”Det er meget nemmere at lære matematik, mens man passer dyrene”

Af Louise Wethke Buch

16-årige Tobias Valbak Grøn er i gang med at fodre grise, køer og heste i stalden på Gødvad Efterskole, som er for unge med generelle indlæringsvanskeligheder. Han går på skolens landbrug- og gartnerilinje, hvor eleverne har undervisning i stalden og gartneriet hver formiddag fra kl. 9.15-11.30. ”Det er meget nemmere at lære matematik, mens man passer dyrene,” siger Tobias Valbak Grøn og fortsætter: ”Karl Ole forklarer tingene bedre end lærerne på min gamle skole. Der fik jeg bare en bog, som ikke forklarede, hvad tingene betød.”

Karl Ole Mikkelsen er en af skolens landbrug- og gartnerilærere og er med ude i stalden sammen med eleverne. ”Jeg plejer at sige, at dyrene er vores bibliotek. Det er fantastisk at se, hvordan eleverne vokser og samtidig lærer biologi, anatomi, matematik og dansk ved at arbejde med dyrene,” siger Karl Ole Mikkelsen. Men hvordan lærer man matematik i en stald? ”Det kan jeg godt forklare dig!” indskyder Tobias Valbak Grøn, som har helt styr på måleenheder og regnskab – hvis bare han får lov til at lære det ved at bruge sine hænder.

”Jeg kan godt finde ud af matematik, men jeg er bare ikke så god til det. Matematik er sjovt herude i stalden, fordi jeg lærer at give dyrene den rigtige mængde foder, og hvor mange penge vi tager for dyrene, når de skal slagtes og sælges til køkkenet,” siger han.

Eleverne skal lære, at de kan lære
Gødvad Efterskole er en specialefterskole for unge med generelle indlæringsvanskeligheder, og på alle skolens fem linjefag undervises der både i små hold i et klasselokale og i forbindelse med praktisk arbejde. Da jeg ringede til forstander Jacob Thorning for at spørge, om jeg måtte besøge skolen for at skrive en reportage til Magasinet Efterskolerne om, hvordan de gjorde faglig læring praksisnært i skolehaven, irettesatte han mig med det samme:

”Der er ikke noget, der er nær praktisk her – al læring ER praktisk. Vi har et rigtigt landbrug og gartneri, hvor vi opdrætter og passer grisen, som bliver til den flæskesteg, eleverne er med til at tilberede i køkkenet, og som vi alle sammen spiser til aftensmad. Det er ikke noget med at lade som om.”

Hvor de fleste andre efterskoleelever lærer matematik, biologi og engelsk i klasselokaler, bliver eleverne på landbrug- og gartnerilinjen på Gødvad Efterskole undervist i boglige fag, mens de passer dyrene i stalden eller sår og høster i gartneriet. ”En del af vores elever har lært, at de ikke kan lære, og det skal vi lære dem, at de godt kan. De har bare svært ved at forstå abstraktioner. 40 divideret med fem er f.eks. en abstraktion, men hvis der er 40 kilo kartofler og fem sække, kartoflerne skal fordeles i, får de en helt anden forståelse for matematik, fordi det bliver konkret og meningsfuldt,” siger Jacob Thorning. Han oplever, at eleverne vokser, når de får lov til at lære udenfor, hvor der er højt til loftet. ”Når vi optager nye elever, får vi ofte at vide, at de er urolige. Det er bare ikke det, vi oplever her, fordi de ikke bliver sat ned på en stol. De får lov til at lave det, de rent faktisk er gode til,” siger han.

”Skal vi snart i gang?”
Skolens landbrug og gartneri er en selvstændig virksomhed på efterskolen, som sælger friske grøntsager til forældre og lokale ved vejboden, og lamme-, grise- og kalvekød og grøntsager til efterskolekøkkenet. Eleverne er med til at drive landbruget og gartneriet, og det er en god måde at inddrage boglig undervisning på, mener Karl Ole Mikkelsen.

”Virksomhedens regnskab er vores matematik, hvor eleverne lærer at regne kilopriser ud på kød og grøntsager. På samme måde regner vi moms ud og bringer samfundsfag ind i undervisningen ved at snakke om, at den skat, vi betaler, opretholder skoler og sygehuse. De fleste elever siger, de ikke kan gange eller dividere, men når det bliver helt konkret, lykkes det faktisk for de fleste. ’Er det ikke rigtigt, Mathias?"

