Efterskolerne og Danske Erhvervsskoler vil sikre bedre brobygning

Af Anna Rossman Thejsen

For nogle efterskoler fungerer den obligatoriske brobygning i 10. klasse godt, men ikke alle har den oplevelse. Nogle steder bliver brobygningen reduceret til det, Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen kalder ’sodavandsbesøg’ på ungdomsuddannelserne. ”Én gang om året mødes grundskolen og ungdomsuddannelserne til et sodavandsbesøg, hvor eleverne i værste fald får for alt for lidt med sig hjem. Vi oplever, at brobygningen er for dårlig i den form, den har nu, og vi vil gerne udvikle den fra overfladiske besøg til reelle læringssituationer for eleverne,” siger han.

Det har Efterskolerne ifølge Torben Vind Rasmussen gjort Folketinget og skiftende regeringer opmærksomme på i de omkring 15 år, den obligatoriske brobygning har eksisteret. Indtil videre uden held til at få ordningen ændret. ”Jeg oplever en politisk interesse for at styrke unges valg på et kvalificeret og oplyst grundlag, underforstået at flere vælger andre veje end den traditionelle gymnasievej. Men desværre oplever jeg ikke, at man politisk handler på det ved f.eks. at ville forbedre brobygningen,” siger han. Torben Vind Rasmussen mener derfor, at tiden er inde til at handle nedefra og op, og det er formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG) Ole Heinager enig i.

Ole Heinager repræsenterer en lang række af de ungdomsuddannelser, som oplever, at den nuværende brobygningsmodel langt fra virker for alle. I 2014 blev der indgået en bred politisk aftale med et mål om, at mindst 25 procent i 2020 skulle vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, og at andelen skulle op på mindst 30 procent i 2025. Sidste år viste en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), at kun 20 procent i 2020 valgte at søge ind på en erhvervsuddannelse, mens 72 procent søgte ind på en gymnasial uddannelse.

”Vi må erkende, at politikernes mål om at skaffe flere elever til erhvervsuddannelserne ikke er lykkedes. Den traditionelle brobygning får ikke flere unges øjne op for, hvad en erhvervsuddannelse er,” siger Ole Heinager.

Vil skabe bedre brobygning sammen
Den manglende politiske vilje til at forbedre den nuværende brobygningsmodel gør, at Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Efterskolerne kort før sommerferien besluttede at indgå i et samarbejde for sammen at løfte kvaliteten af brobygningen. ”Det, at vi nu går i front sammen, er ikke ud fra et ønske om at få mere brobygning. Det handler om, at vi vil skabe bedre kvalitet,” siger Torben Vind Rasmussen. På trods af politiske intentioner om også at styrke praksisfagligheden i grundskolen, konkretiseret i en bred politisk aftale i juni 2018, oplever Ole Heinager ikke, at det har rykket sig væsentligt de seneste år.

”Vi skal væk fra det klichéagtige billede af, at gymnasiet er den eneste rigtige vej. I grundskolen er der masser af unge menneskers talent, som ikke bliver foldet ud, fordi de aldrig får lov til at bruge deres hænder. Vi har brug for at få praksisfagligheden mere ind i grundskolen igen. Som samfund har vi ikke råd til at spilde al det talent,” siger Ole Heinager. Han er selvfølgelig optaget af at få unge til at vælge en af de over 100 erhvervsuddannelser eller en af de to erhvervsgymnasier HHX og HTX, han repræsenterer, men samtidig understreger han, at DEG lige så meget går ind i samarbejdet med Efterskolerne ud fra et ønske om ”at give alle unge mulighed for at vælge ungdomsuddannelse på et oplyst grundlag.” Det skal bl.a. ske ved tættere samarbejde.

”Vi tror på, at der skal meget tættere integration mellem ungdomsuddannelserne og grundskolen, og at vi skal give de unge lov til at bruge både deres hænder og hoved og prøve ting som iværksætteri og innovation af,” siger Torben Vind Rasmussen.

E2E er forbilledet
Både han og Ole Heinager fremhæver Efterskolernes nuværende brobygningsprojekt ’E2E med verdensmålene i hænderne’ som et godt eksempel på en alternativ og mere meningsfuld måde at brobygge på, og som en række efterskoler og erhvervsskoler deltager i hvert år. ”Hvis vi siger til de unge, at vi mangler faglært arbejdskraft, bliver de tunge i blikket, men hvis vi som med E2E sætter verdensmål på, inviterer dem ind på erhvervsskolerne og giver dem lov til at være kreative, sanse, føle og bruge deres hænder, får de på en helt anden måde øjnene op for, at der er mange flere veje at gå,” siger Ole Heinager.

Torben Vind Rasmussen er enig: ”E2E er et lille guldæg, fordi det projekt appellerer til samarbejde og ikke kun til besøg. E2E appellerer til handling og problemløsning, hvilket både erhvervsskolerne og efterskolerne har mange generationers erfaring med. Fokus skal være på bedre brobygning igennem konkrete projekter. Det styrker elevernes respekt og interesse for håndværksfagligheden,” siger han. Han understreger samtidig, at E2E blot er én vej at gå, og at efterskolerne og erhvervsskolerne nu vil forpligte hinanden på at gå flere veje for at undersøge, hvordan de kan skabe den bedst mulige brobygning for de unge.

”Vi har aftalt med DEG, at vi skal vi prøve at se på andre værktøjer og metoder. Det vigtige er, at brobygningen skal skabe handling, og at vi skal væk fra, at skoleformerne kun mødes kort en gang om året. Vi vil se på, hvordan vi ved at trække på hinandens viden kan sikre, at eleverne reelt kommer ud i læringssituationer under brobygningen, som gør dem mere nysgerrige og klogere på videre vej efter efterskolen,” siger han.