, hvilke nye køkkenfaciliteter, der kan gøre madlavningen mere vedkommende og lærerig for eleverne? Så søg senest 16. december for at få del i Nordea-fondens midler til udvikling af skolens køkkentjans.

Nordea-fonden har i flere år støttet efterskolekøkkener. Først i form af et udviklingsprojekt med fokus på kurser i regi af Efterskolerne og Madkulturen og senest med en pulje, som efterskolerne selv kan søge midler direkte i til kurser og køkkenfaciliteter.

Nordea-fondens uddelingschef Christine Paludan-Müller gør opmærksom på, at flere skoler kan søge nu.

”Det er simpelthen så inspirerende at se ansøgningerne fra efterskolerne. Mange søger om støtte til at øge muligheden for at dyrke maden selv, og så oplever vi en mangfoldighed af idéer til at involvere eleverne endnu mere i efterskolekøkkenet, og et køkkenpersonale, som virkelig griber muligheden for at styrke den pædagogiske indsats,” siger Christine Paludan-Müller.

Fra december 2021 til august 2022 støttede Nordea-fonden køkkentjansprojekter og kurser for køkkenpersonalet på i alt 51 efterskoler for tilsammen godt 16 mio. kr. fordelt på beløb fra lige under 100.000 kr. til lidt over en mio. kr. pr. skole.

Nordea-fonden har været med siden Køkkentjansens start i 2017/18, og ifølge Christine Paludan-Müller giver det rigtig god mening at støtte efterskoler i at udvikle køkkentjansen. Nordea-fonden har nemlig et almennyttigt formål og uddeler hvert år ca. 500 mio. kr. til projekter, som fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur.

Styrker sunde vaner og klimabevidsthed
”Efterskolekøkkener har nogle helt unikke muligheder for at skabe sunde vaner omkring madlavning og for at styrke elevernes fællesskab omkring det. Det har efterskolerne været dygtige til i mange år, men vi oplever også, at kurserne og faciliteterne er med til at løfte skolernes muligheder for at give de unge handlekompetencer i køkkenet,” siger Christine Paludan-Müller.

Hun fremhæver bl.a. et af de nyeste tiltag, kurset ’Køkkentjansens Klimakøkken’ som har fokus på at lære eleverne om klimavenlig madlavning.

”Madlavning er jo en meget håndgribelig måde at arbejde med klima på og en god vej til at blive bevidst om ens eget og skolens klimaaftryk,” siger hun.

Christine Paludan-Müller ser det samtidig som en styrke, at efterskoler hele vejen fra Vestjylland til Sjælland indtil videre har deltaget i Køkkentjansen, men understreger også, at der er plads til, at mange flere ansøgninger om kurser og midler til elevinvolverende faciliteter.

”Vi modtager meget gerne ansøgninger fra mange flere skoler med deres idé til, hvordan endnu flere elever får mulighed for at prøve sig selv af i køkkenet sammen med andre, som også gør køkkenet til en endnu mere integreret del af efterskolelivet,” siger Christine Paludan-Müller.