"Jo, jeg lærer bedst af alt det praktiske. Jeg kan ikke sidde stille i et klasselokale,” svarer Mathias Skriener Nielsen på 17 år, som står i midtergangen i stalden mellem grisene og køerne og følger nysgerrigt med i samtalen. ”Mathias er en superdygtig håndværker, og hvis bare han får det mellem hænderne, kan han sagtens regne ud, hvor mange meter træ han skal bruge for at bygge et hegn,” siger Karl Ole Mikkelsen.

”Skal vi ikke snart i gang?” En elev overdøver køerne, der brøler i kor i stalden. ”Det er meget typisk for vores elever – det spørger de altid om, når vi samles om morgenen for at give informationer om dagens arbejde. De glæder sig til at komme i gang,” siger Karl Ole Mikkelsen.

Sjovere at spise det, man selv har dyrket 
Mens eleverne i stalden får lov til at komme i gang med arbejdet, viser forstander Jacob Thorning rundt i skolehaven. Skolehaven er måske et beskedent ord, for skolen har 30 hektar skov, æbleplantage, gartneri og landbrug med frilandsgrise, køer, heste, får og høns. På vej hen til gartneriet, som ligger lidt længere oppe ad vejen, bliver vi overhalet af et par elever i traktorer, som er på vej ud for at slå græs på marken. 

”Vi kan slet ikke undvære vores elever, for vi driver alt selv. Vi har faktisk ikke nogen fortsætterelever, der har traktorkørekort næste skoleår, så der skal vi have uddannet nogle flere.”
Det sidste siger Jacob Thorning henvendt til gartnerilærer Ole Styrbæk, som er ved at luge ukrudt sammen med eleverne i gartneriet. En anden gruppe elever henter potter med majsfrø fra drivhuset, som skal plantes ud i marken. ”Kan du se her? Det er løg, der er ved at vokse op. Og længere dernede har vi glaskål og hvidkål,” Jonas Dissing på 18 år børster hænderne rene for jord og peger ned ad rækkerne med grøntsager. 

”Det er fedt at se det vokse op og spise noget, man selv har dyrket. Det smager meget bedre end det, man køber i supermarkedet,” siger Jonas Dissing. Skolen forsøger at være så selvforsynende som muligt og supplerer med fisk og enkelte grøntsager. Det er med til at motivere eleverne, når de ved, de bidrager til skolen, mener Jacob Thorning. 

”Alt, de laver, skal give mening for dem. Det gælder for det boglige, men det gælder også for det praktiske. Vi har ikke bare en lille firkant med tre gulerødder, så eleverne kan se, hvordan de vokser. Hvem gider trække en gulerod op af jorden, hvis der ikke er nogen, der skal spise den?” Nogle efterskoler har netop muligheden for at være selvforsynende, fordi de har pladsen til det, mener Jacob Thorning.

”Jeg tror, vi kunne tiltrække endnu flere efterskoleelever, hvis flere efterskoler tilbød valgfag med praktiske værksteder, hvor eleverne er med til at dyrke skolens mad. Vi lærer i virkeligheden alle sammen bedst hands on – det er jeg sikker på ” siger han. 

Praktisk tilgang til undervisningen

• Gødvad Efterskole er en specialefterskole for unge med generelle indlæringsvanskeligheder
• Skolen har fem linjer: ’Håndværk, Kunst og Design’, ’Idræt og Friluftsliv’, ’Musik og Teater’, ’Køkken og Sundhed’ og ’Landbrug og Gartneri’
• På Gødvad Efterskole bruges de samme praktiske undervisningsmetoder på alle linjer
• Undervisningen foregår både på små hold i et klasselokale og i forbindelse med praktisk arbejde 

Kilde: Jacob Thorning, forstander på Gødvad Efterskole

Vil I udvikle skolens måde at arbejde med maddannelse og praksisfællesskaber? 

• Vil I være bedre til at inddrage jeres elever i praksisfællesskaber og til at give dem mulighed for at lære mere med hænderne, er køkkenet et oplagt sted at starte 
• Vær med i ’Køkkentjansen 2.0’, hvor alle efterskoler kan søge penge til udviklingsprojekter med fokus på elevernes deltagelse i køkkenet, ved måltider og evt. produktion af råvarer. Her kan køkkenpersonale og ledelse bl.a. komme på kursus i bæredygtig og elevinddragende madlavning
• Køkkentjansen 2.0. finansieres af Nordea-fonden og koordineres fra Efterskolerne
• Madkulturen står for udviklingsforløbene ’Køkkentjansen under lup’ og ’Efterskolernes klimakøkken’ 
• Ansøgningsfristen er 1. november 2021.

Læs mere her